Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
6. oktober. 2021

Lighthouse – med lyssky, uorganiseret arbejdskraft. Bagsiden af historien om milliardærernes potens-symbol i Århus havn

Fra Århus havn skyder et byggeri op mod himlen på vej til en tårnhøjde på 142 meter, når huset er færdigt. Det udfolder historien om en himmelstræbende profit gennem brug af uorganiseret, udenlandsk arbejdskraft. Den historie bør fortælles, da den siger i tykke stråler – hvordan det danske arbejdsmarked har forvandlet sig.

Lighthouse – med lyssky, uorganiseret arbejdskraft. Bagsiden af historien om milliardærernes potens-symbol i Århus havn

Fra Århus havn skyder et byggeri op mod himlen på vej til en tårnhøjde på 142 meter, når huset er færdigt. Det udfolder historien om en himmelstræbende profit gennem brug af uorganiseret, udenlandsk arbejdskraft. Den historie bør fortælles, da den siger i tykke stråler - hvordan det danske arbejdsmarked har forvandlet sig.

Af John Graversgaard, medlem af Kritisk Revys redaktion

Finanskapital og boligspekulanter har kronede dage i verdens storbyer, også her i Århus som gerne vil spille sammen med de store. Borgmester og byrådsflertallet ligger på maven for velhavere, der har penge nok i ryggen til at købe de mest attraktive grunde. Borgerne er skåret ned til at være tilskuere, da den demokratiske proces stort set er kortsluttet. Der er højst en høring, men erfaringerne viser, at stregerne på papiret allerede er slået - og indflydelsen kun minimal for kritiske borgere.

Den nye bydel Århus Ø på havnen er et mønstereksempel. Ikke for at lyde konservativ, da nytænkning inden for boligbyggeri jo er velkomment. Men for det første skal kommunen ikke sælge byggegrunde til rene spekulationsformål for rige mennesker. For det andet skal ikke kun de velhavende være privilegeret til at bo på de mest attraktive grunde. For det tredje skal der tages hensyn til både miljø, klima, trafik og ikke mindst arbejdsforhold for dem, som bygger husene. For det fjerde skal der være boliger, der er til at betale for mennesker med en almindelig indkomst.

Højhuset Lighthouse ligger yderst på Århus Ø og stræber nu mod himlen, mens markedsføringen kører på fuldt blus - Se https://lighthouseaarhus.dk. Sådan: ”Med en unik placering på spidsen af Aarhus Ø – hvor havet og byen mødes. I Lighthouse kan drømmen om byens bedste udsigt blive til virkelighed, når det 142 meter høje tårn, Fyrtårnet, opføres på spidsen af Aarhus Ø. Sammen med de to sidebygninger – Kanalhuset og Promenadehuset, fuldendes Lighthouse som et vartegn for hele Aarhus”.

Der smøres tykt på: ”Med unikke lejligheder, der varierer i størrelse og indretning, er Lighthouse for alle, der drømmer om et liv på spidsen af Århus Ø, hvor naturen og byen mødes på smukkeste vis. Her kan du vågne med udsigt til Aarhus Bugten, nyde lyden af bølgeskvulp, opleve livet i bugten og fornemme det summende byliv i Aarhus midtby. Lighthouse kan blive dit næste drømmehjem. Gå på opdagelse i de mange boliger og find dit kommende hjem”.

 

Hjem er ejerne?

Erhvervsstyrelsen oplyser, at Claus Hommelhoff er den reelle ejer, og det sker gennem Aktieselskabet CBH. Det ejes af den kendte mangemillionær og hans familie - hvor han har den bestemmende indflydelse (JP Erhverv, 14.8.2021). Erhvervsregisteret har bogført byggeriet som ”Anpartsselskabet Lighthouse United” med CVR: 36483660 på adressen: c/o Domis K/S, Mariane Thomsens Gade 1C, 3. 5. 8000 Aarhus. Andre ejere er Kilden & Hindby, Fyrtårnet ApS og Mors Larsen ApS.

Kort sagt så er det de forgyldte, som bygger et vartegn for deres egen rigdom. Som de samtidig smart prøver at gøre til byens vartegn i deres salgsarbejde med at sælge de dyre lejligheder.

 

Hvem bygger Lighthouse?

Nu kommer vi ind til kernen. Hvem byggede templerne i Egypten, spurgte Brecht.

Hvem knokler så for, at mangemillionærernes ejendoms-tårn kan skyde i vejret. Jo, det gør arbejderklassen som altid. Men med EUs indre marked for arbejdskraftens fri bevægelighed er der åbnet en dør for at udnytte udenlandsk arbejdskraft. Arbejdskraft som er kendt for at være billig og uden nøjere kendskab til deres rettigheder - både hvad angår arbejdsmiljø, løn, overenskomster og fagforening.

Den store beton-enterprise med at opføre tårnet er gået til entreprenørfirmaet Per Aarsleff A/S. I stedet for at hyre et erfarent dansk betonsjak, har man smart valgt at omgå det ved et ansætte et polsk betonsjak på cirka 70 mand. Det kan kun være, fordi de er billigere, og dermed ser vi et eksempel på systematisk og bevidst løntrykkeri. Det handler ikke om nationalitet eller racisme, men er bare et eksempel på, at danske bygningsarbejdere udelukkes fra et projekt alene for at maksimere entreprenørens profit.

 

Organisering?

Det forlyder, at ikke en eneste af disse polske bygningsarbejdere er fagligt organiseret. Der er godt nok overenskomst, men de går for en løn langt under, hvad danske bygningsarbejdere tjener for denne type specialiseret arbejde. Per Aarsleff A/S scorer derfor profitten på denne lønforskel. De får mere end mindstelønnen - men overenskomstens mulighed for al lave opmåling og akkord på arbejdet bruges ikke.

Det lugter af en bevidst strategi, hvor man spekulerer i uorganiseret, billig arbejdskraft og medvirker til at holde fagbevægelsen ude. Hvorfor er danske arbejdere udelukket fra at udføre denne opgave? Tør man håbe, at der er medier, som vil stille spørgsmål om netop det.

Det er bagsiden af medaljen, som vi ikke ser eller hører om. Ved Århus Byråd og borgmesteren egentlig, hvad der foregår i Århus og havnens højere luftlag?

Note: https://lighthouseaarhus.dk

 

Om skribenten

John Graversgaard

John Graversgaard

Aktiv i Enhedslisten, og beskæftiger sig med arbejdsmiljø, antiracisme, international solidaritet og boligpolitik. Er cand.psyk, forfatter og skribent, og tidligere tilsynsførende i Arbejdstilsynet gennem 29 år. Læs mere