Lønforsikring: et tveægget sværd?

Den kollektive og obligatoriske lønforsikring samt arbejdsløshedsforsikringen for folk uden tilknytning til A-kassesystemet, har givet næring til den løbende diskussion om holdbarheden af vores fælles, delvist skattefinansierede A-kassesystem.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.

Af Simon Tøgern, formand for HK Privat

Gennem de seneste årtier er systemet med arbejdsløshedsdagpenge udbetalt af selvstændige, statsanerkendte arbejdsløshedskasser blevet udhulet. Længden af den periode, hvor man kan modtage arbejdsløshedsdagpenge, er blevet afkortet fra syv, til fem, til fire og senest til to år. Genoptjeningskravene og rådighedsreglerne er løbende blevet skærpet. Styringen af A-kasserne er blevet strammere og strammere. Hertil kommer Foghs og Claus Hjorts tilladelse til oprettelse af selvstændige, kommercielle A-kasser uden nogen form for faglig eller branchemæssig tilknytning – som for eksempel ASE.

Supplerer dagpenge på kun halvdelen af lønindtægten

Men vigtigst, så er kompensationsgraden blevet mindre og mindre. Det gennemsnitlige HK Privat-medlem får således kun knap 50 % af sin indtægt ved arbejdsløshed, når man skal leve af dagpenge.

Det er baggrunden for, at diskussionen om at indføre en eller anden form for supplerende lønforsikring er dukket op igen og igen. I 2012 og 2013 indførte vores kolleger i HK Kommunal og HK Stat en kollektiv og obligatorisk lønforsikring. Og pr. 1. september 2019 indtrådte HK Privat-medlemmer i en lettere tilrettet fælles HK-lønforsikring. Ordningen er lavet i samarbejde med forsikringsselskabet Alka. Også BUPL, SL og Malerne har ordninger, der ligner.

Man skal være medlem af både fagforeningen HK og HK’s A-kasse for at blive omfattet af lønforsikringen. Ordningen betyder, at du får udbetalt 80% af din løn – dog maksimalt 35.117 kr. oven i dagpengene på 18.866 kr. i det første halve år som arbejdsløs. Ca. 85 % procent af de HK Privat-kolleger, som bliver arbejdsløse, er i arbejde efter mindre end ½ års arbejdsløshed. Der er ingen selvstændig rådighedsvurdering i forhold til lønforsikringen. Princippet er, at man kan få udbetalt penge fra forsikringen såfremt man er dagpengeberettiget, er uforskyldt ledig og har været medlem i 12 måneder.

Kompensationsgraden er blevet mindre og mindre. Det gennemsnitlige HK Privat-medlem får således kun knap 50 % af sin indtægt ved arbejdsløshed, når man skal leve af dagpenge.

Ordningen koster det enkelte medlem 79 kr. om måneden, og alle erhvervsaktive medlemmer er med i ordningen. Pengene opkræves sammen med kontingentet til fagforening og A-kasse. I forbindelse med introduktionen af lønforsikringen satte vi det faglige kontingent ned med 14 kr. om måneden.

Ordningen er blevet godt modtaget af medlemmerne, og hen over sommeren modtog vi endda markant flere ny-indmeldelser end i de tilsvarende måneder i de tidligere år. Eneste ”hår i suppen” er, at den lille gruppe af de allerdårligst lønnede HK Privat-kolleger med en vis vægt kan hævde, at det set med deres øjne er en relativt dyr forsikring. Men vi har til dato ikke kunnet registrere et større antal udmeldelser fra denne gruppe. Det kan – måske – forklares med, at ”lønmobiliteten” blandt de dårligst lønnede er ret stor. Mange dårligt lønnede får allerede i det følgende år en højere løn, hvilket gør lønforsikringen mere interessant.

ASE’s ordning er kommerciel og individuel

ASE’s ordning er – i modsætning til HK’s – en ren kommerciel og individuel ordning, som er uafhængig af A-kassesystemet. Ordningen er da også kun tilgængelig for grupper, der har en statistisk meget lille risiko for at blive arbejdsløse. HK’s lønforsikring gør A-kasse systemet lidt mere attraktivt for grupper, som ellers kunne overveje helt at droppe A-kasse medlemsskabet. ASE’s ordning trækker den modsatte vej: Det vil trække endnu flere ud af A-kasserne.

Det kan i øvrigt undre, at der er skattefradrag for en forsikring, som trækker folk ud af det fælles, delvist skattefinansierede A-kassesystem. Der er i HK Privat bred enighed om, at lønforsikringen kun er den næstbedste løsning. Den bedste løsning vil selvfølgelig være, at det fælles, delvist skattefinansierede A-kasse-system udvikles således, at flere grupper oplever en højere grad af tryghed.

Dansk Folkeparti og de Radikale blokerer

HK Privat tog tilbage i 2013 initiativ til en større underskrift-indsamling med krav om genopretning af systemet. Men dette og andre initiativer er faldet på klippegrund. Den alliance rækkende fra Dansk Folkeparti til Radikale Venstre, som afskaffede efterlønnen og senest halverede dagpengeperioden, er fuldt intakt og har overlevet flere folketingsvalg.

HK’s, 3F’s, Metals og FOA’s aktuelle fælles kampagne for en genoprettelse af kompensationsgraden er et længe ventet initiativ, som (igen) skal forsøge at dreje den politiske opmærksomhed mod problemet. Dansk Folkeparti kan formentligt presses. Men udsigterne til at flytte Radikale Venstre i en mere progressiv arbejdsmarkedspolitisk retning er desværre ikke lyse.

I HK Privat betragter vi lønforsikringen fra to vinkler: Først og fremmest er der selvfølgelig tale om en sikring af vore arbejdsløse kolleger. Men den beskæftigede kollega – som ikke ser en mulig fyreseddel som et spark ud i den økonomiske afgrund – står også lidt stærkere over for arbejdsgiveren. Dermed er vores lønforsikring også et bidrag til at styrke vore medlemmer. Altså et fagligt værktøj.

I HK Privat betragter vi lønforsikringen fra to vinkler: Først og fremmest er der selvfølgelig tale om en sikring af vore arbejdsløse kolleger. Men den beskæftigede kollega – som ikke ser en mulig fyreseddel som et spark ud i den økonomiske afgrund – står også lidt stærkere over for arbejdsgiveren.

Man kan se udviklingen omkring lønforsikringerne, som en del af en bredere tendens, hvor ydelser – der tidligere var fuldt skattefinansierede i en eller anden grad – bliver medfinansieret eller suppleret med individuelle eller kollektive ordninger. Det vigtigste eksempel er udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne, som for alvor tog fart i starten af 1990’erne. I tilknytning hertil er der udviklet en lang række forsikringsordninger, som sikrer fuld eller næsten fuld løn under længere sygdom (tab af erhvervsevne – TAE), hjælp til hurtig diagnose og behandling, tilskud til private sundhedsydelser som fysioterapeut, kiropraktor, psykolog og i nogle tilfælde også tandlæge. Mig bekendt er der dog ikke mange af de kollektive ordninger, som også betaler for hospitalsbehandling. Men det findes til gengæld i utallige firma-pensionsordninger.

Kapital og marked vs. demokrati og kollektiv organisering

Den udvikling stiller venstrefløjen og arbejderbevægelsen over for (mindst) to store udfordringer. Den første er at sikre, at opbakningen fra de ” forsikrede” til det fælles skattefinansierede sundheds- og velfærdssystem ikke svækkes. Den anden udfordring består i at sikre, at denne ”afstatsliggørelse” af dele af sundheds- og velfærds-systemet ikke udvikler sig til den fuldstændige markedsgørelse.

Det betyder oversat til praktisk politik, at vi skal fastholde og styrke fokus på medlemsorganisering, og at mest muligt af det private arbejdsmarked bliver dækket af kollektive overenskomster – og dermed af arbejdsmarkedspensioner og de dertil knyttede forsikringsordninger. Ved at udvide overenskomstdækningen – også for de akademisk uddannede, privat ansatte – bidrager vi til at trænge markedet tilbage og beskytte lønmodtagerne mod den totale markedsgørelse, som stærke kræfter – herunder store internationale forsikringsselskaber – presser på for. Altså den klassiske modsætning mellem kapital og marked på den ene side – og demokrati og kollektiv organisering på den anden.

I HK Privat er vi glade for og stolte af vores lønforsikring. Men vi er også opmærksomme på, at den er en del af en tendens, som kan udvikle sig til at være et tveægget sværd, der kan bruges mod vores ”universelle velfærdssystem”.

Simon Tøgern er uddannet litograf, og har været formand for HK Privat siden 2011. Før det har han gennem 10 år været formand for HK IT, medie & industri Hovedstaden. Han er medlem af HK Danmarks Hovedbestyrelse, og har været medlem af SF siden 1978.