Madbude kræver handling: Frygter EU-regler bliver et “zombie-direktiv”

Onsdag 28. januar var der reception i Beskæftigelsesministeriet i anledning af beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Beks (S) nye bog Vi inviterede arbejdskraft – men der kom mennesker. Forlaget Gyldendal skriver om bogen:

”Kaare Dybvad Bek gør op med forestillingen om udenlandsk arbejdskraft som et mirakelmiddel for vores økonomi og foreslår, hvordan vi kan begrænse tilstrømningen af arbejdstagere, så viefter hans mening ikke sætter det organiserede arbejdsmarked og sammenhængskraften over styr.”

Imens var 10 demonstranter samlet i fem graders frost på fortovet foran ministeriet, mens vinden blæste ind fra Københavns Havn. Fra megafonen lød budskabet:

Everywhere we go, people want to know, who we are, shall we tell them? We are the union, the mighty mighty union, fighting for justice, and higher pay.

Demonstranterne i kulden havde også andre, mindre mundrette kampråb:

What do we want? No more sub-contracting! When do we want it? Now!

What do we want? Faster implementation of the platform directive! When do we want it? Now!

Platformsdirektivet

Demonstranterne repræsenterede Madbudenes Organisation, som er en brancheklub for madbude, der er organiseret under 3F København. Madbudene har for langt de flestes vedkommende også det til fælles, at de ikke er danske statsborgere.

Madbudene demonstrerede mod den langsomme implementering af EU’s såkaldte platformsdirektiv.

Formålet med EU’s Platformsdirektiv er at give bedre vilkår for personer, der arbejder via digitale platforme – fx madbude, der arbejder for firmaer som Wolt. Direktivet skal sikre, at det bliver lettere at afgøre, om en platformsarbejder er ansat eller selvstændig. Hvert land skal selv indføre en regel, hvor platformsarbejdere som udgangspunkt betragtes som ansatte – medmindre platformen kan bevise det modsatte.

Direktivet blev vedtaget i oktober 2024, og EU’s medlemslande har indtil 2. december 2026 til at implementere det. Den daværende beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen var dengang glad for lovgivningen:

”Det her er en stor sejr og et vigtigt skridt i retning af bedre arbejdsvilkår ved platformsarbejde. Selvom vores arbejdsmarked forandrer sig, er det vigtigt at holde fast i de rettigheder, som danske lønmodtagere har kæmpet for i mere end 120 år”, udtalte hun i en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Siden da har madbudene med deres egne ord ikke kunnet mærke nogen forbedringer i deres vilkår.

Sikkerheden forsvandt sammen med jobbet

Medlemmerne i Madbudenes Organisation arbejder – eller arbejdede – for udbringningsfirmaet Just Eat. Just Eat er tidligere blevet kaldt både ”banebrydende” og ”et lysende eksempel”, efter de som det første madudbringnings-firma tegnede en overenskomst med 3F tilbage i 2021.

Men Politiken kunne i efteråret 2025 berette, at Just Eat i løbet af 2025 var begyndt at fyre overenskomst-ansatte madbude for at erstatte dem med bude, der er ansat hos underleverandører, hvor de ikke nyder de samme fordele – fx pension, løn under sygdom og ferie – som madbude på overenskomst.

Just Eat begrundede i Politiken fyringerne med, at deres konkurrenter på markedet bruger ”tredjepartsleverandører uden overenskomst, hvilket resulterer i en skævvridning og en konkurrencefordel for dem”.

14. januar blev Sachin også fyret. Han kommer fra Indien og arbejdede ved siden af sine datalogi-studier som madbud for Just Eat. Han var også med til demonstrationen foran Beskæftigelsesministeriet.

”Ærligt talt var jeg forberedt på, at jeg ville blive fyret. Det er mange af mine kolleger blevet gennem det seneste år. I januar var det så min tur”, fortæller Sachin til Solidaritet. Solidaritet er bekendt med hans efternavn, men Sachin foretrækker ikke at stå frem med sit fulde navn.

Fyringen har nu gjort det usikkert, om han kan blive i Danmark og bruge den uddannelse, han blev færdig med for nylig. Det havde han ellers tænkt sig.

”Jeg skal finde et job inden for de næste seks måneder. Ellers kan jeg ikke blive i Danmark. Det er en stressende situation og et stort pres, især når jeg ikke taler så godt dansk endnu. Ud over min løn har jeg mistet ret til ferie og pension – og så har jeg også mistet min mulighed for at spare op, så jeg kan betale min studiegæld tilbage. Jobbet gav mig sikkerhed. Uden jobbet mistede jeg noget balance. Lige nu hjælper mine forældre mig økonomisk”, siger Sachin om sin situation uden arbejde.

Sachin har ikke lyst til at arbejde som madbud for et firma, hvor budene ikke er dækket af overenskomst:

”Det gider jeg ikke. Der er en masse problemer i sådan et arbejdsliv. Jeg er også nødt til at passe på mig selv, og det kan man ikke med de arbejdsvilkår. Nu vil jeg helst finde et it-job, som jeg også er uddannet i”, siger han om den eventuelle mulighed for at blive ansat i et andet madudbringnings-firma.

Når der næsten ikke er flere madbude ansat på overenskomst-vilkår tilbage, frygter madbudene, at et kommende platformsdirektiv i virkeligheden ikke vil komme til at beskytte nogen arbejdere.

Et zombiedirektiv

Manden med megafonen foran Beskæftigelsesministeriet var Rasmus Emil Hjorth. Han har været madbud i flere år og arbejdet med at organisere sine kolleger hos Just Eat. I dag er han klubformand i Madbudenes Organisation, som er organiseret i 3F København. Han er bekymret for den fremtid, madbudene bliver stillet i udsigt, hvor de overenskomst-dækkede madbude bliver færre.

”Vi i Madbudenes Organisation håbede på, at platformsdirektivet kunne blive implementeret hurtigere, og at det kunne ændre konkurrenceforholdene i branchen. Når direktivet på et tidspunkt bliver implementeret, frygter jeg, at det kan blive et ’zombiedirektiv’ – en lovgivning, der ikke beskytter nogen. Vi synes jo selv, at vi har været meget tålmodige, men lovgiverne har tilsyneladende ikke været på vores side i arbejdet med at implementere platformsdirektivet”, siger Rasmus Emil Hjorth til Solidaritet.

Rasmus Emil Hjorths forhåbninger om et mere reguleret arbejdsmarked for madbude blev i Politiken bakket op af lektor på FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) på Københavns Universitet, Anna Ilsøe:

”[Hvis madbude bliver omfattet af direktivet] vil det give fagforeningerne bedre muligheder for at gå ind og tage kontakt og forhandle overenskomst. Det kan ende med at gøre det til en smartere forretningsmodel for virksomhederne at have ansatte frem for underleverandører, fordi man så er i overensstemmelse med direktivet og får ro på bagsmækken.”

Men der er intet nyt om direktivets implementering, og det får Rasmus Emil Hjorth til at undre sig.

”Der er det samme politiske flertal og den samme regeringssammensætning, som dengang direktivet blev vedtaget i 2024. Man burde godt kunne indføre det. Der er det anderledes i andre lande i Europa – fx i Spanien, hvor man har brugt direktivet til at løfte mange arbejderes vilkår. Det fylder bare tilsyneladende ikke lige så meget i Danmark”, siger klubformanden.

Solidaritet har været i kontakt med beskæftigelsesministeriet for at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek. I en mail oplyser Beskæftigelsesministeriet:

”Implementeringen af platformsdirektivet drøftes i øjeblikket i Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret. Det forventes, at de regler, der skal implementere platformsdirektivet, kan træde i kraft ved implementeringsfristen den 2. december 2026.

Lønmodtagere, der arbejder for platformsvirksomheder, har i dag de samme rettigheder som andre lønmodtagere. De ekstra rettigheder, der følger af direktivet, træder i kraft, når direktivet er implementeret i Danmark.”

Spanien: “Betydelige fremskridt”

Det er ingen tilfældighed, at madbudene kigger mod Spanien, når de skal finde inspiration til, hvad deres kamp kan føre til. Allerede i 2021 indførte Spanien den såkaldte rider law, som ved lov klassificerer madbude som ansatte snarere end selvstændige erhvervsdrivende.

Det skete efter flere års kampagne fra Riders X Derechos (ryttere for rettigheder, red.), som kæmpede mod det, de anså som udnyttende arbejdsvilkår, hvor de som såkaldte selvstændige erhvervsdrivende fx ikke havde ret til betalt ferie. I 2020 faldt en dom i den spanske højesteret, der erklærede, at madbudene skulle anses som ansatte. Året efter kom rider law.

I lang tid ignorerede nogle madudbringnings-firmaer dog både højesteretsdommen og loven, men madbudet Fernando Garcia har fortalt mediet EU Observer, at også disse firmaer i løbet af 2025 – efter vedtagelsen af EU’s platformsdirektiv – er begyndt at rette sig efter lovgivningen.

Arbejdsmarkeds-instituttet Fairwork, som er en del af Oxford Universitet, har i en rapport vurderet, at der kunne være sket mere fremskridt, men: ”Sammenfattet afspejler den spanske kontekst betydelige fremskridt i overgangen til en ansættelsesbaseret model for platformsarbejde.”

Erfaringerne med lovgivningen for madbude bliver nu brugt som inspiration til, hvordan platformsdirektivet kan implementeres i Spanien. Platformsdirektivet omhandler nemlig ikke kun madbude, men også arbejdere i brancher som taxakørsel og rengøring. I alt vurderer Det Europæiske Råd, at omkring 43 millioner arbejdere i EU i 2025 arbejdede som såkaldte platformsarbejdere. Det er en stigning fra omkring 28 millioner i 2022, og tallet forventes at stige yderligere.

Det er ikke kun i Danmark, at det går den forkerte vej for platformsarbejdernes kamp for overenskomster. Den Europæiske Sammenslutning for fødevare-, landbrugs- og turisme-fagforeninger har i løbet af 2025 fordømt, at overenskomst-dækkede madbude i både Østrig og Tyskland er blevet afskediget og erstattet af såkaldte selvstændige erhvervsdrivende hos underleverandører.

Det faglige ønske om en hurtigere implementering af platformsdirektivet er dermed ikke kun en dansk kamp – men en faglig kamp i hele Europa. Eller som Rasmus Emil Hjorth mere prosaisk udtrykker det: ”Branchen skal reguleres ad helvede til.”

Ministeren åben for diskussioner

Det var budskabet til demonstrationen i kulden foran beskæftigelsesministeriet. Og selvom det ikke kommer ham til gode personligt, bakkede det fyrede madbud Sachin op om budskabet:

”Jeg vil bare gerne gøre en indsats for, at madbude kommer til at arbejde under de ordentlige vilkår, som jeg gjorde, og med den sikkerhed, som jeg havde”, fortæller Sachin til Solidaritet.

Rasmus Emil Hjorth forsøgte til sidst i demonstrationen at gå ind til bogreceptionen for at tale med ministeren. Men han blev afvist i døren.

Beskæftigelsesministeriet oplyser til Solidaritet, at de ikke havde modtaget en invitation til at komme ud at tale med demonstranterne. Men de skriver også, at Kaare Dybvad Bek mener, at debatten om platformsdirektivet og platformsarbejderes rettigheder er en spændende diskussion, og at han altid gerne vil mødes om problematikken.