Madbudenes Organisation: Danmark har brug for arbejdskraft. Så lad os arbejde

Danmark er et dyrt land at leve i. Det er ikke nogen nyhed. En gruppe, som i den grad føler Danmarks høje leveomkostninger, er studerende fra lande uden for EU. De får ikke SU, og ovenikøbet skal de også selv betale for deres studier. Prisen for et semester på Københavns Universitet løber let op i 40.000 – 60.000 kroner.

De udenlandske studerende er derfor nødt til at arbejde for føden. En del af dem finder arbejde som madbude. Det er tit udenlandske studerende, som bringer burger ud til dine tømmermænd.

En af dem er Simon, som kommer fra Bangladesh og har studeret i Danmark siden februar 2023. Han arbejder i dag som madbud for Just Eat. Han har også mærket, at det danske prisniveau er noget anderledes end det i Bangladesh.

”Her er rigtig dyrt i Danmark, og vi skal også betale for universitetet. Jeg bor på et værelse i Taastrup, og det er også rigtig dyrt”, fortæller Simon til Solidaritet.

Man kan ikke overleve på 20 timer om ugen

Men reglerne i Danmark hjælper ikke de udenlandske studerende. Som det er i dag, må udenlandske studerende maksimalt arbejde 20 timer om ugen. 20 timers arbejde er sjældent nok til at betale for mad, husleje og en universitetsuddannelse.

Simon er en af dem, der mærker disse regler på egen krop.

”Vi kan ikke overleve, hvis vi kun må arbejde 80 timer om måneden. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor vi skal behandles dårligere end studerende fra EU-lande, som godt må arbejde mere”, siger Simon.

”Det bliver selvfølgelig mere presset med studierne, men det kunne være en stor hjælp at få fleksibiliteten til at kunne arbejde mere. Så kan man skrue op og ned for mængden af arbejde, alt efter hvor man er i studierne. Men i virkeligheden går stressen med økonomien mere ud over studierne. Det er svært at fokusere på ens uddannelse, når man hele tiden skal tænke på økonomien”, fortsætter han.

Hvad gør folk i din situation for at få råd til at bo i Danmark?

”Det er meget normalt, at folk lejer et enkeltværelse til 4.000 kroner om måneden og så fylder det med tre folk. På den måde kan folk ikke leve et normalt liv.”

Madbudenes Organisation vil have reglerne ændret

For at ændre på reglerne har en gruppe madbude organiseret sig i Madbudenes Organisation, som er en del af 3F Transport. De fører lige nu kampagne for at ændre reglerne for arbejdstid for udenlandske studerende. De har startet en underskriftindsamling, og lørdag 16. december klokken 14-15 afholder de en demonstration på Christiansborg Slotsplads.

Kampagnen møder ifølge Rasmus Emil Hjorth, formand i Madbudenes Organisation, en del støtte lokalt i fagbevægelsen.

”I vores brancheklub har vi fået en del nye medlemmer og mere aktivitet, fordi der sker noget. Medlemstallene i fagbevægelsen helt generelt går ikke ligefrem opad. Det gør de hos os i Madbudenes Organisation”, fortæller Rasmus Emil Hjorth til Solidaritet.

Ved demonstrationen vil Caja Bruhn, faglig sekretær i 3F København, deltage og holde tale foran Christiansborg.

Madbudenes Organisation har ikke mødt nogen reaktioner fra politisk side. De håber de på at kunne råbe politikerne op gennem demonstrationen og underskriftindsamlingen. Den manglende politiske reaktion undrer både Simon Rasmus Emil Hjorth.

”Der er mangel på arbejdskraft i mange sektorer – også inden for udbringning af mad. Hvorfor kan vi så ikke få lov til at arbejde”, undrer Simon sig.

Faglig organisering og faglig kamp er en mulighed

Selv hvis madbudene ikke lykkes med at få ændret reglerne, mener Rasmus Emil Hjorth, at madbudenes kampagne er lykkedes med noget.

”Det her er den første faglige kampagne for rigtig mange udenlandske studerende, som måske kommer fra lande, hvor fagbevægelsen ikke er lige så stærk, som den er i Danmark. Kampagnen viser arbejderne, at de har ret til at vise deres modstand mod lovgivningen”, udtaler Rasmus Emil Hjorth, som bakkes op af Simon:

”Udenlandske studerende har været bange for at gøre noget, som går imod reglerne. Vi har fået at vide, at Danmark er et meget roligt land, men at reglerne skal tages meget seriøst. Derfor bliver folk bange for at engagere sig. Men vi forsøger at overbevise dem om, at de kæmper en legal kamp”, siger Simon.

”Vi får energi og identitet af vores kamp. Vi viser, at vi er folk, der har ret til en plads i den offentlige samtale i Danmark”, siger Rasmus Emil Hjorth.

Simon er ikke Simons rigtige navn. Solidaritet er bekendt med hans identitet.