Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
6. september. 2021

Uffe Elbæk: Man skal være stolt af dem, man står ved siden af. Er Enhedslisten det?

Har Enhedslisten faktisk en rød linje over for regeringen, eller er den langsomt blevet udvisket af alle kompromisserne? Uffe Elbæk fra Frie Grønne savner fælles ambitioner om en radikalt anden kurs.

Foto: Christine Vassaux Noe.
Denne artikel tager cirka 6 minutter at læse.

Hvis man følger debatten på Solidaritet, kan man ikke undgå at se, at der lige nu er en intern diskussion i Enhedslisten om, hvornår man skal aktivere de berømte røde linjer i forhold til den socialdemokratiske regering, man er støtteparti for. Den diskussion er åbenbart så varm en kartoffel, at partiets hovedbestyrelse har besluttet, at partiets medlemmer endnu ikke må få at vide, hvad der er blevet sagt om emnet på det seneste møde i partiets hovedbestyrelse. Det kan der måske være nogle ædruelige grunde til. Men jeg bliver selvfølgelig kun endnu mere nysgerrig på, hvad der er blev sagt på det møde.

For nyligt stillede jeg på Twitter spørgsmålet: ”Kan nogen i Enhedslisten forklare mig, hvor jeres røde linjer går. I er støtteparti for en regering – der ikke leverer på det grønne, vil lave flygtningelejre i Rwanda, har udvist manglende overblik i Afghanistan og endnu ikke har fået børnene hjem fra Syrien. Og så de her tweets”. De tweets, jeg refererede til, var to tweets fra henholdsvis Pernille Skipper og Rune Lund – der begge handlede om, at de syntes, at regeringen svigtede sygeplejerskerne. Right. Men hvad vil I så gøre ved det svigt?

Jeg fik aldrig svar. Så nu stiller jeg spørgsmålet igen, i håbet om denne gang at få det. Selvfølgelig ved jeg godt, at det kan lyde som en små-irriterende indblanding fra et konkurrerende venstrefløjsparti i en legitim intern diskussion i Enhedslisten. Men jeg håber, at min klumme bliver læst i den ånd den er skrevet: En stor undren og nysgerrighed efter at forstå rationalet bag at holde den nuværende socialdemokratiske regering ved magten. For uagtet, at der er fagministre, som gør det godt på lange stræk, taler vi immervæk om den mest højredrejede og indad-skuende socialdemokratiske regering i mands minde. Var det virkelig det her, I så for jer, da I skrev under på det efterhånden berømte forståelsespapir?

På skuldrene af Fogh Rasmussen

Jeg har gennem mit liv forsøgt at forfølge princippet om, at man skal være stolt af dem, man står ved siden af. Det var derfor jeg i sin tid forlod de Radikale under Helle Thorning-Schmidt-regeringen. For jeg kunne ikke længere se mig selv i regeringsprojektet, som i mine øjne havde svigtet vælgernes håb om en progressiv centrum-venstreregering, efter ti års borgerligt regime med Anders Fogh Rasmussen i spidsen.

I stedet for en håbefuld, progressiv politik fik Danmark en business as usual-økonomipolitik, der næsten gjorde en dyd ud af at stå på skuldrene af Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussens økonomitænkning. Men der stoppede det ikke. Vi fik også DONG-salget, offentlighedsloven og det skammeligste folkeskoleforlig – og jeg kunne blive ved. Til gengæld fik vi ikke øremærket barsel for mænd. Det sidste var den berømte dråbe for mig – det, der endelig fik mig til at indse, at jeg ikke kunne stå inde for den regering længere.

“Hver gang I retter ind og lader jer spise af med komma-forbedringer, bliver visionen om et progressivt alternativ til den socialdemokratiske, nationalkonservative velfærdsstat mere og mere udvandet.”

At forlade et parti er ikke nogen let beslutning – og det er det selvfølgelig heller ikke at vælte en regering. For man ved jo, hvad man har, og så videre. Det er et argument, jeg hører igen og igen: vi får bare en endnu værre regering, hvis de borgerlige kommer til magten. Men som jeg udtalte i et interview i Politiken i januar 2019, så er forskellen mellem Socialdemokraterne og Venstre stort set ikke eksisterende. Det var virkeligheden dengang, og det er det sandelig stadig.

Så selvfølgelig står jeg ved den udtalelse i dag. Ligesom jeg står ved min udtalelse om, at det ekstreme er blevet det nye normale. Tænk sig, at vi har en regering der i ramme alvor arbejder på, at der kan etableres flygtningelejre i Rwanda – et land, som på ingen måder overholder menneskerettighederne. Og hvad med børnene i flygtningelejrene i Syrien. Det er så hjerteskærende rædselsfuldt, at jeg ikke har ord for det. Eller hvad med Mette Frederiksens uforståelige charmebesøg i Israel midt under deres nationale valgkamp?

Et fuldbyrdet generationssvigt

Disse eksempler ville have udløst ramaskrig for 15-20 år siden, men sådan er det ikke længere. Derhar fundet et værdiskred sted, fordi ingen sagde fra i tide. Resultatet er i dag, at mange vurderer Dansk Folkeparti som et borgerligt midterparti, og selv Nye Borgerlige får ros fra statsministeren fra talerstolen. Jeg ved, at det – jeg her skriver – må være som salt i såret. Men jeg bliver altså bekymret, når mine kolleger i Enhedslisten – som jeg oprigtigt respekterer – ikke siger mere fra, end de gør. Brug dog jeres magt og indflydelse som støtteparti.

For hver gang I retter ind og lader jer spise af med komma-forbedringer, bliver visionen om et progressivt alternativ til den socialdemokratiske, nationalkonservative velfærdsstat mere og mere udvandet, for ikke at sige utroværdig.

Hvad skal vi sige til de unge vælgere ved næste valg, når de indtil nu kun har oplevet brandudsalg af alt det, der blev lovet dem før valget i 2019. Vi taler ikke bare om et normalt og forudsigeligt Christiansborg-svigt af valgløfter, men om et fuldbyrdet generationssvigt. Og det er sket på jeres vagt som støtteparti.

Men igen: Hvorfor overhovedet forholde mig til en intern diskussion i Enhedslisten? Kunne jeg ikke bare blande mig udenom og passe min egen biks? Jo, det kunne jeg godt. Men når jeg ikke gør det, er det fordi jeg oplever, at vi – Enhedslisten og Frie Grønne – har en fælles ambition om en radikal anden kurs for Danmark, end den regeringen har defineret. Det er ene og alene derfor, jeg har brug for at høre nogle mellemregninger, så jeg bedre kan forstå jeres prioriteringer.


Om skribenten

Uffe Elbæk

Uffe Elbæk

Medlem af Folketinget for Frie Grønne - Danmarks nye venstrefløjsparti. Tidligere politisk leder for Alternativet, som han var med til at stifte i 2013. Læs mere