Mens de voksne ser bort, vågner unge piger til kamp – Anmeldelse af “Frøet fra det hellige figentræ”
Meget smuk og intens film med smukke billeder og kontraster. Inderlige og kærlige beskrivelser af, hvordan det er at vokse med mobilen i hånden og opleve verdens brutalitet bliver smidt lige i ansigtet, mens du ellers tror dig beskyttet i teenage-værelset sammen med storesøster og hovedet på skrå
Af Morten Ranum
Frøet fra det hellige figentræ er en ny film af den iranske persona non grata-instruktør Mohammad Rasoulof. Han må lave sine film i hemmelighed, fordi de iranske myndigheder allerede i 2017 forbød ham at lave film.
Den ny film bærer den poetiske titel Frøet fra det hellige figentræ, og filmen begynder netop med poetiske strofer om figentræet. Poesien afbrydes brutalt af billeder, hvor vi ser faderen i familien (Iman) få udleveret en pistol, som han underskriver for modtagelse af.
Genialt dobbeltblik mellem indenfor og udenfor
Første halvdel af filmen er koreograferet gennem et dobbeltblik. Det rolige og balancerede liv i familien, som udover Iman består af hans kone (Najmeh) og deres to teenage-døtre (Rezvan og Sana).
Udenfor i byens gader er der demonstrationer, og politiet nedslagter aktivisterne på brutal vis. Faderen har lige fået nyt job som undersøgelsesdommer. Pigerne følger med på sociale medier. Meget hurtigt eskalerer dramaet inde i lejligheden, efterhånden som pigerne begynder at stille spørgsmål ved faderens autoritet og loyalitet over for systemet samt moderens respekt og loyalitet over for sin mand.
Midt i filmen forsvinder pistolen fra filmens begyndelse under sære omstændigheder. Dermed befinder publikum sig pludselig i en psykologisk thriller, hvor filmens karakterer veksler mellem vanviddets kamp for egen ret og en desperat sans for retfærdighed.
Systemet har altid ret
Filmen synes at være uhyggelig relevant og aktuel. I øst og i vest ser vi systemer og magtfulde mænd, der vil gøre alt for at bevare systemet med alle midler – ved hjælp af frygt, vold og ødelæggelse.
Den nok stærkeste scene i filmen viser moderen med pigernes venindes hoved på skødet, mens moderen med pincet lirker hagl ud af den unge kvindes ansigt – et ansigt som er opsvulmet og opblødt i blod. Her indfanger kameraet på en gang morderens verdensbilledes begyndende sammenbrud, og hvor langt systemet er parat til at gå for dets egen opretholdelse – uden fornemmelse for grænserne mellem rigtigt og forkert.
Hermed bortskaffes enhver menneskelig værdighed – noget som desværre er alt for genkendeligt fra vores virkelige verden.
Der er ingen drøm, intet system, ingen værdinorm, religion eller ideologi – som er større end sympatien, omsorgen og kærligheden fra et andet menneske.
Frøet fra det hellige figentræ. Instruktør: Mohammad Rasoulof. Iran, 2024. I biograferne nu.
Om skribenten
Morten Ranum
Digter, forfatter og radiovært. Anmelder kunst og kultur på Solidaritet, laver interviews med kunstnere med særligt fokus på sociale og kulturelle forhold i det østlige og sydlige Afrika, og er vært for kulturprogrammet "Foreignness and Friendship" på Tremella Radio. Han har tidligere boet i Uganda, og opholder sig for tiden et par måneder om året i Sydafrika. Læs mereKære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER