Miljøpolitikken har fortjent mere bravur, mindre Johnny Bravo

Den smørhårede og solbrillebærende Johnny Bravo var en populær tegneseriefigur, da jeg var barn. Johnny er så selvfed, at det faktisk gør noget. Fast overbevist om egne fantastiske evner, er han alligevel ude af stand til at omsætte de store ord til handling.

Afsnit efter afsnit følger vi Johnny Bravo starte ud stor i slaget og selvsikker, for så at falde til jorden ved første kontakt med enhver udfordring. Ikke ulig vores miljøminister Magnus Heunicke, der har lovet både det ene og andet fra hans miljøministerium – uden at sætte handling bag ordene.

Heunickes uløste miljøproblemer

Heunicke fortalte i november, at den store kvælstofhammer skulle tages i brug over for landbruget til januar. Måneden er kommet og gået uden nyt. I august kaldte han sig for havets minister, men på et halvt år har han alligevel sagt nej til flere forslag om at forbyde bundtrawl.

I december solede ministeren sig i nyheden om, at spildevandsfirmaet RGS Nordics (nu IWS) yderst kontroversielle tilladelser til at importere og udlede norsk oliespildevand nu var blevet inddraget.

Lige på den anden side af nytår kom det frem, at ministeren også havde oversolgt den historie, og at RGS Nordic fortsat var i besiddelse af fire gyldige importtilladelser.

Venstres ærlige miljøsnak: økonomisk vækst over miljøhensyn

Heunickes ministerkolleger spiller med langt mere åbne kort om regeringens ambitioner. Som da Morten Dahlin for nyligt åbnede for tilladelser til at bygge flere hoteller i de danske kystområder.

Regeringen vil med andre ord lempe planloven, som i årtier har tjent naturen ved at forhindre os nulevende i at tilplastre den skønne danske vandkant med bygninger. Det har længe været en torn i øjet på Venstre, som har identificeret kysterne som et oplagt område til at udvide erhvervslivet udenfor de store byer.

Det er en ærlig og meget typisk miljøpolitisk konflikt. Skal vi tiltrække turisme og skabe arbejdspladser på naturens bekostning? Ikke ulig konflikten omkring RGS Nordic: Skal vi tillade en profitabel forretning med udledningen af spildevand og omfattende fiskedød som konsekvens?

Det oplagte svar er selvfølgelig, at turisterne kommer for de skønne naturomgivelser, og at den virksomhed, som forurener sit lokalmiljø, ikke på langt sigt kan siges at være en god forretning. At god miljøpolitik på naturens præmisser derfor ikke bare er et mål i sig selv, men også grundlaget for en sund økonomi med færre kriser og uforudsete udgifter.

Heunickes maskefald?

Men det centrale er nu engang alligevel, at en valgperiode er lang tid. Ligesom på et tidspunkt i enhver episode med Johnny Bravo bliver spørgsmålet om maskefald til sidst uundgåeligt. Ligger der handling bag de store armbevægelser?

Det maskefald er oppe over for Magnus Heunicke. Vi venter stadig på at se den stort omtalte kvælstofhammer i de kommende forhandlinger om landbruget. Har Heunicke tænkt sig at levere på løfter og store armbevægelser under Nordic Waste-skandalen – også når han sidder trængt af regeringsfællerne i Christiansborgs forhandlingslokaler?

Set herfra er det en bunden opgave at ændre lovgivningen for at forhindre, at flere rigmænd kan løbe fra deres miljøregninger.

Hvis ikke er det endnu et afsnit i en serie, hvor Heunicke spiller rollen som den naive Johnny Bravo, der lod egoet løbe af med sig, da han væltede ind i endnu en af Venstres og Lars Løkke Rasmussens kulsorte regninger.