Minister til Solidaritet: ”Jeg mener ikke, at vores udlændingepolitik er skør”

Man skal ikke lede længe for at finde eksempler på mennesker, der bliver fanget af de danske regler på udlændingeområdet. Især har Ekstra Bladet og Politiken det seneste år dokumenteret, hvordan familier får vendt deres liv på hovedet eller bliver splittet som en konsekvens af de uigennemskuelige regler.

I november afholdt organisationen Ægteskab uden Grænser en konference på Christiansborg for at gøre opmærksom på de mange regler, som udlændinge og ægtefællesammenførte skal navigere i.

18 ambassader deltog i arrangementet, som blev afholdt den 6. november. En del fagfolk kom forbi, ligesom der også var mødt folk op, som var dybt berørte af deres egen og deres families situation.

Politikerne skulle man lede længe efter. Godt nok blev arrangementet skudt i gang med en kort tale fra udenrigs- og EU-ordfører Christian Friis Bach (RV). Siden nåede Zenia Stampe (RV) at give sit besyv med i tre minutter, inden hun skulle videre til et debatprogram i radioen.

”Vi bliver nødt til at snakke om, hvordan man skaber forandring. Og jeg tror godt, I ved, at Christiansborg og Folketinget ikke er stedet, hvor man kommer igennem med forandringer. Det er i offentligheden. Det er sådan, man ændrer på tingene her, for der er et stort flertal i Folketinget, som går ind for den her politik mod udlændinge og internationale familier. Vi er meget få partier, som er imod, og vi kan ikke selv ændre lovgivningen,” sagde Zenia Stampe til tilhørerne.

Selvom der var fulde huse til arrangementet, føltes det på en måde underligt tomt, som om deltagerne stod og råbte ud over en skrænt. Måske skyldtes det, at de mennesker, der har magt til at ændre på tingene, ikke var til stede.

Minister troede, arrangementet var udsolgt

Ægteskab uden Grænser vurderer, at ca. 200.000 danskere lever i et dansk-internationalt forhold. Organisationen har gennem tiden vejledt 65.000 danskere om, hvordan de skal forholde sig til den danske lovgivning, der ofte ændres.

Da det ikke er en ubetydelig del af befolkningen, som påvirkes af reglerne, undrede flere af deltagerne til konferencen sig over, at udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad (S), ikke kom forbi. Især fordi arrangementet blev afholdt på Christiansborg. Solidaritet spurgte efterfølgende ministeren, hvorfor han ikke deltog og fik dette svar fra ministeriet:

”For så vidt angår konferencen afholdt af Ægteskab Uden Grænser d. 6. november 2023, kan ministeriet oplyse, at ministeriet modtog en mail fra en borger om arrangementet, men mailen blev ikke opfattet som en invitation, da det fremgik af mailen, at arrangementet var udsolgt”, skriver ministeriet i en mail.

“Reglerne er ikke skøre”

Arrangementet startede med, at publikum fik en gennemgang af de mange regler, der gælder for ægtefællesammenførte og for borgere, som ønsker permanent opholdstilladelse.

Som en af deltagerne forklarede. ”Jeg har været her i 15 år, og jeg har stadig ikke fået permanent ophold.”

En anden brød sammen på scenen, da hun skulle fortælle sin historie om, hvordan hun var blevet fanget mellem reglerne om arbejdstilladelse, ægtefællesammenføring og det faktum, at hun var blevet sygemeldt med stress fra sit arbejde i Mærsk.

Inden folketingsvalget i 2022 havde den tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ellers lovet, at der ville blive luget ud i reglerne, så de ikke var skøre. Regeringen har siden lempet på sprogkravet til herboende danskere, som søger om ægtefællesammenføring med sin partner. Men det er også den eneste ændring.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere forholdt sig til den manglende udvikling i sagerne om udenlandske medborgere, som må forlade Danmark efter at være kommet i klemme i det danske system for udenlandske statsborgere. Hun kom dog ikke med nogen konkrete løsningsforslag.

Borgere, hvis arbejdskraft Danmark godt kunne bruge, må derfor leve med en mangel på basale rettigheder, fordi regeringen mener, at deres baggrund i sig selv medfører en større risiko for kriminalitet eller terror.

Solidaritet spurgte derfor den nuværende udlændinge- integrationsminister, Kaare Dybvad (S), om reglerne i mellemtiden var holdt op med at være skøre.

”Jeg mener ikke, at vores udlændingepolitik er skør. Tværtimod. Det er helt afgørende, at vi fører en stram udlændingepolitik af hensyn til sammenhængskraften i samfundet. Men også for at sikre, at udlændingene, der kommer hertil, bliver integreret. Det er til gavn for den flygtning, der kommer i arbejde og dermed kan forsørge sig selv og sin familie,” skrev ministeren i et svar på mail.

Han understregede ydermere, at regeringen havde til hensigt at foreslå en halvering af det kontantbeløb, der skal indefryses på ægtefællens konto i tilfælde af, at den udenlandske partner skulle komme på kontanthjælp.

Den ordning har tidligere fået kritik, fordi den er dyr at administrere for kommunerne, og fordi der stort set ikke er nogen ægtefæller, som ønsker at komme på kontanthjælp, idet et sådant ønske ville medføre, at de mister deres opholdstilladelse.

Usikkerhed kan skade børnene

Olivia Scott, der er bestyrelsesmedlem i Ægteskab uden Grænser, fortæller til Solidaritet, at man med konferencen også har ønsket at rette fokus på konsekvenserne for mange af de børn, som lever i familier, der berøres af lovgivningen.

”Nogle af vores medlemmer oplever, at deres børn begynder at tisse i sengen om natten. Der er også nogle børn, som bliver mere grådlabile, siger hun og fortsætter:

”Vi er blevet kontaktet af folk, der siger, at de har rapporter fra deres børnehave, hvor pædagoger og andre omsorgsfolk har en frygt for deres børns velbefindende, fordi de ændrer adfærd. Nogle af de rapporter har vi også fået lov til at se. Vi kender også til folk, der er blevet kontaktet af skoler, fordi de er bekymrede for børnenes velbefindende.”

Hun forklarer, ar hun har hørt historier om små børn, der reagerer meget kraftigt, når telefonen ringer, fordi de bliver urolige for, at personen i telefonen kan påvirke deres mors eller fars rettighed til at blive i landet.

Som en konsekvens af de mange henvendelser har Ægteskab uden Grænser spurgt civilsamfundsorganisationer, om de har undersøgt problemet. Men det er der ingen, der har.

”De svar, de kom med, var for det første, af deres hovedfokus var asylansøgere og flygtninge. Og derudover anede de ikke, at der var et problem i forhold til danskere. Så der er et kæmpe hul i litteraturen og diskursen i Danmark angående det her tema,” forklarer Olivia Scott.

Tvunget til at leve i voldelige forhold

Der er dog nogen, som forsøger at gennemføre ændringer af lovgivningen. Enhedslisten har for nyligt fremlagt et forslag i Folketinget, som skulle ændre reglerne for voldsramte personer, der kun har ophold i Danmark, fordi de er blevet ægtefællesammenført.

De er i dag afhængige af at være gift med deres partner for at blive i Danmark, hvilket betyder, at voldsramte er tvunget til at leve i voldelige ægteskaber, hvis de ikke vil forlade landet.

Derfor har Enhedslisten stillet forslag om at ændre lovgivningen, så voldsramte kan få ophold i landet på deres eget grundlag.

”Der skete det, at alle partierne på venstrefløjen bakkede op om forslaget, men hverken regeringen eller højrefløjen stemte for. Regeringen vil dog gerne lave noget statistik på, hvor mange der bliver berørt af det her problem,” forklarer Rosa Lund til Solidaritet og fortsætter:

”Vi synes i Enhedslisten, at det er fjollet, at der skal være så mange regler for kærlighed og for at folk kan leve sammen med deres familier.”

Hun fortæller, at det er en start, at man fjerner sprogkravet for danskere, der ønsker ægtefællesammenføring med en partner og halverer bankgarantien, som ministeriet har meldt ud, at man har til hensigt at foreslå.

Hun så dog også gerne, at reglerne i Danmark blev ligesom reglerne i alle andre EU-lande – med undtagelse af Danmark og Irland – så ægtefællesammenførte automatisk kan få permanent ophold efter fem års ægteskab.

Andenrangsborger i eget land

Netop denne regelændring har Ægteskab uden Grænser længe kæmpet for. For som Olivia Scott, hvis mand er amerikaner, forklarer, så var hun ikke i tvivl om, at hun var blevet en andenrangsborger, den dag hun ansøgte om at få lov til at bo i sit eget land med sin mand.

”Da jeg afleverede den ansøgning, skulle jeg pludselig leve op til en masse krav, som jeg aldrig nogensinde før har skulle leve op til eller dokumentere. Det startede den dag og fortsætter jo endnu,” forklarer hun og uddyber:

”Der er så meget dokumentationsarbejde, som du skal igennem, blot fordi du har giftet dig med en ikke-EU-borger. Vi har for eksempel, da min mand skulle forlænge sin opholdstilladelse for tredje gang, kunnet slippe uden om at betale gebyr, hvis vi kunne bevise, at min datter var dansk nok til, at hun havde brug for at have sin far i landet. Så det er jo noget, der både påvirker en selv, men desværre også bliver bragt videre til ens børn.”

Artiklen er udgivet med støtte af fondsmidler fra Europanævnet og 15. septemberfonden.