6 min. læsetid

Flygtningeorganisation og Enhedslisten kritiserer Udlændinge- og Integrationsministeriet for med en ny praksis at ville hemmeligholde for offentligheden, hvor svært det i praksis er at få en humanitær opholdstilladelse. Mattias Tesfaye tilbyder at tage en drøftelse af denne praksis


Af Kim Kristensen

Den nye udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bliver nu mødt med krav om, at offentligheden atter får indblik i, hvad der i praksis skal til- for at hans ministerium giver asylansøgere humanitær opholdstilladelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har nemlig siden 1997 hvert kvartal sendt et notat til først Folketingets retsudvalg og siden udlændinge- og integrationsudvalget med ikke bare en oversigt over, hvor mange som har fået humanitær opholdstilladelse i perioden forinden. Notatet har også indeholdt resuméer af hver enkelt sag, og altså hvilke betingelser som har skulle været opfyldt for at have fået lov til at blive i Danmark. Men i april meddelte daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) pludselig udlændinge- og integrationsudvalget, at dette notat var gjort fortroligt »for generelt at kunne påse, at der ikke kan ske identifikation af de pågældende udlændinge i en lidt videre kreds på baggrund af en sammenstilling af de i notatet angivne personoplysninger med oplysninger, som i øvrigt måtte være underlagt offentligheden«.

Såvel Enhedslisten som den frivillige organisation »Refugees Welcome« frygter dog, at Udlændinge- og Integrationsministeriets mørklægning ikke skyldes hensynet til de pågældende personer. De frygter, at det snarere skyldes ønsket om at mørklægge for offentligheden, hvor svært det i praksis er at få en humanitær opholdstilladelse i Danmark. I andet kvartal af 2019 blev der blot givet humanitær opholdstilladelse til fire personer.

I andet kvartal af 2019 blev der blot givet humanitær opholdstilladelse til fire personer

»Forkastelig praksis«

»Det er en fuldstændigt forkastelig praksis at stoppe med at offentliggøre resuméerne,« siger Michala Bendixen, formand for Refugees Welcome. »Hele proceduren for humanitært ophold er langsom, bøvlet, ulogisk og unfair. De mange kriterier, som stadig står i loven, afvises konsekvent – og ikke engang en klar dom med en ny linje fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (den såkaldte Paposhvili-sag, red.) kunne Udlændinge- og Integrationsministeriet tage alvorligt. Danmarks behandling af de mest syge og sårbare mennesker i asylsystemet er en skandale, og i direkte modstrid med menneskerettighederne og med almindelig retsforståelse«. 

Danmarks behandling af de mest syge og sårbare mennesker i asylsystemet er en skandale, og i direkte modstrid med menneskerettighederne og med almindelig retsforståelseMichala Bendixen, Refugees Welcome
Michala Bendixen fra Refugees Welcome kalder beslutningen om at stoppe med at offentliggøre resuméerne af humanitære opholdstilladelser en ‘forkastelig praksis’. Foto: Refugees Welcome

Michala Bendixen henviser til, at Refugees Welcome i rapporten »Undtagelsens karakter: En rapport om humanitær opholdstilladelse« har påvist, at der bliver anvendt et meget snævert sygdomskriterium og ganske få diagnoser, at behandlingen i hjemlandet reelt ofte er utilgængelig, samt at en række andre kriterier ud over sygdom aldrig bliver anvendt, på trods af, at de formelt er gældende. I forbindelse med rapporten blev 80 tilladelser gennemgået manuelt, hvilket ikke ville have været muligt i dag med Udlændinge- og Integrationsministeriets nye praksis.

Udlændinge- og integrationsudvalget er endnu ikke mødtes efter regeringsskiftet, men Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører, Rosa Lund, vil tage mørklægning op på det førstkommende møde.

»Det er jo en praksis, som Inger Støjberg enehændigt ændrede, så det vil være på sin plads at diskutere, om det nye udvalg gerne vil have en anden praksis,« siger Rosa Lund. »Problemet er, at offentligheden ikke længere har adgang til at følge Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis i sagerne om humanitær opholdstilladelse. Selv om der er tale om resuméer, så kan de bruges til at få indblik i, hvilken praksis ministeriet følger. Og altså hvordan loven faktisk forvaltes«.

Mattias Tesfaye skriver i et svar til udlændinge- og integrationsudvalget, at han forstår ønsket om, at offentligheden ud over Folketinget bør have mulighed for at få indblik i de konkrete sager, hvor der er meddelt humanitær opholdstilladelse, og dermed praksis på området. Men udlændinge- og integrationsministeren henviser – ligesom sin forgænger – til behovet for at sikre anonymiteten for de udlændinge, der får humanitær opholdstilladelse.  

»Resuméerne til Udlændinge- og Integrationsudvalget indeholder således en række forskellige personoplysninger eller beskrivelser af udlændingen og dennes forhold, hvorfor det ikke kan afvises, at offentlig adgang til sådanne oplysninger vil kunne medvirke til en identifikation eller udpegning af personen, der er meddelt humanitær opholdstilladelse, og det vil være et brud på tavshedspligten i personsager,« skriver Mattias Tesfaye.

Udlændinge- og integrationsministeren tilbyder dog at tage et møde med udlændinge- og integrationsudvalget for at gennemgå den nye praksis »yderligere«.

Humanitær Opholdstilladelse

• Folketinget har besluttet, at området for humanitær opholdstilladelse er snævert, og at det skal være undtagelsen, at der gives humanitær opholdstilladelse. Humanitær opholdstilladelse meddeles kun i helt særlige tilfælde. Opholdstilladelse kan bl.a. gives, hvis du lider af en meget alvorlig behandlingskrævende sygdom, eller hvis du risikerer at få en forværring af et alvorligt handicap ved en tilbagevenden til dit eget land.

• Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager en konkret vurdering af hver enkelt ansøgning om humanitær opholdstilladelse. Ministeriet lægger ved vurderingen navnlig vægt på dine personlige forhold, herunder om der foreligger en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter, og om der er tale om en familie med mindre børn, der kommer fra et land i krig.

• Hvis du lider af en meget alvorlig sygdom, der kan begrunde humanitær opholdstilladelse, vil det indgå i vurderingen, om du kan modtage den fornødne behandling for sygdommen i dit hjemland. Viser Udlændinge- og Integrationsministeriets undersøgelse, at den nødvendige behandling – typisk et eller flere præparater – er tilgængelig i hjemlandet, vil ministeriet som udgangspunkt meddele afslag på ansøgningen om humanitær opholdstilladelse.

Kilde: Ny i Danmark


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.