Mørke klimaudsigter: Mere tørke og flere oversvømmelser truer 

Der var ikke festlige langtidsudsigter for vejr og klima, da indbudte forskere fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) sammen med embedsfolk fra København kommune på et møde i festsalen på Rådhuset den 26. januar ridsede op, hvad københavnerne kan vente i de kommende år. 

Mødet fandt sted et par dage før udmeldingen om, at januar 2023 er den vådeste måned i dansk klimahistorie.

Stigende temperatur og havniveau

Adrian Lema fra DMI påpegede, at temperaturen på kloden nu er een grad højere end før industrialiseringen for 140 år siden. Og varmen er i stort omfang menneskeskabt. Med de nuværende planer i de forskellige lande for indsats imod klimaforandringer vil temperaturen ende 3 grader højere i 2100. 

Selv med en øget indsats vil det være svært at nå målet om kun en temperaturstigning på 1,5 grader. Der er mange selvforstærkende effekter i klimaforandringerne, som slår forskelligt igennem på jordkloden med størst gennemslag i Arktis efter tab af ismasse på Grønland 26 år i træk. 

Derfor er et stigende havniveau en accelererende, uundgåelig effekt, der dog kan dæmpes, hvis CO2-udledningerne reduceres.

Mere tørke og flere skybrud

Klimaændringerne giver sig udtryk i, at tørre steder på kloden bliver endnu mere tørre, mens de våde bliver mere våde. 

En følgevirkning heraf er ifølge Eigil Kaas fra DMI øget vanddamp, der giver mere nedbør. Og som en selvforstærkende proces også mere varme, der kan udløse skybrud – især om sommeren. 

I Danmark, hvor gennemsnitstemperaturen over de senere år er steget med 1,5 grader, er nedbørsmængden steget med 15 pct. Og den vil øges, hvis temperaturen fortsat stiger. 

Varmere vintre og flere skybrud om sommeren

Rasmus Anker Petersen fra DMI oplyste, at den gennemsnitlige vintertemperatur i Danmark skønnes til at stige fra i dag 1,5 grader til 3 grader i 2100. Det vil få nedbøren til at øges med 10 pct. – primært som regn. 

Om sommeren vil nedbørsmængden være uændret, men samles i færre, kraftige nedbørshændelser, sådan som det f.eks. skete ved det voldsomme skybrud i København den 2. juli 2011. Den slags skybrud finder mest sted i perioden maj til september og er ofte meget lokale. 

Forskel mellem større byer og landområder

Risikoen for skybrudville have været halvt så stor, hvis gennemsnitstemperaturen havde været 1 grad lavere, fortalte Emma Dybro Thomassen fra DMI. Men skybrud øges med stigende temperatur – op imod 40 pct. flereomkring år 2100. 

Risikoen for skybrud er højest i de større byer, mens mindre byer og landområder er mest udsat for oversvømmelser som følge af langvarige regnbyger, som det senest er set i januar.

Stormflod som følge af havstigninger

Landets kommuner arbejder med klimatilpasning, der skal modvirke omfattende skader ved store vandmængder. Det handler ikke kun om skybrud og langvarig regn, men også om de store vandmængder, der kommer ind fra siden i form af stormflod på grund af havstigningerne. 

Det vil være forskelligt rundt om i landet, hvad der kan forårsage stormflod, og hvor de store vandmængder vil komme fra – Nordsøen eller Østersøen. 

København – trussel fra syd

I København har kommunens embedsmænd vurderet, at truslen er størst fra syd i form af stormflod med op til tre meters forhøjet vandstand. 

Det fremgår af kommunens stormflodsplan fra 2017. Her hedder det, at det er vigtigst, at ”sikre mod stormfloder fra syd, der er en mere nærværende trussel end stormfloder fra nord”. 

Det blev også på mødet understreget af Per Andersen fra Område for Klimatilpasning i Københavns Teknik- og Miljøforvaltning. Han tilføjede, at stormflodssikring mod nord derfor ligger 30-40 år ud i tiden. 

Lynetteholmens formål problematiseres

Den bemærkning bed flere tilhørere mærke i og forsøgte forgæves ved den afsluttende spørgerunde at få uddybet. De ønskede at få afdækket, om bygningen af Lynetteholmen så slet ikke har som hovedformål at være et led i klimasikringen. 

Spørgelysten var i øvrigt stor. Panelet af embedsmænd og forskere ville dog ikke svare på politiske spørgsmål, men kun på tekniske. Panelet rummede ingen politikere – til skuffelse for flere fremmødte københavnere. 

”Det er det samme hver gang ved borgermøder,” lød det fra flere deltagere på vej ud fra mødet, som havde samlet over 150 borgere – de fleste fra seniorrækkerne og kun få unge.  

Klimaaftenen på Københavns Rådhus var led i markeringen af 150 årsdagen for oprettelsen af DMI. Lignende klimaaftener gennemføres i februar og marts i andre byer rundt om i landet.

Peter Raben er tidligere næstformand i HK Stat og medlem af Kritisk Revys redaktion.