Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
8. januar. 2021

Når Klimanøler-Mette møder det hvide næsehorn

Drop nøleriet og forhåbningerne om mirakuløse tekniske fix, og gør i stedet noget ved Danmarks landbrugssektor nu og her.

8 min. læsetid

Drop nøleriet og forhåbningerne om mirakuløse tekniske fix, og gør i stedet noget ved Danmarks landbrugssektor nu og her, skriver Jørgen Alfastsen.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.


Af Jørgen Alfastsen

Det hvide næsehorn er ved at uddø. Det er ikke sikkert, du har opdaget det? Der er jo en del at holde styr på. Mennesket er for første gang i klodens historie direkte ansvarlig for den 6. masseuddøen af klodens arter – mens den travle juletid og coronaen forståeligt nok har taget din opmærksomhed. Men altså, vi har kun 2 styk hvide næsehorn tilbage. 2 hunner vel at mærke!

Men gå nu ikke i panik, for man nåede lige at tage sæd fra en han, inden han udåndede. Hans sæd opbevares sikkert i Italien, og nu øver forskere sig på at indføre sæden i sorte næsehorn, inden man prøver for alvor med de hvide. Det går ikke så hurtigt. Et sort næsehorns drægtighedsperiode er 15-16 måneder. Det hvides endnu længere: 16-18 måneder. Mon forskerne overhovedet når at inseminere det hvide inden det uddør? Det kan leve 40-50 år.

“Da jeg så indslaget om det hvide næsehorn i en tv-avis, så blev det for mig sindbilledet på menneskets forsøg på at fikse naturens og klimaets uorden ved hjælp af teknologi.”

Da jeg så indslaget om det hvide næsehorn i en tv-avis, så blev det for mig sindbilledet på menneskets forsøg på at fikse naturens og klimaets uorden ved hjælp af teknologi. I dette tilfælde ikke med et quickfix, men vist snarere et slowfix? Den ukritiske journalistiske vinkel var en fascination af, hvad mennesket dog er i stand til – ikke hvad vi forebyggende kunne have gjort, så vi ikke stod med en inseminationssprøjte i hånden 2 sekunder i 12 – før det hvide næsehorns Endlösung!

Ungdom møder alderdom i fælles visdom

På årets første dag bragte Politiken et dobbeltinterview fra svenske Dagens Nyheter med den nu 18-årige Greta Thunberg og 94-årige David Attenborough.  I 1937 – det år han fyldte 11 år – udgjorde den vilde natur 66 procent af Jordens overflade. CO2 i atmosfæren var på 280 mg/L (- betyder det liter?!). I dag udgør den vilde natur 35 procent af Jordens overflade. CO2 i atmosfæren er på 415 mg/L.

Thunberg og Attenborough er rørende enige om, at klima og biodiversitet er vævet ind i hinanden, og der er behov for mange komplekse løsninger på et komplekst problem. De synes, at vi spilder alt for megen tid på at diskutere, hvilken løsning der er bedst.

Vi burde ikke gøre det der, fordi det her er bedre. Som om vi havde et valg! Som om vi selv kunne bestemme, hvad vi er nødt til at gøre, og som om der findes en magisk løsning, der kan fixe alting. Vi er nødt til at slippe ud af den form for historiefortælling, vi bliver nødt til at komme videre fra den idé«. Thunberg fortsætter: Hvis man udelukker tidsaspektet og lighedsaspektet, så kan vi jo bare fortsætte, som vi gør nu, og så vil der måske findes en magisk løsning i fremtiden. Desværre har vi bare ikke den tid, det kræver, vi kan ikke vente på en magisk løsning. Vi ved ikke, om den nogensinde kommer, og derfor må vi handle nu.”

Klimaaktivisme på tværs af generationer. David Attenborough og Greta Thunberg kæmper trods aldersforskellen på 76 år den samme sag for klodens fremtid. De to mødtes i et BBC-interview sidste år, og blev for nyligt interviewet af den svenske avis Dagens Nyheter. Hør deres første samtale ovenfor.

Dan og Mettes hockeystav

Fik du den, Mette Frederiksen? Du og Dan Jørgensen fabler noget om en kurve formet som en hockeystav? At vi skal vente til lige før 2030, så er der sikkert opfundet nogle tekniske fix, så vi når i mål? Ingen CO2 afgift lige nu. Den putter vi i en kommission, vi har jo så god tid, ikke?! Selv om alle kyndige ved, at vores folkevalgte allerede har siddet på hænderne i årtier, og fx har ladet Danmark udvikle sig til en kæmpe svinefabrik, hvor vi producerer den vare, der er mindst bæredygtig overhovedet: Kød!

Vi har verdens højeste produktion af kød per indbygger, ligesom vi er det næstmest opdyrkede land i Europa, kun overgået af Moldova. Naturen er presset ud i randområder, og landbruget forurener hav- og grund-vand ud over alle grænser! Kommunerne kan ikke engang forhindre udvidelse af svinefabrikker, der massivt uddunster gylle til fare for lokalbefolkningens sundhed.  Det forhindrer lovgivningen. Den ret må tilbage til kommunerne, hvor den tidligere har ligget, inden Venstre og landbrugslobbyen fik retten fjernet og dermed fik indskrænket det lokale demokratis mulighed for at regulere svineindustrien. Venstre og landbrugslobbyen vil godt centralisere, når det gavner landbruget. Så kan de nemlig også få udvidet deres svinefabrikker i socialdemokratisk ledede kommuner.

Pyt med miljøet. Vi er jo et landbrugsland!

Nu tør Mette Frederiksen vel ikke genere landbruget for meget her til foråret, når der skal forhandles landbrugspakke – efter det manglende lovgrundlag i minksagen? Skal vi igen opleve nøl og udsættelser? Fint nok med 15 naturnationalparker og mere urørt skov, men de grundlæggende ubalancer i dansk landbrug skal løses nu af hensyn til klima og miljø! Landbruget har fået al for lang snor, i al for mange år. Snoren er knækket for længst. Der skal handles nu, også for at landbruget kan nå at omstille sig til de nye vilkår. 10 % af landmændene i Danmark er i dag økologer, og tallet stiger heldigvis. Så vi er i gang. Udviklingen skal bare forstærkes. Danskerne vil gerne købe økologisk. I 2017 lå den økologiske andel af det samlede fødevaresalg i Danmark på 13,3 pct. som det største globalt set.

”Danmark er et gammelt landbrugsland,” siger Mette Frederiksen. Sandt nok, men statsministeren burde tilføje: I dag med lille betydning rent samfundsøkonomisk – især hvis vi inkluderer skadesomkostningerne på natur og klima i regnestykket som fx lukkede drikkevandsboringer! Siden 1994 er mere end 500 boringer blevet lukket på grund af sprøjtegift. Siden 2013 har Miljøstyrelsen givet dispensationer til flere vandværker, der betød, at de måtte sende drikkevand med for høje koncentrationer af sprøjtegift ud i danskernes vandhaner. Dispensationerne er altså ulovlige i forhold til EU-reglerne på området. Men pyt, vi er jo et landbrugsland.

“Naturen er ikke bare omgivelser, men vores ophav. Vi er en del af naturen. Det kan ingen vel være i tvivl om under denne buldrende pandemi.”

Vi har færre end 35.000 landmænd i Danmark. Eller sagt på en anden måde: 0,6 procent af den danske befolkning har hals- og håndsret over ca. 60 procent af landet. I dag er det kun 1,2 pct. af samfundets værditilvækst – det vi kalder bruttofaktorindkomsten – der kommer fra landbruget. Det tal troede du sikkert var meget højere, ikke sandt? I 1980 bidrog erhvervet med fem procent. Siden finanskrisen er det danske bruttonationalprodukt steget med 10 procent, og i forhold til det betyder landbrugets 1,2 procent kun lidt for den samlede danske økonomi. Tallene stammer fra Nationalbanken.

Mødet med det hvide næsehorn?

Måske når Mette Frederiksen aldrig at møde det hvide næsehorn? Måske uddør det? Men så kan det forhåbentlig tjene som et afmagtssymbol på, hvad der sker, hvis mennesker med magt ikke handler ansvarligt i tide – og teknologiske, paniske quickfix heller ikke hjælper, fordi de møder virkeligheden for sent? Så har vi resultatet af menneskets manglende agtelse og respekt for naturen. Naturen er ikke bare omgivelser, men vores ophav. Vi er en del af naturen. Det kan ingen vel være i tvivl om under denne buldrende pandemi.

Men vi vil godt nok alle være fattigere uden det hvide næsehorns vandringer på de støvede savanner.


Om skribenten

Jørgen Alfastsen

Jørgen Alfastsen

Jørgen Alfastsen er tidligere lærer og SF-byrådsmedlem. Han er bestyrelsesmedlem i Gert Petersen-Selskabet og Dansk Naturfredningsforening Vordingborg Læs mere