New Yorks socialistiske borgmesterkandidat

Andrew Cuomo havde opbakning fra blandt andet Bill Clinton og Mike Bloomberg. Sidstnævnte donerede en anseelig sum til Cuomos super PAC. Cuomo havde således mange flere penge til sin kampagne, hvorimod Mamdani havde en begejstret græsrodsbevægelse og mange mindre donationer – som man også så det i Bernie Sanders primærvalgkampagne i 2016.

Selvom Mamdani ikke helt nåede op på de 50 procent af stemmerne, som New Yorks valgsystem kræver, smed Cuomo håndklædet i ringen, da Mamdani havde 43,5 procent af stemmerne over for Cuomos 36,4. Nummer tre, Brad Lander, som i øvrigt havde anbefalet folk at stemme på Mamdani som nummer to, fik kun 11,3 procent.

Radikalt venstreorienteret i USA

Mamdani, som er født i Uganda og har muslimsk baggrund, er selverklæret socialist. Han fik under primærvalget opbakning fra venstrefløjsskikkelser som Bernie Sanders og Alexandria Cortez og kan i en amerikansk kontekst betragtes som politisk radikal. Herhjemme ville han sandsynligvis høre til et sted i eller omkring Enhedslisten.

Hans politiske platform handler overordnet set om at hjælpe samfundets svageste og arbejderklassen og består af flere forskellige delelementer:

• Fastfrysning af huslejen – herunder konstruktion af 200.000 nye boliger og strengere regulering og håndhævelse overfor udlejere.
  
• Forebyggelse af kriminalitet i stedet for fokus på straf.
  
• Sænke leveomkostningerne – herunder offentlige supermarkeder ejet af byen, gratis offentlig transport, og stop for at store firmaer kan pålægge skjulte gebyrer og andre måder at udnytte borgerne på.
  
• Bedre børnepasning og undervisning – herunder gratis vuggestue og børnehave op til barnets femte år samt investeringer i folkeskolen, der i den grad halter.
  
• Derudover har han en række andre arbejdervenlige og inkluderende politikker som at hæve minimumslønnen til 30 dollar inden 2030, beskyttelse af LGBTQIA+ miljøet og en grøn klimaagenda.

De rigeste skal betale

Det hele skal finansieres ved at hæve skatterne for virksomheder og den rigeste ene procent. Hans kandidatur har da også fået voldsom kritik fra netop den ene procent. Milliardæren John Catsimatidis har for eksempel truet med at lukke sin butikskæde, Gristedes, hvis Mamdani skulle blive borgmester.

Sammen med Clintons støtte til modkandidaten Cuomo kunne Mamdani næsten ikke håbe på bedre reaktioner, da de tydeligt viser, at han ikke er en del af det demokratiske etablissement, som mange amerikanere mener har svigtet arbejderklassen og samfundets svageste.

Det amerikanske folk har i den grad mærket konsekvensen af neoliberale reformer i de mange årtier siden Reagan og har en vrede mod et system, som de med god grund finder uretfærdigt. Det kom til udtryk under blandt andet seneste præsidentvalg, hvor Trump formåede at give folk et (forkert) mål for vreden med sin højrepopulisme.

Zohrans foreløbige sejr i New York viser, at det er muligt at bruge utilfredsheden med et uretfærdigt system – der tilgodeser de rigeste og lader arbejderklassen betale prisen – til noget positivt.

Med sin i amerikansk sammenhæng radikalt venstreorienterede profil viser han med al ønskelig tydelighed, at det demokratiske etablissements kompromissøgende og neoliberale politik, der tilgodeser partikandidaternes donor, kan slås med en solid venstreorienteret politisk platform og græsrodsarbejde.