EU-parlamentet. Foto: EUObserver
6 min. læsetid

Der bliver lovet en masse når det kommer til den grønne omstilling. De konkrete stemmer i EU-parlamentet lever dog langt fra op til de flotte ord. MEP Nikolaj Villumsen retter en skarp kritik af sine danske kolleger i EU-parlamentet (Ø) i dagens Signatur.


Af Nikolaj Villumsen

Vi lever i en tid, hvor folk snubler over hinanden i kapløbet om, hvem der vil kæmpe mest for en grøn og bæredygtig omstilling.

Men efter blot få måneder i EU-parlamentet er hykleriet blandt mine danske EU-parlamentariske kolleger himmelråbende – og de grønne løfter kun varm luft. Sidst i november blev klimasvigtet bøjet i neon. 

Uambitiøse klimamål 

Enhedslisten stemte klart og uden tøven nej til den nyvalgte EU-kommission. Den vigtigste årsag var, at kommission ikke vil forpligte sig til at leve op til Paris-aftalen. Skal EU leve op til Paris-aftalens målsætning om ikke at komme over 1,5-2 graders temperaturstigning, så skal udledningen af CO2  gasser reduceres med mindst 65 procent i 2030. Alligevel vil EU-kommissionen kun love en reduktion på 50 % – og det er langt fra at overholde Parisaftalen, som EU har underskrevet. Det er mig en gåde, at mine danske EU-parlamentskolleger stemmer for en kommission med så uambitiøse klimamål.

Men så fik de en ny chance til at rode bod, da vi i EU-parlamentet skulle stemme om, hvorvidt EU skal hæve klima-ambitionerne til 65 % i 2030. Her stemte Radikale, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti imod, og hykleriet vokser.

Kulsorte penge over for klimaet

Særligt det radikale hykleri er svært ikke at spærre øjnene op over. Under valgkampen lovede de at kæmpe for 65 % reduktion – men nu stemmer de for en EU-kommission med 10-15 % lavere ambitioner. Argumentet var, at de vil bruge kræfterne på at skubbe ambitionerne op. Men når chancen så byder sig, og de altså får muligheden for at stemme for 65 % – ja, faktisk 70 %, som vi i venstrefløjsgruppen havde stillet forslag om – så stemmer de imod. Det giver simpelthen ingen mening. 

Og det klinger Helveg-hult, når man ikke skal længere tilbage end valgkampen i foråret i år, hvor Morten Helveg (RV) udtalte: ”Kampen mod klimaforandringerne er den største, altoverskyggende udfordring […]. EU skal gå forrest i en tid, hvor USA’s præsident Donald Trump trækker sig fra Paris-aftalen.” 

De Radikale ville i følge Helveg kæmpe for klimaet med ”konkret realpolitik og kæmpe en benhård kamp i det grønne maskinrum mod kulsorte polakker og konservative tyskere.”

Særligt det radikale hykleri er svært ikke at spærre øjnene op over. Under valgkampen lovede de at kæmpe for 65 % reduktion… Men når chancen så byder sig, stemmer de imod. Det giver simpelthen ingen mening.

Så er det da både pinligt og pudsigt, at radikale Helveg stemmer for den konservative tysker, Ursula von der Leyen som formand for EU-kommission – og imod den nødvendige grønne omstilling.

Og det er de ikke alene om:

Peter Kofod (DF), Pernille Weiss (C), Asger Christensen (V), Morten Løkkegaard (V), Søren Gade (V), Karen Melchior (RV) og Morten Helveg Petersen (RV) stemte også imod det ændringsforlag, vi fra venstrefløjsgruppen i EU-parlamentet havde stillet til budgetresolutionen – om at stoppe al EU-støtte til fossile brændstoffer. Uden tvivl til stor glæde for gas- og olie-lobbyen – men til skade for klodens fremtid. Det er hovedrystende klimatosset. 

Venstre og Dansk Folkeparti – men også Morten Helveg og Karen Melchior (billedet) fra De Radikale – stemte imod et ændringsforslag, der skulle stoppe al EU-støtte til fossile brændstoffer. “Pinligt”, mener Nikolaj Villumsen, der ikke forstår partiets udmeldinger til sine vælgere. Pressefoto fra De Radikale.

Venstrefløjens klimakamp fortsætter 

50 %. 65 %. 70 %. Det kan virke som den rene tal-leg, men ambitionerne har en fuldstændig afgørende betydning. Efter at Ursula von der Leyen og den nye EU-kommission er blevet valgt, er det desværre en kendsgerning – at klimakampen står svækket tilbage. For aktivister, civilsamfundet, klimabevægelsen, grønne partier og regeringer.

Den utilstrækkelige ambition fra EU-kommissionen vil få farlige konsekvenser i de kommende fem år. Det vil konkret betyde, at EU-kommissionen i sin bebudede European Green Deal og i forhandlingerne om EU’s kæmpestore, flerårlige budget ikke vil leve op til Paris-aftalen. Kombinationen af en lang række lande især i Østeuropa – og et skræmmende stort antal EU-parlamentarikere der er i lommen på kul- og gas-industrien – gør at vi altså står vi over for en klimahård kamp. Det seneste nye oven i det er, at vi nu er på vej mod en global temperaturstigning på 3,2 grader, ifølge en ny rapport fra FN’s miljøprogram, UNEP. Det er ikke alene nedslående, men også skræmmende læsning der får en Stephen King gyser til at blegne.

Verden står over for uoverskuelige konsekvenser, som det globale syd har råbt op om i flere årtier – da det jo har ramt dem hårdest

Verden står over for uoverskuelige konsekvenser, som det globale syd har råbt op om i flere årtier – da det jo har ramt dem hårdest. Kollapsende økosystemer, stigende havniveau, dødbringende hedebølger, ødelæggende storme, hungersnød og tørst. FN’s miljøprogram opfordrer til, at alle – der har vedtaget Parisaftalen, herunder EU – skærper deres klimamål, og samtidig sørger for at indføre de politikker, der er nødvendige for at nå klimamålene.

Det er under al kritik og fuldstændig uacceptabelt, at EU er så vanvittig uambitiøs. Vi har ikke tid til at vente. Vi står midt i en klimakrise, mens du læser disse ord. 

Derfor undrer det mig himmelvidt, at mine danske kolleger kan se sig selv og deres vælgere i øjnene, når de ikke sætter handling bag deres lovende ord om grøn omstilling. Enhedslisten kæmper selvfølgelig videre for klimaet sammen med alle grønne kræfter – og vi er vagthunden i EU, der samtidig holder øje med, om de resterende danske MEP’er holder hvad de har lovet. 


Nikolaj Villumsen er medlem af EU-parlamentet for Enhedslisten, og er en del af venstrefløjsgruppen GUE/NGL