Både Tyskland og Rusland ønsker Nord Stream 2 gennemført til tiden, og havde håbet den lige så stille kunne glide ind igennem europæiske farvande. Foto fra The Duran
3 min. læsetid

I december 2019 indførte den amerikanske kongres en stribe sanktioner rettet mod det tysk-russiske gasprojekt, Nord Stream 2. Det førte bl.a. til, at det schweiziske firma Allseas, der stod for at anlægge den sidste 160 kilometer lange ledningsføring af gasrør til Tyskland, følte sig tvunget til at trække sig fra projektet.


Af Søren Riishøj

Amerikansk modstand skyldes ikke Rusland, men egne indtægter

Nu har USA yderligere optrappet sanktionerne i form af love under den fælles overskrift ”Protecting Europe’s Energy Security Clarification Act”. Det skriver ”EU Observer”. USA retter nu sanktioner mod firmaer, enkeltpersoner, herunder aktionærer, der tager del i projektet ud over selve ledningsføringen. Rusland, Tyskland og andre EU-lande, der er involveret i Nord Stream 2, har protesteret kraftigt mod den nye amerikanske lovgivning. USA’s ambassadør i EU Ronald Gidwitz skjuler ikke, at USA’s nye sanktioner skyldtes den amerikanske modstand mod, at Europa fortsat er afhængig af gas fra Rusland. Han nævner imidlertid ikke, at det vigtigste motiv uden tvivl er, at USA ønsker at sælge egen overskudsgas (LNG) til Europa. Det stiller Nord Stream I og 2 sig i vejen for.

EU’s energipolitik er et europæisk anliggende, men amerikanerne blander sig alligevel

Ukraine er brugt som et argument imod Nord Stream, men før nytår indgik Ukraine og Rusland en langsigtet aftale om fortsat eksport af russisk gas via Ukraine efter anlægget af Nord Stream 2. EU deltog aktivt i forhandlingerne om at få aftalen på plads, og EU’s chef for udenrigsanliggender, Josep Borell støtter Tyskland. Men USA har lang tradition for ekstraterritorial lovgivning, der straffer lande som ikke følger amerikansk lovgivning. Eksemplerne er mange, spørgsmålet om sanktioner mod Iran, hvor holdningerne på tværs af Atlanten er forskellige, er ét af mange.

Danmark har også amerikanske interesser

Efter planen skal det russiske skib ”Academic Csersky” overtage anlægget af den sidste del af ledningsføringen. Men det kræver godkendelse fra dansk side. Allseas blev efter lang tids nølen godkendt som operator, men det russiske skib har noget andet udstyr, hvilket kræver en ny godkendelse. Fra russisk side regnes den danske godkendelse for at være en formalitet, men Danmark er under amerikansk pres.  Tyskland har store økonomiske interesser i fortsat samhandel med Rusland (og Kina).

Flere ridser og sanktioner i det tysk-amerikanske samarbejde

Willy Brandts gamle tese om ”Wandel durch Handel” lever stadig. USA’s nye sanktioner kommer oven i andre konflikter mellem USA og Tyskland (og EU). Trump mener, at Tyskland bruger for lidt på militæret. Tysklands handelsoverskud er også en pine for Donald Trump. Trump har uden at spørge Tyskland og NATO til råds meddelt planen om at nedsætte antallet af amerikanske soldater i Tyskland. Om den plan lader sig realisere er dog usikkert, for modstanden er stor også i Trumps egne rækker.


Søren Riishøj er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, og er tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).