Ny borgerlig konsensus i Brasilien: Bolsonaro holder kæft og tjener kapitalens interesser
Jair Bolsonaro har måttet give indrømmelser til oppositionen og ser ud til at følge den linje, de brasilianske kapitalejere ønsker.
År 2020 har været vidne til en alvorlig, institutionel krise i det brasilianske, borgerlige demokrati. Præsident Bolsonaros forsøg på magtkonsolidering støttet af militæret er i nogen grad slået fejl efter coronakrisen har ramt landet hårdt. Præsidenten har måttet give indrømmelser til oppositionen og ser ud til at følge den linje, de brasilianske kapitalejere ønsker.
Oversat af Karen Helveg Petersen
Af Samuel Spellmann
Siden sidste år har præsident Jair Bolsonaros føderale regering betjent sig af en blanding af ‘regimelukning’ til gavn for den borgerligt-militære alliance, der i øjeblikket er ved magten, og en personlig magtkonsolidering omkring ham selv.
Bolsonaros forsøg på at konsolidere magten på nationalt plan kan beskrives som et planlagt ’selvkup’: Ved at ødelægge politisk opposition fra venstreorienterede partier, føderale og statslige institutioner og arbejderklassens organisationer, synes Bolsonaro at planlægge en destabilisering af den brasilianske borgerlige forfatningsorden, som han selv leder som præsident. Fra begyndelsen af sin præsidentperiode i 2018 har Bolsonaros optræden og udtalelser fungeret som en katalysator for monetær og økonomisk ustabilitet, og flere segmenter af det brasilianske borgerskab har øjnet en mulighed for at opretholde og øge deres fortjeneste med et militært assisteret kup, med eller uden Bolsonaro.
Latinamerikansk tendens
Denne bevægelse hænger også sammen med den omfattende ødelæggelse af borgerlige, demokratiske institutioner, der for tiden finder sted i Latinamerika, og som viser fremkomsten af neofascisme i regionen. Man kan fremsætte det argument, at indblandingen i latinamerikanske nationer fra amerikansk og vesteuropæisk side ikke stoppede efter afslutningen af den kolde krig. I den forstand er undergravning og statskup mod venstreorienterede regeringer, såsom Haiti (2004), Honduras (2009), Paraguay (2013) og Brasilien (2016), eller eksplicit venstreorienterede regeringer som i Bolivia (2019), blot eksempler på fortsættelsen af imperialistiske angreb på Latinamerikas suverænitet. Billedet af denne indgriben forstærkes af mislykkede kupforsøg mod Venezuela (2002), Ecuador (2010), Venezuela (2017 – i dag) og El Salvador (2020).
“I alt er der i skrivende stund flere militærfolk i den føderale regering end på noget andet tidspunkt i den brasilianske republiks historie, inklusive årtierne under militærdiktaturet“
Endvidere svarer den brasilianske præsidents stilling som juniorpartner i imperialistiske interventioner i Latinamerika til en anden regional, politisk dynamik. Flere højreorienterede regeringer er valgt i de senere år i Latinamerika, og foruden Brasilien (2018- ) kan især fremhæves regeringerne i Argentina (2015-2019), Ecuador (2017-), Chile (2017-) og Colombia (2018-).
I alle disse lande har de valgte regeringer haft nær tilknytning til deres nationale, diktatoriske fortid under den kolde krig. I Brasilien udtrykt ved Bolsonaros forhold til militæret, især hæren. Efter hans sejr ved valget i 2018 har Brasilien været vidne til en direkte militarisering af den føderale administration, med op til 10 militærfolk på ministerposter, hvoraf fem er generaler, og en er admiral i flåden. Det anslås, at 2.930 personer med militær baggrund besidder regeringsstillinger, heraf 93 % i den udøvende magt og over 7 % i retsvæsenet. I alt er der i skrivende stund (juli 2020, red.) flere militærfolk i den føderale regering end på noget andet tidspunkt i den brasilianske republiks historie, inklusive årtierne under militærdiktaturet (1964-1985).
Krisen rammer
Bolsonaros mangelfulde reaktion på Covid-19 pandemien gav plads til et rekordstort antal coronatilfælde, kun overgået af USA. I begyndelsen af august er der alt i alt registreret over 100.000 dødsfald i Brasilien.
Covid-19s økonomiske virkninger har dramatisk ændret udsigterne for den brasilianske økonomi, med forskellig indvirkning på forskellige sektorer. For det første er den brasilianske real-valuta (BRL) blevet svækket over for dollaren i hele 2020, hvilket delvis skader forventningerne i den finansielle sektor. Dette har også påvirket Brasiliens fabrikker, hvis økonomiske overskud i det store og hele fungerer som sikkerhedsnet for det allerede anstrengte brasilianske industriborgerskab.
Det er almindeligt antaget, at Bolsonaros administrations koldkrigeriske, anti-kinesiske diskurs kan ramme den brasilianske eksport til Kina, landets vigtigste handelspartner. Den samlede handel mellem Brasilien og Kina udgjorde over 410 mia. kr i 2019. Det tal kan sammenholdes med landets handel med USA, der beløb sig til 185 mia. kr. samme år. Dertil kommer der hele tiden dårlige nyheder om virkningen af Covid-19 på virksomhedsoverskud og verdens BNP generelt, og Den Internationale Valutafond (IMF) forventer et fald på over 9 % i Brasiliens BNP i år.
Indtil videre har Bolsonaros svar på krisen været begrænset. Han har undgået en ekspansiv finanspolitik, der ville bryde med den ortodokse makroøkonomiske konsensus, men gik dog med til at opretholde månedlige betalinger på 600 BRL (brasilianske Reais, beløbet svarer til ca. 700 DKK, red.) til udsatte arbejdere. Initiativet til dette stammer imidlertid fra flere oppositionspartiers koordinerede modstand mod Bolsonaros oprindelige forslag om kun at give 200 brasilianske Reais (mindre end 235 kr, red.). Til gengæld annoncerede Brasiliens centralbank en 1.216 milliarder BRL stor støttepakke til den brasilianske finanssektor (1.420 mia. kr., red.). Derudover har regeringen under Bolsonaros ledelse kun brugt 150 milliarder BRL af de oprindeligt planlagte 400 milliarder – svarende til mindre end 40% af Kongressens bevillinger – til at tackle både det statslige sundhedssvar og den socioøkonomiske krise, der blev udløst af Covid-19.
Den økonomiske krise har forværret arbejdsløsheden i Brasilien. Fra februar 2020 steg arbejdsløsheden i Brasilien fra 11,6 % til 12,9 % i maj. Arbejdsmarkedssituationen har nået det kritiske punkt, hvor folk opgiver at søge beskæftigelse, idet ca. 7,8 millioner jobs er nedlagt alene i andet kvartal af 2020. Det Økonomiske Forskningsinstitut skønner, at lønnedgangen nåede -28 % i maj 2020. Endelig promoverer det føderale økonomiministerium, ledet af den tidligere bankmand Paulo Guedes, en fastfrysning af føderale lønninger, der skal vare indtil midten af 2021.
Oprustning og gademobilisering på begge sider
Hvad der ellers inden marts 2020 så ud til at være en planlagt stigning i spændinger mellem Bolsonaros politiske base og nationale institutioner – især lovgivnings- og retsinstans-grenene – har vist sig at være en konsekvens af præsidentens fejlberegning. I de første uger af marts begyndte en væbnet milits knyttet til Bolsonaro – ’300 do Brasil’, hvilket bogstaveligt talt betyder ‘Brasiliens 300’ – godt nok at slå lejr uden for den brasilianske højesteret. Senere, fra de første par uger af april, har der været protester mod karantæneforanstaltninger i mellemstore byer over hele Brasilien. De var i vid udstrækning organiseret af lokale forretningsmænd, der er ideologiske tilhængere af Bolsonaro. Flere af disse politiske begivenheder understøttede også hærens indblanding og lukningen af den brasilianske lovgivende myndighed og retsvæsen.
Men midt i april drog adskillige fagforenings-, antifascistiske og venstrefløjsorganisationer – især fodboldfanklubber, bude og chauffører, der arbejder for app-tjenester – på gaderne for at imødegå Bolsonaros tilhængere. Disse mobiliseringer beviste, at Bolsonaro og hans tilhængere ikke havde monopol på gadeaktion under Covid-19 pandemien.
Domstolene reagerede hurtigt på disse mobiliseringer, der kunne tolkes som tegn på skrøbelighed i Bolsonaros greb om offentligheden. Under ledelse af den brasilianske højesteret blev flere undersøgelser af Bolsonaros online-supportere iværksat. Målene var hovedsageligt fake news-nyhedssider og ledere af Bolsonaros væbnede milits, hvilket skadede præsidentens evne til at mobilisere sin base gennem sociale medier.
På samme tid førte en føderal efterforskning til arrestationen af Fabrício Queiroz, der er tidligere militærpoliti-løjtnant og kendt for at være knyttet til Rio de Janeiro-militsen. Til forskel fra ’300 do Brasil’, er Rio de Janeiro-militsen en organisation af korrupte politifolk, der praktiserer afpresning i marginaliserede samfund, særligt i forstæder og favelaer (slumbebyggelser, red.) i Rio de Janeiro. Queiroz har siden 1980’erne været Bolsonaros personlige ven, og var i adskillige år uofficielt parlamentarisk chef for Bolsonaros ældste søn, Flávio Bolsonaro, da denne var medlem af Rios lovgivende forsamling. Siden 2018 har Flavio været senator for delstaten Rio de Janeiro.
“Stillet over for et politisk nederlag blev Bolsonaro tvunget til at fortsætte med at implementere dén neoliberale dagsorden, som det brasilianske borgerskab enstemmigt har foreslået; nemlig at ødelægge resterne af den brasilianske arbejds- og socialretlige beskyttelse, og at bruge lovgivningen til at sanktionere kapitalkoncentration“
Midt i maj pegede disse politiske omstændigheder på en udvidet klassekonflikt mellem forskellige segmenter af det brasilianske borgerskab. Bolsonaros politiske offensiv syntes at sigte mod en nedlukning, og metoderne kan sammenlignes med den neofascistiske opblomstring af europæiske ultrahøjre-regeringer som Ungarns premierminister Viktor Orban og Polens højreorienterede Lov og Retfærdighedsparti (PiS).
I de første tre måneder af Covid-19 pandemien blev Bolsonaros offensiv afværget af politisk pres fra modsatrettede borgerlige interesser inden for etablerede centrum-venstre-og centrum-højrefløjspartier. Efter at dets forskellige dele i månedsvis havde analyseret situationen, konsoliderede det brasilianske borgerskab en ny strategisk linje: Stillet over for et politisk nederlag blev Bolsonaro tvunget til at fortsætte med at implementere dén neoliberale dagsorden, som det brasilianske borgerskab enstemmigt har foreslået: Nemlig at ødelægge resterne af den brasilianske arbejds- og socialretlige beskyttelse, og at bruge lovgivningen til at sanktionere kapitalkoncentration.
Stillet over for Covid-19 pandemien, og den deraf følgende økonomiske krise, har Jair Bolsonaro stiltiende reduceret sine angreb på pressen, begrænset sin tilstedeværelse online, og er blevet mødt af en række koordinerede modangreb fra centrale, politiske personligheder i vigtige regeringsinstitutioner, særligt fra domstolenes side.
Pandemien satte således en stopper for Bolsonaros begyndende forberedelser til, hvad der kunne være blevet til et kup med hjælp fra militæret, og har for en stund bremset den amerikanske geopolitiske offensiv i at gennemføre målsætningerne for Brasilien.
Og nu til næste valgkamp
Selvom der er rejst 48 anklager om forfatningsbrud mod Bolsonaro, ser han ikke ud til at gå nogen steder i den nærmeste fremtid. Årsagen til den nuværende stabilitet i den brasilianske føderale regering, hænger tæt sammen med Bolsonaros brugbarhed for det brasilianske borgerskab, og regeringens politiske evne til at løse de socioøkonomiske modsigelser, der opstod af den økonomiske krise i 2020.
I midten af juli, efter i månedsvis at have været udsat for smittefare, så Jair Bolsonaro endelig ud til at være blevet smittet med Covid-19. Således gjort tavs, syntes den verdenskendte brasilianske præsident pludselig at tage sig den nødvendige tid til at hvile, og til at stoppe sine regelmæssige kommentarer til landets presse. Dette særlige politiske tilbageskridt adskiller sig fra Bolsonaros tidligere opførsel, der gik ud på konstante sammenstød med politiske modstandere for hele tiden at udhule den grundlovsfæstede struktur under det brasilianske borgerlige demokrati. Tilbage sidder en præsident, der uden sin personlige dagsorden kun kan opretholde sin regering ved at respektere den nye brasilianske borgerlige konsensus.
Ved at implementere denne dagsorden kan Bolsonaro fortsætte sin egen kamp. Bolsonaro, der nu er helbredt for Covid-19, har været tavs om højrefløjens indenrigspolitiske agenda i ugevis. På den internationale scene har præsidenten dog fortsat sigtet mod Kina i skyggen af de nylige spændinger mellem USA og Kina. Tilsyneladende som svar på Bolsonaros nye holdning hævdede præsidenten for ‘Deputeretkammeret’, Rodrigo Maia, at Bolsonaros utallige overtrædelser ikke udgør forbrydelser i henhold til den brasilianske forfatning. Nu er Bolsanaro tyet til at besøge de nordøstlige stater, hvor han tabte med tocifrede tal ved valget i 2018. Det ser dermed ud til, at den brasilianske præsident er ved at geare op til kampen om at blive genvalgt i 2022.
Læs også: Luis Nassif: Sådan tog generalerne magten fra kaptajnen i Brasilien
Samuel Spellmann er jurist og ph.d-studerende ved instituttet for International Politik på Minas Gerais Katolske Universitet. Han er tilknyttet Brasiliansk Tidsskrift for Offentlig og International Politik (RPPI.).
