Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
2. marts. 2023

Ny redaktør: Solidaritet udfylder en vigtig rolle for den samlede venstrefløj

Jonas Neivelt er ny redaktør på Solidaritet. Her fortæller han lidt om sin faglige og politiske baggrund. Og så afsløres det også, hvilke fodboldhold han holder med

Jonas Neivelt er nystartet redaktør på Solidaritet.dk fra 1. marts 2023.

Solidaritet.dk har fået en ny redaktør. Det er Jonas Neivelt, som startede 1. marts 2023. I dette interview fortæller Jonas lidt om sig selv og sine ambitioner med mediet.

Hvorfor vil du gerne være redaktør hos Solidaritet?

Det vil jeg, fordi jeg mener, at Solidaritet udfylder en vigtig rolle for den samlede venstrefløj. Og fordi jeg gerne vil være med til at videreføre det projekt, som Solidaritet står for. Det er venstrefløjens bedste oplysningsprojekt.

Nu har vi jo rundet de 700 medlemmer, hvad vil du gerne have, at medlemmerne tager med sig?

Jeg vil gerne have, at vores medlemmer tager det med, at vi forstår og respekterer deres udgangspunkt i samfundet og i hverdagen. Og det er det, vi forsøger at fortælle om.

Du er medlem af SF. Kommer det til at påvirke dit arbejde?

Nej, det håber jeg ikke. Det er ikke som SF’er, jeg er blevet ansat. Og jeg kommer til at behandle SF lige så kritisk som Enhedslisten. Men det er jo klart, at jeg har et netværk i SF, så det kan være, at partiet bliver belyst mere i fremtiden, end det har været.

Hvad er dine ambitioner med Solidaritet?

Mine ambitioner er, at vi i endnu højere grad end tidligere skal bedrive journalistik og fortælle historier fra den danske arbejderklasses virkelighed. Og udover det, så er mine ambitioner også et øget engament fra medlemmerne. Vi skal høre, hvad de gerne vil have fra mediet og drive det videre på den baggrund. Og så skal vi måske have endnu flere medlemmer.

Hvad er din baggrund?

Min baggrund er, at jeg rent politisk har været medlem af SUF og Enhedslisten i min ungdom, og siden er jeg blevet medlem af SF efter et ophold i udlandet. Jeg er uddannet i historie. Og jeg har boet i Italien i flere omgange. Jeg har kun boet i Italien og i Brønshøj i hele mit liv. Det er også vigtigt, at du får med, at jeg holder med Brønshøj Boldklub og AS Roma.

Jonas Neivelt kan kontaktes på [email protected] og på 71781985.

Om skribenten

Lise Møller Schilder

Lise Møller Schilder

Freelance journalist. Har tidligere skrevet for Solidaritet, Dagbladet Information, Politiken, Weekendavisen, Børsen, Notat, DEO og STOF-bladet. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER