5 min. læsetid

Kooperativt København er navnet på en ny organisation, der vil samle socialøkonomiske og demokratiske virksomheder, og som tager udgangspunkt i “at dele i modsætning til kapitalismens konkurrence”. Solidaritet var med ved lanceringen.


Af Marc Grønlund

Onsdag den 8. maj er en skelsættende dato. Historisk set fordi dagen markerer det endelige nederlag for nazisterne under 2. Verdenskrig. Men i vores nyere historie markerer dagen nu en langt mere positiv fortælling, for på netop denne dato blev Kooperativt København – nyt fællesråd for socialøkonomiske og demokratiske virksomheder, forleden lanceret og fejret ved et arrangement i Kødbyen.

“En skarpere kontrast til nazismens had og forbrydelser kan man næppe forestille sig”, lød det fra en af initiativtagerne bag Kooperativt København, der står for fællesskab, selvbestemmelse og demokrati nedefra. Et højaktuelt græsrodsinitiativ har hermed set dagens lys. Festtalerne til arrangementet dvælede dog ikke kun ved nutiden, snarere blev vi som tilhørere underholdt med den lange forhistorie og tradition, som kooperativer faktisk har i dansk sammenhæng. Tag med på turen her!

Til lanceringsfest ved Kooperativt København.

“Så købte vi et trykkeri”

Første taler på scenen var ingen ringere end hofkunstner, skulptør og gobelinmager Bjørn Nørgaard. I den her sammenhæng indbudt, fordi han faktisk var aktiv i oprettelsen af Eks-Skolens Trykkeri, som mange vil kende som en kooperativ virksomhed, der endnu findes og er veletableret. Trykkeriet blev oprettet tilbage i 1972, men det var ikke meningen at lave et trykkeri. Den eksperimenterende kunstskole, som Bjørn var en del af, havde oprindeligt ganske andre planer med deres aktivisme.

”Vi tog til Limfjorden og ville oprette et helt nyt samfund på Livø, vi var en stamme på 18 voksne og vi havde også husdyr med. Men politiet kom først, for der var vind fra nordøst, da vi skulle sejle. Så vi kom aldrig frem.”

Tilbage i København tog Bjørn kontakt til kunstskolens kasserer, der var 10.000 kr. tilbage i kassen, og samtidig var det gamle offset trykkeri til salg. Så skolen købte trykkeriet for 10.000 kr. og det findes som bekendt endnu. Fordi der er mennesker, der vil have at det skal findes, fortalte Bjørn.

”Det er menneskeligt at dele, budskabet i dag er egentlig en gentagelse af de utopiske socialister fra 1700-tallet. Det ligger i vores natur at dele i modsætning til kapitalismens konkurrence om ressourcerne.”

Og så sluttede Bjørn af med en lille opsang:

”Det er jo ikke første gang vi prøver det her af. Jeg voksede op i Nordvest, dengang var der masser af kooperativer, hvad gik der galt? Det er en særlig historie og tradition, som vi må huske på, nu hvor vi skal genoplive den her type virksomheder.”

”Det er jo ikke første gang vi prøver det her af. Jeg voksede op i Nordvest, dengang var der masser af kooperativer, hvad gik der galt? Det er en særlig historie og tradition, som vi må huske på, nu hvor vi skal genoplive den her type virksomheder.”Bjørn Nørgaard

En virksomhedsform til tiden

I forlængelse af dén historiske note, greb Susanne Westhausen, direktør i arbejdsgiver- og interesseorganisationen Kooperationen, mikrofonen som den næste taler. Hun gik dybere ind i, hvorfor netop kooperativer er en del af fremtiden, snarere end en støvet museumsgenstand.

”Det er så godt, at de aktivistiske mennesker i København har fundet sammen. Det glæder mig enormt. Den kooperative virksomhedsform er et svar på mange af de udfordringer vi står med i disse år, det har længe været en god løsning, men nu har tiden indhentet os med klimakrise og voksende ulighed. Og de kooperative principper giver faktisk et godt udgangspunkt for at løse FN’s Verdensmål. De kooperative virksomheder var fx det første sted, hvor kvinder og mænd var lige. Så tiden er med os.”

De lokale fællesråd udgør ifølge Susanne en vigtig komponent i den indsats. De hjælper sig selv og hinanden ved at arbejde sammen i lokale, nationale og internationale fællesskaber. De skaber mere viden om, hvad det vil sige at drive en kooperativ virksomhed, og når vi deler vores viden, bliver der mere af den.

”Der er en grund til at store kooperativer som Coop og landbrugene ligger højt på internationale ranglister, for det giver tryghed at samarbejde. Den her virksomhedsform passer godt til den 4. industrielle revolution, nogle taler endda om at de kooperative udgør en 4. sektor, fordi vi som borgere finder sammen igen og finder løsninger på vores udfordringer.”

Og efter et kort citat af Tove Ditlevsen, ”for vi er jo på Vesterbro”, sluttede Susanne af med at uddele en festsang – ”sådan en skal vi selvfølgelig også have, selvom den rimer lige så dårligt som Moster Oda.” I en kælder sort som kul var melodien, igen en kontrast til de lyse udsigter for de kooperative virksomheder, som blev fejret denne onsdag i maj.

Kooperativt København
Kooperativt København er et nyt fællesråd for kooperative og socialøkonomiske virksomheder, stiftet i 2019.

Det er gratis at være medlem, og man kan følge med på Facebook her.

Hold øje med de kooperative

Dermed var rundturen og historiefortællingen slut, festsangen blev sunget – og Kooperativt København er nu en faktor i det fortsatte arbejde med at udbrede den demokratiske virksomhedsform.

Herfra skal der lyde et godt råd om, at holde øje med området i den kommende tid og især efter valget, for der er grund til optimisme på de kooperatives vegne efter etableringen af Tænketanken Demokratisk Erhverv, et politisk udspil fra Enhedslisten og nu et spritnyt fællesråd.
Kooperativer er simpelthen oppe i tiden, hvilket de politiske udmeldinger vi har hørt for nylig, der nok ikke er det rene valgflæsk, også er et signal om.

Fremtiden er demokratisk og kooperativ – hop ombord og deltag.


Marc Grønlund er journalist og historiker.