Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
18. december. 2019

“Ønsket om revolution brænder i vores hjerter”

Studerende i mere end 40 byer i Pakistan er gået på gaden i protest mod et forbud af studenterfagbevægelser – og imod privatiseringen af landets uddannelsessystem. Arun Kumar rapporterer fra New Delhi.

Studerende demonstrerede i hele Pakistan 29. november. Her fra Lahore i det østlige Pakistan. Foto: Khalid Mahmood

Studerende i mere end 40 byer i Pakistan er gået på gaden i protest over forbuddet mod studenter-fagbevægelser – og den snigende privatisering af landets uddannelsessystem. Arun Kumar rapporterer fra New Delhi.

Oversat fra People’s Dispatch af Morten Hammeken


Af Arun Kumar

”Sarfaroshi ki tamanna ab hamare dil mein hai, Dekhna hai zor kitna baazu-e-qatil mein hai.”: Ønsket om revolution brænder i vores hjerter, nu skal vi se, hvor meget styrke fjenden besidder! Fredag 29. november rungede dette revolutionære digt (af Bismal Azimabadi, 1921) i hele Pakistan, mens studerende demonstrerede for deres rettigheder landet over.

Opfordringen til studentermarchen blev sendt ud i sidste måned af en række venstreorienterede studenterbevægelser, herunder ’the Progressive Students Collective’ (PSC), ’the Progressive Students Federation’ (PRSF) og ’the Revolutionary Students Front’ (RSF). De har krævet det 30 år gamle forbud mod studenter-fagforeninger fjernet – og forlanger yderligere et opgør med privatiseringen af uddannelsessystemet.

”Vi er samlet her for at kræve vores ret til at organisere os som studenter, og i protest mod de voldsomme prisstigninger der er i gang. Studenter-fagforeninger handler om ytringsfrihed og kritisk tænkning, hvilket regeringen frygter”, udtalte Arsalam Bhutto fra ’National Students Front’ (NSF) til People’s Dispatch. Han tilføjede: ”Regeringen spreder løgne om, at fagforeninger medfører vold.”

Kvinder i forreste række for ‘Students Solidarity March’, der mobiliserede folk i mere end 40 byer i Pakistan. Foto: Khalid Mahmood

Opfordringen til mobilisering blev fulgt i hele landet, og en lang række studenterbevægelser, fagforeninger og folk i resten af samfundet har udtrykt solidaritet med de studerendes march.

Den unge studerende Sahar fra Karachi udtalte til People’s Dispatch, at hun deltog i marchen ”fordi private universiteter bliver ved med at sætte gebyrerne op, og regeringen foretager sig ikke andet end at undertrykke de studerende, der taler imod det.”

Deltagelsen i fredagens studentermarch var uden fortilfælde – både hvad angår antal og omfang. Selv i afsides dele af Pakistan deltog universitetsstuderende i marchen. Aktivister beretter, at der blev mobiliseret i mere end 40 byer.

Studerende har i hele verden stået i forreste linje i kampen mod neoliberalisme og højrefløjens opblomstring. I hovedstaden Islamabad kunne man på et banner læse: ”Studerende i alle lande, foren jer – I har kun jeres gæld, lån og privatisering at miste.”

Undertrykkelse af de studerendes stemme

Forbuddet mod studenter-fagbevægelser blev indført i 1984 af Pakistans daværende militærdiktatur anført af Zia Ul-Haq. Det skete i et forsøg på at undertrykke modstand mod diktaturet. Studerende og arbejdere stod også dengang forrest i kampen mod Ul-Haqs brutale regime. Forbuddet blev ophævet i 1988 af daværende premierminister Benazir Bhutto, men landets højesteret genindførte det i 1993. De efterfølgende regeringer har brugt det til at undertrykke studenternes krav om uddannelse for alle – men nu har de studerende fået nok.

Da Mashal Khans far – med tårer i øjnene – sluttede sig til marchen, begyndte de studerende at synge: “Røde hilsener til Mashal Khan, vi afslutter den opgave, du har efterladt os med”

En af deltagerne i fredagens mobilisering forklarede, at studenterbevægelserne er en slags rugekasser for kritisk tænkning, der udstyrer de studerende med evnen til at tænke og udvikle selvstændige holdninger. Den vold, der foregår på universiteterne, handler derfor ikke om de konkrete politiske aktiviteter, som de studerende organiserer omkring, men derimod at den dominerende, tilbagestående ideologi for alt i verden vil undertrykke kritisk tænkning.

’Student Solidarity Marches’ i hele landet mindedes Mashal Khan og andre studerende, der har givet deres liv i kampen for et progressivt Pakistan. 13. april 2017 blev den 23-årige, venstreorienterede studerende, Mashal, dræbt på brutal vis af en samling højreorienterede islamister på ’Abdul Wali Khan University Mardan’, som ligger i Khyber-Pakhtunkhwa-provinsen (i det nordvestlige Pakistan, red.). Han var forinden blevet anklaget for blasfemi i kølvandet på en debat om religion på de studerendes sovesal.

Mashals far, Lala Iqbal sluttede sig også til de studerendes march i Lahore, for at udtrykke sin solidaritet med de studerende og den sag, de kæmper for – og selvfølgelig for at mindes sin søn, der ofrede sit liv for sagen. Da hans far – med tårer i øjnene – sluttede sig til marchen, begyndte de studerende at synge “Mashal Khan ko laal salam. Mashal tera mission adhura, hum sab milke karenge poora”: Røde hilsener til Mashal Khan, vi afslutter den opgave, du har efterladt os med.” De studerende har forlangt, at 13. april bliver udråbt til en national mindedag til ære for Mashal Khan.

Banner af den afdøde Mashal Khan, der blev dræbt af højreorienterede islamister i kølvandet på en debat om religion. Foto: Khalid Mahmood.

Arbejdere og studerende i fælles front

Hundredvis af mennesker fra undervisningssektoren, fagforeninger, professionelle sammenslutninger og andre dele af civilsamfundet sluttede sig også til marchen, under det fælles mantra om ’Azaadi’ (frihed) – fra prisstigninger og privatisering.

En dag vil denne bølge af studerende og arbejdere drukne de rige og eliten, og grundlægge en verden for arbejderklassen og de fattige

”De studerende og arbejderne står skulder ved skulder imod privatiseringen af vores samfund, og så må vi se, hvad eliten har tænkt sig at gøre for at stoppe vores vrede” udtalte Waqar, som er medlem af studenterorganisationen Mazdoor Kisam Party (MKP).

”En dag vil denne bølge af studerende og arbejdere drukne de rige og eliten, og grundlægge en verden for arbejderklassen og de fattige”, sagde Waqae.

De studerende har stillet konkrete krav om, at mindst 5 % af det samlede bruttonationalprodukt bliver brugt på uddannelse, og at regeringen standser militariseringen af universiteterne. Pakistans efterretningstjenester er berygtede for at kidnappe studerende og aktivister, der udtrykker deres utilfredshed med militæret og regeringens politiske kurs.

Fra de studerendes perspektiv har uddannelse altid været noget, der er forbeholdt de rige, men den politiske kurs under regeringspartiet ”Pakistan Tehreek-e-Insaf” (PTI) har under Imran Khans (landets premierminister siden august 2018, red.) lederskab forværret situationen. Adgangen til de højere uddannelsesniveauer er nærmest blevet totalt uopnåelig for den fattige del af befolkningen. Khans regering varslede 11. juni en enorm nedskæring på 37 % af budgettet til højere uddannelse.


Arun Kumar er journalist med speciale i internationale relationer, og skriver fast for People’s Dispatch fra New Delhi.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER