Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
30. september. 2021

Østrigsk kommunalvalg: Kommunisterne erobrer Graz

Mens resultatet af forbundsdagsvalget i Tyskland blev begrædeligt, så fik venstrefløjen i Europa dog lidt at glæde sig over, da det østrigske kommunistparti, KPÖ, samme dag fik hele 29 procent af stemmerne ved det ekstraordinære kommunalvalg i Østrigs næststørste by Graz.

 

Østrigsk kommunalvalg: Kommunisterne erobrer Graz

Af Niels Henrik Nielsen, medlem af Kritisk Revys redaktion

Mens resultatet af forbundsdagsvalget i Tyskland blev begrædeligt, så fik venstrefløjen i Europa dog lidt at glæde sig over, da det østrigske kommunistparti, KPÖ, samme dag fik hele 29 procent af stemmerne ved det ekstraordinære kommunalvalg i Østrigs næststørste by Graz. Alt peger nu på, at det bliver KPÖs Elke Kahr, som bliver byens næste borgmester.

Baggrunden for KPÖs store succes i byen er et langvarigt stærkt socialt og politisk engagement i byen og for byens borgere. Et engagement der startede tilbage i 1988, hvor partiet kørte en kampagne mod stigende lejeudgifter og for første gang fik valgt et medlem af byrådet. Efterfølgende oprettede man en ”lejertelefon”, som borgerne kunne ringe til og få juridisk bistand.

Ved valget i 1998 fik KPÖ valgt sit første medlem af byens senat, Ernest Kaltenegger. Efter valget meddelte han, at han kun ville modtage en løn på 2.000 € om måneden, svarende til gennemsnittet af en faglært arbejder i Østrig - med resten af vederlaget på 4.000 € ville han oprette en socialfond, der skulle hjælpe mennesker i økonomiske vanskeligheder. Efterfølgende har alle KPÖ-medlemmer af byens senat og provinsen Steiermarks landdag fulgt hans eksempel og indbetalt til fonden.

Siden har fonden uddelt i omegnen af 2,5 mio. € og støttet over 20.000 familier. Flere har kritiseret fonden for i højere grad at være velgørenhed end politik. KPÖ har hele tiden forsvaret sig med, at det var en af de få muligheder, partiet havde for at skabe direkte håndgribelige effekter over for deres vælgere. At det har haft en effekt, viste valget i søndags, hvor KPÖ blev største parti.

KPÖ

28,84%

+8,5%

ÖVP

25,91%

−11,88%

GRÜNE

17,32%

+6,81%

FPÖ

10,61%

−5,25%

SPÖ

9,53%

−0,52%

NEOS

5,42%

+1,48%

Sonstige

2,37%

 

Kilde: https://www.graz.net/wahlen-in-graz-8391/

Vil man læse mere om KPÖ i Graz og dets eget svar på succesen, kan der henvises til

The Communist Party Just Won the Elections in Austria’s Second-Biggest City (jacobinmag.com)

Herfra blot et tillykke med resultatet.

Om skribenten

Niels Henrik Nielsen

Niels Henrik Nielsen

Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER