Oprøret i Syrien udstiller Assad-regiments skrøbelighed

Note 9. december 2024: Teksten blev færdiggjort og udgivet lørdag 7. december. Den tager derfor ikke højde for senere udviklinger.

Situationen i Syrien har gennemgået hastige og betydelige ændringer i løbet af de sidste ti dage, hvor oppositionsstyrker har generobret områder, de tidligere havde mistet, samt erobret nye territorier

Den syriske opposition har fuldstændigt indtaget byen Aleppo og kontrollerer nu store dele af oplandet. Ligeledes har de sikret fuld kontrol over Idlib-provinsen efter at have generobret Saraqib og Maarat al-Numan. Hama, herunder den historisk og strategisk vigtige by Hama, er også blevet befriet.

Lokale indbyggere i Hama ventede med spænding på oppositionens ankomst og drev selv Assad-regimets styrker væk, som ellers blev støttet af iranske militser og pro-iranske grupper.

På nuværende tidspunkt fortsætter oppositionens fremmarch mod Homs, Syriens tredjestørste by og den største provins. Homs, der betragtes som Syriens geografiske hjerte, har en strategisk placering, da byen giver kontrol med vejen mellem Damaskus og Syriens kyst, hvor regimets vigtigste støtter samt iranske og Hizbollah-militser holder til.

At generobre Homs ville være et alvorligt slag mod regimet og kunne blive et centralt omdrejningspunkt for oppositionens ambitioner om at ændre den politiske situation i landet og sikre kontrol med yderligere områder.

Regionale og internationale faktorer

Oppositionen har udnyttet regimets skrøbelighed, som skyldes en dyb økonomisk krise og manglende militære forsyninger. Samtidig er regimets og dets støttemilitsernes kapacitet blevet yderligere svækket på grund af internationale sanktioner og reduceret støtte fra Iran og Rusland.

Den afgørende faktor for oppositionens succes er deres strategier, som kombinerer fælles operationsrum og overraskelsestaktikker, hvilket har undermineret regimets forsvar yderligere.

En anden konsekvens af kampene er, at de hovedsageligt kurdiske Syriske Demokratiske Styrker har trukket sig tilbage fra Tel Rifaat i det nordlige Aleppo. Dette har medført, at mange familier er blevet forflyttet til Tabqa nær Raqqa, hvor de nu har akut behov for humanitær bistand fra det internationale samfund.

Flere internationale dynamikker spiller også ind. Ruslands fokus er nu rettet mod Ukraine, hvilket har mindsket deres støtte til Assad-regimet.

Ligeledes er støtten fra Iran og Hizbollah blevet svækket. Tyrkiet ser denne situation som en mulighed for politisk forandring i Syrien, hvilket også vil muliggøre, at millioner af syriske flygtninge kan vende hjem, selvom Assad afviser dette.

Økonomiske problemer og humanitær hjælp

Den seneste devaluering af den syriske lira over for den amerikanske dollar har forværret de økonomiske udfordringer for befolkningen i Aleppo, Hama og Idlib. Humanitære organisationer arbejder dog for at lette byrden ved at uddele gratis brød og mad til lokalsamfundene.

Syriens civilforsvar, også kendt som De Hvide Hjelme, rydder og renser veje, mens de lokale myndigheder sikrer elektricitet og vandforsyning til indbyggerne.

Det internationale samfund bør derfor tage skridt til at åbne grænserne for humanitær hjælp i form af mad og medicin til beboere i de nordlige og centrale dele af Syrien, hvor oppositionen har gjort fremskridt.

Et muligt skift i magtbalancen

De seneste fremskridt varsler et muligt skifte i den internationale magtbalance i Syrien. En fortsat tilbagegang for regimet kan tvinge Rusland og Iran til at justere deres strategier, mens Tyrkiet kan styrke sin støtte til oppositionsfraktionerne, som vil være de største vindere af en stabilisering i Syrien. Det kan også lette presset fra de millioner af syriske flygtninge, der i øjeblikket opholder sig i Tyrkiet.

USA og EU kunne i den nærmeste fremtid øge deres engagement ved at støtte en politisk proces i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 2254.

For eksempel ved at levere humanitær hjælp til områder uden for regimets kontrol, støtte den syriske opposition og civilsamfundet for at fremme demokratisk forandring, samt intensivere indsatserne for at begrænse iransk og russisk indflydelse.

Assad-regimets endeligt?

Spørgsmålet er nu, om vi står foran afslutningen på Assad-regimet? Hvis oppositionens militære fremskridt fortsætter, kan det føre til regimets kollaps. Dette vil dog ikke nødvendigvis resultere i en hurtig stabilisering, da de politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer stadig vil være til stede. Der er også en risiko for, at regionale og internationale aktører kan udnytte et magtvakuum til at fremme deres egne interesser.

De seneste begivenheder kan markere en afgørende transformation af Syriens politiske og militære landskab. Oppositionens fremgang åbner for en ny æra, der har givet den syriske befolkning nyt håb, men afhænger af magtbalancen og evnen til at etablere politiske løsninger.

Det afhænger også af oppositionens evne og vilje til at samle sig og bane vejen for en legitim civil administration, der inkluderer og beskytter alle syrere på lige fod.

En analyse af konflikten i Syrien kræver en dybdegående forståelse af dens kompleksitet og de mange interne og eksterne dynamikker. Forenklede narrativer eller manglende forståelse for disse faktorer kan føre til misforståelser og utilsigtede konsekvenser.

Situationen i Syrien kræver derfor vedvarende opmærksomhed, forsigtighed og en åbenhed for at udfordre forudindtagede opfattelser for at forstå de dybere implikationer og potentielle udfald af denne komplekse konflikt.