Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
27. marts. 2022

Putin eller EU? Stor usikkerhed før valget i Ungarn

Det ungarske valg søndag 3. april bliver afholdt i skyggen af den russiske invasion i Ukraine. Landets højreekstreme præsident, Viktor Orban belastes af sit nære forhold til åndsfællen Putin, og en mildest talt broget koalition af 6 meget forskellige partier forsøger at vælte ham af pinden.

En skål for højrenationalismen. Ungarns præsident Viktor Orban har haft et tæt forhold til Ruslands Vladimir Putin. De to autokraters nære forhold presser nu Orban inden præsidentvalget i Ungarn søndag 3. april. Foto: Picture Alliance / DPA

Valgkampen i Ungarn er gået ind i den afsluttende fase, og krigen i Ukraine har naturligt nok sat sig dybe spor. Valget står mellem den nuværende regering, hvor premierminister Viktor Orbáns højrenationalistiske Fidesz-parti sidder tungt på magten, og en bred koalition af nærmest alle andre partier, der har samlet sig bag den uafhængige Péter Márki-Zay i koalitionen Forenet om Ungarn. Den omfatter både socialdemokraterne MSZP, det grønne parti Dialog, og det højrenationale Jobbik.

Samme dag som valget, der skal afvikles næste søndag 3. april, skal der også afholdes en længe planlagt folkeafstemning om landets nye anti-LGBT lovgivning. Den blev planlagt af regeringspartiet Fidesz før den russiske invasion, men folkeafstemningen kommer ikke til at få den samme betydning som ventet.

“Valget i Ungarn er grundlæggende set et valg med to vidt forskellige fortællinger i de to politiske blokke”

Oppositionen havde planlagt at få emner som korruption, lærerlønninger og etablering af en afdeling af det kinesiske Fudan-universitet i Ungarn bragt ind i valgkampen som centrale emner. Men efter krigens start bliver de emner heller ikke udslagsgivende.

Vidt forskellige opfattelser af valget

Valget i Ungarn er grundlæggende set et valg med to vidt forskellige fortællinger i de to politiske blokke. Oppositionen slår på, at valget søndag 3. april er et valg mellem ”øst” og ”vest” og/eller NATO/EU over for Rusland/Kina. Hvilken verden skal Ungarn tilhøre, og hvilken retning skal man kigge imod? Dét spørgsmål er gentagne gange blevet rejst af oppositionens ministerpræsidentkandidat, Péter Marki-Zay. Ungarn skal vælge Europa, frihed og økonomisk vækst i stedet for øst, slaveri og social nedtur, siger han. Alternativet til det bliver, at Ungarn skal være ”Putins tjener”. Under valgkampen har Polens tidligere EU-præsident, Donald Tusk været i Budapest, hvor han har bakket op om Marki-Zay.

Ikke overraskende afvises dén udlægning af regeringspartiet Fidesz og dets leder, premierminister Viktor Orbán. Oppositionen har også beskyldt Fidesz for at have manipuleret med underskrifter i forbindelse med kandidatopstillinger, men Fidesz har en helt anden fortælling end oppositionens. Her handler valget om fred og stabilitet. Ungarerne skal vælge mellem højre (regeringen) der står for fred, og venstre (oppositionen), der ønsker krig, lyder det fra Fidesz. De mener Ungarn skal bakke op om fredsforhandlingerne, og at EU skal fjerne alle sanktioner mod Ungarn.

Under valgkampen har Polens tidligere præsident, Donald Tusk, været på besøg i Ungarn. Her støtter han oppositionens præsidentkandidat, Péter Marki-Zay, der udfordrer den siddende Viktor Orban. ‘MZP’ ønsker styrke båndet til Europa, mens Orban er tættere allieret med Vladimir Putin. Foto: Hungary Today

Fidesz slår på stabiliteten

Også Serbiens præsident, Aleksander Vucic har været i Budapest under valgkampen, men for at støtte Orbán. Serbien går ligesom Ungarn til valgurnerne 3. april. Ungarn, siger Orbán, skal ikkesende tropper og våben til Ukraine, og heller ikke tillade transport af våben via Ungarn, hvis det står til Orbán. Oppositionen støtter til gengæld op om at følge NATO’s ønsker. Også risikoen for, at vestlige sanktioner kan forhindre energiforsyninger fra Rusland, er et tema for Fidesz. Partiet fremhæver, at det vil gå ud over stabiliteten, og blokere for forhandlingsløsninger.

“Vi ser ikke Rusland som en eksistentiel trussel, sådan som polakkerne gør”, lyder det fra Agostan Samuel Mraz, der er leder af den regeringsvenlige tænketank, ”Nezopont”-instituttet. Flere iagttagere henviser til Ungarns egne historiske erfaringer med Rusland/Sovjetunionen. Den ungarske folkeopstand i 1956 blev slået brutalt ned af den russiske invasion, men fra begyndelsen af 1960’erne fulgte Ungarn under Janos Kádárs ledelse en pragmatisk linje over for Sovjetunionen/Rusland, kaldet ”kadarisme” eller gullasch-kommunisme.

Krigen kan give Fidesz en smal sejr

Den pragmatiske politik, som Orbán har ført over for Rusland siden valgsejren i 2010, kan på en måde siges at være i tråd med Kádárs linje over for Sovjet. Spørgsmålet er, hvem krigen i Ukraine gavner mest på valgdagen, oppositionen eller regeringen? En del meningsmålinger giver Fidesz et par ekstra point ekstra på grund af krigen i Ukraine. Fidesz kan måske igen sikre sig et flertal i parlamentet, men formentlig mindre end i det nuværende parlament. Én måling fra Nezopont-instituttet i marts giver Fidesz et pænt forspring på 49 mandater mod 41 mandater til de resterende partier.

“Mange vælgere føler sig usikre og desorienterede. Udfaldet af valget er derfor ikke givet på forhånd.”

Ungarn har ikke oplevet samme store masse-demonstrationer rettet mod Rusland og krigen i Ukraine som i eksempelvis Tjekkiet og Tyskland. Men mange vælgere føler sig usikre og desorienterede. Udfaldet af valget er derfor ikke givet på forhånd. Med krigen i Ukraine og den russiske invasion følger økonomiske problemer for den ungarske valuta Forint, der er ramt af nedtur og meget høj inflation. Om det påvirker valget, kan ikke udelukkes, men det store tema bliver, om Ungarn skal kigge mere mod Putin eller EU.

Om skribenten

Søren Riishøj

Søren Riishøj

Lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).   Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER