Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
8. september. 2024

På vers: Intet menneske er en ø

Poesi er ikke nødvendigvis politisk, men politik kan godt være poetisk. Derfor vil Solidaritet fra tid til anden bringe et digt, der på den ene eller anden måde sætter politiske, kulturelle eller sociale forhold på vers

Illustration: Mikael Hertoft

Intet menneske er en ø, helt for sig selv;
ethvert menneske er en del af kontinentet, en del af det hele.
Hvis havet vasker et stykke jord væk, bliver Europa mindre,
ligesom hvis det var et forbjerg, din vens hus, eller dit eget.

Ethvert menneskes død tager noget fra mig,
for jeg er en del af hele menneskeheden.
Spørg derfor ikke: hvem ringer klokkerne for?
De ringer for dig.


Originaltekst:

No man is an island entire of itself; every man
is a piece of the continent, a part of the main;
if a clod be washed away by the sea, Europe
is the less, as well as if a promontory were, as
well as any manner of thy friends or of thine
own were; any man’s death diminishes me,
because I am involved in mankind.
And therefore never send to know for whom
the bell tolls; it tolls for thee.


Digtet “No man is an island” stammer fra værket “Devotions upon Emergent Occasions” fra 1624. Digtet – som blandt andet har givet titlen til Ernest Hemingways berømte roman “Hvem ringer klokkerne for?” om den spanske borgerkrig – er således 400 år gammelt i år. Dengang i 1624 raserede trediveårskrigen i Europa, og i 1625 ville England og Spanien gå i krig. Teksten forekommer fortsat relevant. Den er oversat til dansk af Jonas Neivelt.

Læs også 15 danske digteres genfortolkninger af digtet, som udkom i Information i 2018.

Om skribenten

John Donne

John Donne

Engelsk digter og præst (1571-1631). Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER