Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
13. november. 2023

Palæstina: Militante brigader vinder frem på Vestbredden

Selvstyret på Vestbredden ser ud til at have udspillet sin rolle, fordi det har mistet folkelig opbakning ved at fungere som Israels forlængede arm. En ny generation af palæstinensere støtter væbnet modstandskamp. Det er et spørgsmål om tid, hvornår krigen i Gaza spreder sig til Vestbredden.

Det palæstinensiske selvstyre modtog ifølge den palæstinensiske avis Al-Quds for nylig 1.500 laserrifler og otte pansrede køretøjer fra USA. Leverancen er en del af Bidens bidrag til styrkelse af den palæstinensisk-israelske indsats for at knuse palæstinensernes modstand. Udstyret skal med præsident Abbas’ ord ramme modstandsgrupper ”som en jernnæve,” og bruges til bl.a. fængsling af frihedskæmpere, aktivister, journalister m.fl.

Den israelske hærs radio bekræftede, at regeringen har godkendt våbenleverancen, forudsat at de kun bruges mod modstandsgrupperne. Også dét accepterede Selvstyret.

Fordi højreradikale partier i regeringen kræver afvæbning af Selvstyrets sikkerhedsstyrker, afviste Netanyahu, at leverancerne havde fundet sted: ”Vi gennemførte en beslutning som den forrige regering under Naftali Bennet, traf, om at udskifte ældre mandskabsvogne med nye.”

Israels stigende brutalitet

FN-observatører kalder 2022 for det blodigste år for palæstinenserne. Red Barnet siger, at ca. 1.000 palæstinensiske børn hvert år anholdes af de israelske soldater, oftest for at kaste med sten. Er der noget soldaterne frygter, er det stenkast, for børnene rammer tit deres mål. Red Barnet fortæller også, at 86 procent af børnene får tæv, mens de er i israelernes varetægt, og at halvdelen af dem har sår efter riffelkugler eller brækkede knogler.

Den 2.- 4. juli angreb israelske soldater en flygtningelejr i Jenin. Her bor ca. 14.000 mennesker på 0,5 km2. Angrebet er det største siden den anden Intifada i 2002. Det blev begrundet med, at unge fra lejren havde dræbt to bosættere. 

Reelt handler det dog om, at Jenin-lejren er hjemsted for et stort antal militante unge, der har grebet til væbnet forsvar af lejren mod israelske angreb. 

Hæren indsatte helikoptere og droner, mens flere hundrede soldater foretog husundersøgelser og ødelagde dele af lejren. 12 palæstinenser, flest civile, heraf tre børn, blev dræbt. Operationen slog fejl, for dens mål var at svække Jenin-brigaden, hvilket ikke lykkes.

Derfor vendte soldaterne tilbage i september. Nu gik de målrettet efter navngivne partisaner, der dog undslap. Det gjorde deres familier ikke, de blev arresteret. Ved angrebet blev fire palæstinensere dræbt. 

Den stigende brutalisering af hæren sker på et bagtæppe af en højreradikal regering i Israel. Regeringen består blandet andet af åbenlyst racistiske, fascistiske, homofobiske og kvindehadende partier, der kræver etnisk udrensning, og at alle palæstinensere skal smides over på den anden side af Jordan-floden.

For nyligt liberaliserede Netanyahu-regeringen våbenlovgivningen, så bosætterne kan anskaffe sig flere våben. Hæren vil samtidig øge brugen af kollektive straffe, fx ødelæggelse af boliger til pårørende til oprørere. Det er to initiativer, der viser svagheden i den israelske tænkning. Den kender kun ét middel: Militær gengældelse. 

Væbnede bosætterbander ser højreregeringen som grønt lys til at optrappe volden ved at angribe byer, ødelægge høsten og terrorisere palæstinenserne – vel vidende, at bosætterne ikke vil blive draget til ansvar.

Højdepunktet kom, da den højreekstreme sikkerhedsminister Ben Gvir under Ramadanen trængte ind i Al-Aqsa-moskeen under fredagsbønnen – beskyttet af soldater, der slog løs med knipler og geværkolber mod de bedende, som ville forsvare deres helligdom. 

Der er frygt for, at jødiske fundamentalister vil sprænge Al-Aqsa-moskeen i luften, for at bygge et jødisk tempel på stedet. Al-Aqsa-moskeen er det tredjehelligste sted for muslimer. En ødelæggelse af moskeen vil få den muslimske verden til at eksplodere.

Sker det, vil Vesten sikkert hændervridende opfordre til at genoptage fredsprocessen – og så ellers fortsætte et samkvem med Israel, der indebærer endnu flere våben og mere overvågningsudstyr imod islamistiske terrorister.

Den nye modstandsbevægelse

Blandt palæstinensere på Vestbredden vokser støtten til væbnet modstand, fordi militær og bosættere hærger, ødelægger og myrder palæstinensere – i gennemsnit tre hver dag.

En meningsmåling fra Palestinian Center for Policy viser, at ca. 65 procent mener, at en befrielse af Palæstina kun kan ske gennem væbnet kamp, og at der er brug for nye lederskikkelser til at inspirere og indgive det palæstinensiske folk mod og retning. 18 procent mener, at forhandlinger er vejen frem, mens 23 procent ligger et sted midt imellem. Sådan skrev Global Nyt 21. marts 2023. 

Der blev også spurgt om, hvorfor Selvstyrets sikkerhedsstyrker ikke beskytter indbyggerne. Her svarede en tredjedel, at Selvstyret hellere vil koordinere med Israel, mens næsten lige så mange mente, at Selvstyret ikke ønsker en væbnet konfrontation med den israelske hær.

Det er derfor ikke overraskende, at flere bakker op om nye militante grupper, fx Jenin-brigaden, Lions Den, al-Ayyash m.fl. som er afvisende overfor Selvstyret. Deres kapacitet er begrænset, derfor fokuseres på angreb på check points og på bosættere. 

Den nye modstandsgeneration er født efter Oslo-aftalerne blev indgået i 1993. Den ser aftalerne som et bedrag, der bl.a. blev skabt for at reparere på Israels internationale renommé som undertrykkende kolonisator. De forstår aftalens løfter om en palæstinensisk stat som umuligt at indfri og opfatter det Selvstyre, der kom ud af Oslo-aftalerne, som et korrupt quislingstyre, der hjælper israelerne.

De har set – og ser – deres landsmænd blive anholdt og mishandlet, når de forsvarer hjem og familie. De unge ved, at de kan dø i kampen mod besættelsesmagten, men det holder dem ikke tilbage. 

De palæstinensiske modstandskæmperne er 18-35 år. De organiserer sig i brigader, der er sammensat af folk med kamperfaring fra fx Hamas, Islamisk Jihad, udbrydergrupper fra Fatah og Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP). De største brigader er Lions Den, Jenin-brigaden, al-Aqsa-brigaden, Nablus Brigaden, Izz ad-Din Qassam, Palæstinensisk Islamisk Jihad, Balata, og Yabad. 

Brigaderne arbejder decentralt og autonomt, og de kommunikerer via Telegram. Der er ingen overordnet koordination, men de forsøger at undgå at modarbejde hinanden. De fremstiller egne håndvåben. Større våben kommer fra andre arabiske lande eller fra Iran.

Foruden brigaderne er ”ensomme ulve” også ved at gøre sig gældende. Dem kan hverken den israelske hær eller bosætterne beskytte sig mod, heller ikke i områder der anses for sikre.

Brigaderne nyder sympati i den palæstinensiske befolkning, der ser dem som forsvarere af lokalområder mod israelernes overgreb. Hvilket Selvstyret forsømmer. 

På trods af Israels solide greb om Vestbredden, er der etableret mange kampberedte modstandsgrupper. De ønsker ikke kun at signalere til Israel, at det er umuligt at kontrollere hele Vestbredden, men de ønsker også at svække Abbas, underminere hans position, og slippe af med ham. 

Krigen i Gaza har bredt sig til Vestbredden

Situationen i Gaza har skærpet forholdene på Vestbredden. Hæren er forstærket, og bosætterne er langt mere aggressive. I starten af november er 160 palæstinensere, heraf 41 børn, blevet dræbt af enten bosætterne eller hæren. 2.100 er anholdte, omkring halvdelen angiveligt fordi de har tilknytning til Hamas eller Islamisk Jihad. De to grupper, der har et anspændt forhold til Selvstyret, har ellers haft base i Gaza, men er i de senere år atter begyndt at operere på Vestbredden

Hæren og bosætterne har i forening omdannet fx Hebron til et fængsel, skriver Al-Jazeera 5. november:

“Vi har aldrig oplevet noget lignende,“ siger Bassam Aisha, fagforeningsformand og leder af en bydelskomité. ”Efter 7. oktober lukkede hæren butikker og markedspladser. Gik vi udenfor, ville vi blive skudt. Nu er der lempet lidt på restriktionerne, men vi skal gennem utallige checkpoints i vores egen by. Folk smides ud af deres huse, hvis militæret mener, det har en strategisk placering.”

Bosætterne opererer sammen med hæren af og til i uniform og bevæbnet med hærens våben. De er også bemyndiget til at anholde palæstinensere. De deltager i afhøringer og er med til at torturere anholdte.

De væbnede palæstinensiske militser har, indtil nu, udført nålestiksangreb og brugt vejsidebomber mod det israelske militær. Der har været dræbte på begge sider. Hæren har forstærket tilstedeværelsen omkring Vestbreddens 19 flygtningelejre, der er hjemsted for flere af de nye brigader.

Selvstyret har mistet troværdighed

Selvstyrets præsident, Mahmoud Abbas, kritiserer nok de israelske aggressioner. Men hans sikkerhedsstyrker anholder og dræber samtidigt palæstinenserne, begrænser deres bevægelsesfrihed og/eller konfiskerer deres ejendomme eller forretninger.

Efter at de israelske tropper havde hærget i Jenin-lejren, trak de sig tilbage og lod Selvstyret “rydde op” og anholde dem, der havde modsat sig angrebet. 

Et par dage efter besøgte Abbas Jenin-lejren. Den 87 årige præsident var omgivet af flere hundrede sikkerhedsfolk, der skulle beskytte ham mod beboerne, der råbte at han skulle forsvinde, mens andre spurgte, hvor hans sikkerhedsstyrker havde været under angrebet. 

Ved samme lejlighed erklærede Abbas, at ”det er kun én myndighed og én sikkerhedsstyrke. Enhver der forsøger at underminere Selvstyrets enhed og sikkerhed må tage konsekvenserne deraf. Enhver hånd, der rækker ud for at skade folket, vil blive hugget af.”

Det er dele af den israelske regering enig. I det israelske parlament, Knesset, roste Netanyahu Selvstyret: ”Vi har brug for det, kan ikke tillade, at det kollapser. Vi vil understøtte det finansielt, fordi vi har en interesse i, at det fungerer.” Men det er regeringens religiøse partier ikke enige i.

Svækkes Selvstyret kan Israel sandsynligvis ikke gøre andet end at optrappe sin militære tilstedeværelse på Vestbredden. Det vil Netanyahu-fløjen helst undgå. Derfor udliciteres en del af kontrollen med palæstinenserne til Selvstyret. 

Abbas kvajede sig for nylig, da han udtalte, at Hitler dræbte seks millioner jøder, ikke fordi de var jøder, men fordi de var ågerkarle. Netanyahu tog udsagnet som et bevis på ”hvor antisemitiske palæstinenserne er.” 

Det afholder ham dog ikke fra at arbejde tæt sammen med Selvstyret. 

USA kan bruge Abbas – i Gaza!

USA støtter Abbas, men er ”bekymret over den stigende vold.” Det amerikanske udenrigsministerium henstiller til, at parterne må ”nå frem til en løsning, der sikrer dem lige muligheder for fred, fremgang og sikkerhed.” Efter 75 års israelsk besættelse?

5. november mødtes Abbas og USA’s udenrigsminister, Anthony Blinken i Jordans hovedstad, Amman. Blinken lovede fortsat støtte til Selvstyret og foreslog, at Selvstyret – selv om det blev smidt ud af Gaza i 2006 af Hamas, skal vende tilbage for at indtage en nøglerolle, når Israel har besejret Hamas. 

Det er temmelig verdensfjernt, da Selvstyret er mere upopulært i Gaza end Hamas. Gaza-borgerne ønsker ikke, at Abbas ruller ind i Gaza på bagklappen af en israelsk tank. At tro at det stærkt religiøse Hamas kan forliges med det verdslige og korrupte Selvstyre er dømt til at gå galt.

Vestlige donorer støtter Abbas og hans administration med milliarder af dollars ud fra ønsket om at have en partner, de kan forhandle med. Det er ikke gået op for dem, at befolkningen ikke længere stoler på ham, og at Selvstyret kan bryde sammen. 

Mens bomberne regnede ned over Jenin-lejren, tryglede Abbas forgæves USA om at få Israel til at stoppe myrderierne. Han bad samtidigt USA om at skaffe palæstinenserne sæde i FN, og indstille de sanktioner, som USA har indført over for Selvstyret og Gaza.

Selvstyret er på fallittens rand

Selvstyret er konstant truet af økonomisk kollaps, ifølge Middle Eastern Institute. Det famler i blinde for at samle de økonomiske stumper. Derouten forstærkes af, at den internationale bistand siden 2013 er faldet med 75 procent, samt at Israel – der opkræver skatter af palæstinenserne på Vestbredden – årligt tilbageholder ca. 10 milliarder kroner på grund af ”sanktioner”. Hertil kommer at finansminister Smotrich fra det ultrareligiøse højre tilbageholder palæstinensiske eksportindtægter. Det samlede beløb udgør ca. 75 procent af Selvstyrets årsbudget.

Der har ikke været afholdt valg på Vestbredden siden 2005. Abbas ville sandsynligvis ikke blive genvalgt, for befolkningen på Vestbredden anser ham ikke for at være deres legitime repræsentant. Blandt de politiske grupper er Hamas i Gaza mere populær end Vestbreddens Fatah. Halvdelen af palæstinenserne vil dog ikke stemme på nogen af dem. 

I tre årtier har Selvstyret dækket sig bag “fredsprocessen,” der konstant har befundet sig i et dødvande. Oslo-aftalernes tomme løfter har gjort det muligt for Israel at splitte palæstinenserne, give ”fordele” til de grupper, der hverken modsætter sig besættelsen, eller som ikke arbejder for en forenet palæstinensisk holdning.

Den palæstinensiske forfatter Ramzy Baroud beskriver i Electronic Intifada Abbas som kollaboratør og hans regering som en marionetregering, der styres af Israel og USA.

En tredje Intifada?

De traditionelle partier evner ikke at tilvejebringe et alternativ; og de mangler politiske mål. Manglen på alternativer forkrøbler det politiske liv og får folk til – forståeligt nok – at klynge sig til det, de kender, uanset hvor ringe det er. Det er ikke uden betydning, at Selvstyret beskæftiger ca. 30 procent af arbejdsstyrken.

Det er uvist om modstanden mod de israelske overgreb og Abbas’ samarbejde med israelerne kan udløse en ny Intifada. Men før eller siden vil krigen i Gaza brede sig til Vestbredden. 

Man skal ikke undervurdere styrken i de sporadiske militante tilkendegivelser på Vestbredden. Modstandsgrupperne kan godt operere uafhængigt af situationen i Gaza. Hvis de spredes til endnu flere byer, og hvis de handler ukoordineret, vil det være særdeles svært for israelerne og Selvstyret at kontrollere. 

Det er usikkert, hvordan Selvstyret vil stille sig, hvis/når de oprørske unge for alvor retter våbnene mod israelske styrker? For hvor langt vil Selvstyret gå for at beskytte bosætterne og samarbejdet med besættelsesmagten? 


Om skribenten

Arne Lund

Arne Lund

Arne Lund er partiløs socialist, pensioneret trafikrådgiver og medlem af Demos’ dokumentationsgruppe.

Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER