Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
16. januar. 2023

Pandaer eller tibetanerliv – Annuller regeringens verbalnote om Tibet!

Har du set de søde pandaer i Københavns Zoo? Det er noget af et tilløbsstykke, selvom de mest ligger og sover eller æder. Vi har fået en særlig venne-behandling af Kina, som giver os ret til at leje de pandaer. Det har vi, fordi Kina er yderst tilfreds med den danske Tibet-politik

Tibets historie kan føres tilbage til 600-tallet. Landet har i moderne tid været selvstændigt fra 1913-1950, hvorefter det blev besat af Kina. Foto: Wikipedia Commons

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Beijing-regeringens politik over for Tibet har betydet tvangsflytning af tibetanere og etniske kinesere for at ændre befolkningssammensætningen i Tibet. Det har betydet fængsling og henrettelser af tibetanere, og det har betydet, at mange tibetanere er drevet på flugt, og selv i eksil frygter det kinesiske styres lange arme.

Men vidste du, at det ikke altid har været sådan? Og vidste du, at du nu har en chance for at rejse en debat om den danske Tibet-politik? Måske ligefrem få den ændret?

Gå ind på Folketinget hjemmeside og find borgerforslagene. Her finder du forslaget: Annuller regeringens verbalnote om Tibet. Det er stillet af blandt andet Anders Højmark Andersen og undertegnede.

9. december 2009 var en sort dag for mig

9. december 2009 var den dag, hvor blandt andet SF støttede en u-vending i den danske linje over for Tibet og Kina. Det var den dag, den danske såkaldte verbalnote blev godkendt i Folketinget.

For mig var det et kæmpe politisk nederlag, og det var medvirkende til, at jeg besluttede, at valget i 2011 skulle være det sidste, jeg ville stille op til for SF.

Jeg var af en eller anden grund blevet udnævnt til at være gruppens ordfører på Tibet. Jeg havde truffet Dalai Lama flere gange. Jeg havde været med til at sikre, at vi fik en taler fra den tibetanske eksilregering på vores landsmøde samme år, og jeg havde deltaget i fejringen af den tibetanske eksilregerings 50-års jubilæum. Alt sammen selvfølgelig på SFs vegne.

“Der blev forhandlet Tibet-politik med den daværende Løkke-regering bag min ryg.”

Så det kom som et chok, at der blev forhandlet Tibet-politik med den daværende Løkke-regering bag min ryg, og det var totalt uforstående, at SFs folketingsgruppe kunne støtte verbalnoten.

Når jeg kalder det en u-vending, skyldes det, at indtil dette papir gik igennem, støttede Danmark officielt det tibetanske folks fulde ret til selvbestemmelse, som det står i Resolution 1723. Den resolution, der blev vedtaget i FN som opfølgning på den kinesiske invasion af Tibet. Den invasion, der sendte Dalai Lama og den tibetanske regering i eksil i Indien.

Indtil Verbalnoten var Danmark altså officielt kritisk over for Kinas besættelse af Tibet. Der var en del mere eller mindre komiske reaktioner fra danske statsministre, når Dalai Lama kom på officielt besøg, men det overordnede billede var, at Danmark ikke støttede besættelsen.

Tidligere støttede Danmark ikke Kinas besættelse af Tibet 

Der havde gennem nogen tid været pres på fra kinesisk side. Trusler om at lukke for import og eventuelt smide danske virksomheder i Kina ud. For alt for mange danske politikere havde taget Tibets sag op, og både ministre og folketingsmedlemmer fra såvel opposition som regeringspartier havde mødtes med Dalai Lama i fuld offentlighed.

Til sidst gav regeringen efter, og på en række lukkede møder blev verbalnoten forhandlet igennem, indtil Udenrigspolitisk Nævn godkendte teksten, og Folketinget efterfølgende vedtog den efter en noget frustrerende debat. Verbalnoten er aldrig officielt oversat til dansk – så det er tydeligt, den aldrig har været tænkt som noget til en offentlig, folkelig debat i Danmark.

Verbalnoten var kun et af flere tilpasninger til Socialdemokratiet, som SF var med på gennem årene med Villy Søvndal som formand. Men det var et af de mest markante, og det var et af dem, der blev gennemført på ekstrem kort tid, og med et minimum af debat.

Kunne jeg have gjort mere for at forhindre det dengang?

Det vil jeg nok aldrig blive helt færdig med at tænke over. For selvfølgelig kunne jeg have gjort mere, men jeg tror ikke, det havde nyttet. Jeg var allerede i ”bad standing”, og i de flestes øjne var nogle tibetaneres rettigheder ikke noget, der kunne måles med muligheden for at komme til magten og få regeringsansvar.

” For Tibet var det en sort dag, og for Kina var det en sejr, der satte Danmark på listen over særligt Kina-venlige nationer … med ret til at leje en Panda. ”

Det, som måske overbeviste tvivlere i gruppen, var et argument om, at Danmark – og SF under Gert Petersen – altid havde støttet den såkaldte ”Et-Kina” politik, som handler om Taiwan.  At udvide den til også at handle om Tibet, var i manges øjne nærmest et ikke-skridt.  Men for Tibet var det en sort dag, og for Kina var det en sejr, der satte Danmark på listen over særligt Kina-venlige nationer … med ret til at leje en Panda. 

Det er nu muligt for dig at sige farvel til pandaerne og i stedet kræve rettigheder for det tibetanske folk. Det opfordrer jeg dig til! Et lille skridt, men absolut i den rigtige retning.


Om skribenten

Pernille Frahm

Pernille Frahm

Uddannet folkeskolelærer. Tidligere medlem af Folketinget og EU-parlamentet for SF.   Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER