Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
20. juni. 2022

Parlamentsvalg i Frankrig: Den franske venstrefløj er vågnet igen

Trods sidste uges hedebølge var entusiasmen mærkbar hos de mestendels unge aktivister fra venstrefløjen i Paris’ 7. valgkreds. De opsøgte vælgere i boligblokke, ved metroudgangene, på lokale markeder. Blandt lokalbefolkningen vekslede reaktionerne mellem ligegyldighed, begejstret støtte og åbenlys afsky.

Nupes-kandidaten Caroline Mécary fra La France Insoumise på gaden i Paris. I den franske hovedstad fylder valget ikke på samme måde som i Danmark hele bybilledet. Foto: Niels Boel.

Valget til Nationalforsamlingen fylder ikke meget i gadebilledet i Paris. Man er meget langt fra dansk valgkamp med dens skov af valgplakater. Højest en enkelt plakat her, og en løbeseddel der. Valgdeltagelsen slår bundrekorder. Særlig de unge holder sig væk. Men alligevel er parlamentsvalget 2022 en opvågning på venstrefløjen. Mange, især unge, har aktivt engageret sig i valgkampen, eller har i det mindste fundet et nyt håb ved dannelsen af venstrefløjsalliancen Nupes (La nouvelle union populaire, écologique et sociale, ”Den nye folkelige, grønne og sociale union”) og dens stadige fremskridt i meningsmålingerne. Den nyvalgte præsident Emmanuel Macron vil få kam til sit hår, når han snart vil have vedtaget nye liberale reformer.

Tæt løb i Paris’ 7. valgkreds

Vi er i de sidste timer i valgkampen op til valget til Frankrigs Nationalforsamling. Fra fredag 17. juni midnat frem til valgdagen søndag er det période de réserve. Der indstilles al valgkamp. Vælgerne skal have mulighed for i ro og mag at træffe deres valg.

Det tegner til tæt løb i den 7. valgkreds i Paris. I anden valgrunde står den 40-årige Europaminister Clément Beaune, én af Frankrigs centrum-højre præsident Emmanuels Macrons fortrolige, over for 59-årige Caroline Mécary, en advokat specialiseret i LGBT-rettigheder, som har valgt at gå ind i politik. Hun stiller op for den nyoprettede venstrefløjsalliance Nupes.

Fakta: Valg til Nationalforsamlingen i Frankrig

· Anden valgrunde af det franske parlamentsvalg fandt sted søndag 19. juni, og foregik mestendels som dueller mellem de to partier, der fik flest stemmer i første runde i hver af Frankrigs 577 valgkredse.

· Kandidater med mere end 12,5 % af de indskrevne vælgere bag sig kunne gå videre til anden runde af parlamentsvalget. Derfor foregik valgene mest som dueller mellem de to partier, der fik flest stemmer i første runde i hver af Frankrigs 577 valgkredse.

· Fordi valgdeltagelsen var meget lav (48 % ved første runde) skulle man have over 25 % af stemmerne for at gå videre til anden runde, og derfor var der kun få (otte) ”trekanter” med tre kandidater i anden runde.

+

Mécary fra Nupes er en ilter, smilende gråhåret kvinde klædt i rødt. Hun har meget passende stillet sig ved frugtboder med økologisk frugt og grønt. Et sted, der må formodes at være et hotspot for Nupes’ by-vælgere på indkøbstur (Nupes står også stærkt i de trængte forstæder i de store byer). I den anden ende af markedet bearbejder Beaune, omgivet af sine løjtnanter, de forbipasserende. Hans stil er relativt afslappet. Han har ulasteligt strøget, blåstribet skjorte med oprullede skjorteærmer. Kinderne blisser rødt i solen og svedråber perler. Karrieren står på spil ved valget for Beaune. Siden 2007 er traditionen, at alle ministre, som taber ved valg til Nationalforsamlingen, må gå af.

Den generelle valgdeltagelse i den 7. valgkreds var i første runde som i 2017 59 %. Det er pænt over landsgennemsnittet på 48 %. Hvor de velstillede arrondissementer i det vestlige Paris stemmer på Macron’s valgalliance Ensemble (”Sammen!”) og højrefløjen, har Nupes pæne chancer i de mere folkelige nordlige og østlige arrondissementer.

Med Mécary på marked

Det lille marked Popincourt ligger i 11. arrondissement, og hører under Paris’ 7. valgkreds. Hver fredag formiddag falbyder producenter deres landbrugsprodukter, frugt og grønt men også kød og fisk. Nu er scenen sat for valgkampens sidste krampetrækninger. Mellem boderne vrimler det med aktivister, flest fra Nupes. De deler ligesom kandidaterne løbesedler ud, og snakker med de forbipasserende.

Mécary fra Nupes er en ilter, smilende gråhåret kvinde klædt i rødt. Hun har meget passende stillet sig ved frugtboder med økologisk frugt og grønt. Et sted, der må formodes at være et hotspot for Nupes’ byvælgere på indkøbstur (Nupes står også stærkt i de trængte forstæder til de store byer). I den anden ende af markedet bearbejder Beaune, omgivet af sine løjtnanter, de forbipasserende. Hans stil er relativt afslappet. Han har ulasteligt strøget blåstribet skjorte med oprullet skjorteærmer. Kinderne blisser rødt i solen og svedråber perler. Karrieren står på spil ved valget for Beaune. Siden 2007 er traditionen, at alle ministre som taber ved valg til Nationalforsamlingen, må gå af.

To TV-hold er på pletten. Stjernen er uden tvivl ministeren. I hvert fald virker hans hold mest hektisk. Journalisterne må pænt vente på, at han er færdig med at tale med borgere på formiddagens marked.

Mens jeg taler med en Nupes-aktivist, krøller en forbipasserende løbesedlen fra Nupes og smider den på jorden med et brøl. ”Han er bare ude på at provokere”, bemærker aktivisten. Senere, da jeg interviewer Caroline Mécary, kommer en mand forbi og råber skældsord efter hende. Hun taler med Philippe, en skægget midaldrende mand på cykel, som har til opgave at hænge plakater op, hvor de rives ned fra de officielle ophængningssteder. ” Plakaterne rives hele tiden ned”, fortæller hun.

Aktivisterne, der uddeler løbesedler for Beaune, fortæller mig, at de også har set, deres plakater blive revet itu. Nerverne sidder uden på tøjet i valgkampens sidste fase. Måske er det varmen.

Venstrefløjen vågner

Nupes-aktivisterne er overvejende unge, men også ældre har sluttet sig til. Théo, en tynd gut i tyverne, arbejder som koordinator for foreninger. Det var først efter forårets præsidentvalg, at han gik ind i politik. ”Det var en længere proces”, fortæller han om sit engagement.

”Det hele startede i efteråret, hvor medierne kun talte om det yderste højre, specielt Zemmour (Éric Zemmour, kandidat for det nye parti ”Reconquête!”, ”Generobring!”, red.).  Det var som om, det var vedtaget, at venstrefløjen var begravet. Da vi [i Jean-Luc Mélenchons parti La France Insoumise, LFI, ”Det ukuelige Frankrig”] var lige ved at gå videre til anden runde af præsidentvalget, så jeg at, venstrefløjen slet ikke var død”.

Venstrefløjskandidaten Jean-Luc Mélenchon dannede efter nederlaget ved præsidentvalget – hvor han fik 22 % af stemmerne ved første valgrunde mod 23 % til det ekstreme højres Marine Le Pen og 28 % til Macron – en alliance med den øvrige venstrefløj, kommunisterne, socialisterne og de grønne, men dog uden den radikale venstrefløj som Le Nouveau Parti Anticapitaliste (”Det Nye Antikapitalistiske Parti”, NPA, red.), der ikke ønskede at indgå i en alliance med det gamle ”neoliberale” socialistparti.

65-årige Isabelle Ferrari deler også løbesedler ud. Hun er pensioneret psykolog. Hun fortæller, at hun var i Danmark i 1976. For hende var det mere præsident Macrons udhuling af det franske velfærdssystem og begunstigelse af de rigeste, som drev hende ind i politik.

Stor fremgang til en samlet venstrefløj

· Venstrefløjsalliancen Nupes lå i spidsen efter første runde af valget til Nationalforsamlingen i Frankrig 12. juni 2022. Her fik Nupes 26,2 % af stemmerne mod 25,8 % til centrum-højre regeringskoalitionen Ensemble!

· I anden runde af valget fik Nupes 142 deputerede mod 246 til centrum-højre regeringskoalitionen Ensemble! Herved mistede Macrons Ensemble! sit hidtidige flertal. Det var omvendt en stor fremgang for Nupes, som tidligere kun havde 60 deputerede i Nationalforsamlingen.

· Polariseringen mellem Nupes og Ensemble! betød også, at der ikke – som tidligere i Frankrig – var en stærk front fra de demokratiske (”republikanske”) partier mod det højreekstreme parti, Rassemblement National (RN). RN fik da også sit parlamentariske gennembrud med 89 deputerede mod tidligere 8. Republikanerne fik 64 sæder.

· Frataget sit flertal i Nationalforsamlingen står Macrons alliance Ensemble! over for en kompliceret parlamentarisk situation. Den kan søge en forståelse med de stadig mere højredrejede Republikanere, som dog vil tage sig dyrt betalt. Der tales allerede om opløsning af parlamentet, Macrons måske stærkeste politiske våben. Det kan præsidenten ifølge forfatningen gøre én gang om året.

· Læs hele Solidaritets dækning af det franske valg her.

+

Markedet lukker ned, og jeg følger hende gennem Rue de la Roquette, der i dag er kendt for sine mange barer og restauranter. Hun bor i kvarteret, og fortæller om den stadige gentrificering. Middelklasen, som har råd til at betale byens eksorbitante ejendomspriser, fortrænger folkelige klasser. ”Før var her bagere, charcuteri-forretninger, slagtere og fiskehandlere. Nu er det lutter barer, restauranter, frisører, tøjbutikker og optikere. Folk køber madvarer i storcentre. Indvandrerne og andre fattige presses ud”.

På stemmehugst i boligblokken

Det er tidlig aften på sjette sal i et 8-etagers socialt boligbyggeri i 12. arrondissement. En stor, meget rank afrikansk mand, iklædt senegalesisk klædedragt i flot mønster, står i døråbningen. ”Det er om parlamentsvalget”, siger aktivisten Édouard, som var han en blikkenslager, der er kommet for at fikse vandrøret.

Manden har dog ingen interesse i valget. ”Jeg ved intet om det. Det vedkommer ikke mig”, siger han med vestafrikansk udtale. Han indvilger dog i at give en løbeseddel videre til en bror, som har stemmeret.

Jeg følger Édouard og Cléa, som stemmer dørklokker i valgkampens sidste timer. De har fået en liste med relevante steder, udvalgt ud fra lister over afgivne stemmer ved første valgrunde. Det handler om at få folk til at stemme igen – den ene af de to løbesedler lyder Merci – og få dem, som ikke tidligere har stemt, til at gøre det nu.

Henimod 40 unge fra Nupes mødes ved 18.20-tiden tæt på Finansministeriet i rue Villiot.  En gut former en megafon med sine hænder. Han opfordrer folk til at danne par – ”helst mand og kvinde”, der skal opsøge folk i deres hjem, for at sikre valgdeltagelsen søndag.

Den 24-årige Édouard læser internationale forhold i Bruxelles, mens den lidt ældre Cléa er biolog. Édouard har tydeligvis prøvet porte à porte, dør-til-dør-metoden før. Jeg frygter ubehagelige reaktioner. Men problemet viser sig mere at være, at folk ikke åbner døren. ”Det er varmen”, forklarer Édouard, ”folk er ikke hjemme, de søger udenfor”. De to aktivister efterlader en løbeseddel i alle de uåbnede døre.

Det er moderne byggeri. Men lejlighederne virker ikke store. Hoveddøren åbner ind til en stue. Man aner et soveværelse bagved. En kvinde i slør med tre børn bag sig åbner kun døren på klem. Som flere andre, vi møder, har hun ikke stemmeret. Hun ønsker os dog alt godt.

Édouard kommenterer, at folk i det sociale boligbyggeri er mere imødekommende end andre steder i Frankrig. ”Her bor mange udlændinge. De er glade for, at man henvender sig til dem i deres egenskab af potentielle vælgere”.

På 4. sal får vi en lang snak med en noget nervøs mand, som lægger meget aggressivt ud. Han vil intet have med politikere at gøre: ”Banditter hele bundtet”. Det viser sig, at det specielt er Macron, han er sur på. ”Det sociale system er efter mig”. Manden forklarer, at han netop havde fundet et natarbejde på hotel, men fik så henvendelse fra det offentlige, som havde støttet ham økonomisk. ”De tror slet ikke, at jeg som hvid kan være gået arbejdsløs. De kalder mig racist, når jeg taler om race. Men jeg synes, at de er racister. De mener åbenbart, at jeg skal smøre mig ind i voks for at få offentlig støtte”.

Edouard får drejet samtalen over på de sociale reformer under den genvalgte præsident Macron, som i sin første præsidentperiode fra 2017 beskar offentlige ydelser. En af Macrons nye, varslede reformer vil indebære obligatorisk arbejde i 25 timer om ugen, hvis man får bistandshjælp.

”Så hvis man får 480 euros om måneden, skal man altså arbejde 25 timer hver uge. Det ligner slaveri”. Nupes ønsker at øge alle ydelser, inklusive pensioner, så de når op på minimum 1.063 euros.

Sidste udkald på caféer og barer

Tiden er ved at rinde ud, hvis nye vælgere skal kapres eller i det mindste lokkes til at stemme igen på søndag. Men der er kludder i listerne over opgange, der skal opsøges, eller også har Nupes-aktivisterne mandsopdækket byen.

Den næste valgte opgang ligger i 11. arrondissement, hvilket indebærer en 40 minutters ørkenvandring, bogstavelig talt, gennem det hedebølgeramte Paris. Asfalten koger, mens temperaturen slår rekorder i Frankrig.

Jeg får god tid til at tale med Cléa. Hun er biolog. Hun fortæller, at det er klimaforandringer og biodiversitets-sammenbruddet, som har motiveret hende til at engagere sig for Nupes. ”Det er det eneste parti, som tager det alvorligt. De har et meget detaljeret program for, hvad de vil gøre. De vil også gøre op med A-kraft” (et enkelt parti i Nupes-alliancen, kommunistpartiet, går dog ind for A-kraft, red.) Hun fortæller, at Frankrig to gange er blevet dømt for ikke at leve op til den handling, der skal til, i henhold til Frankrigs klimalove, med henvisning til to domme i henholdsvis Det Franske Statsråd og Paris’ administrative domstol.

Da vi omsider ankommer til opgangen i Passage Saint-Bernard, viser det sig, at Nupes-aktivister allerede har været i opgangen og efterladt løbesedler. Der synes pludselig næsten at myldre med alliancens sympatisører, og vi ved ikke, hvilken opgang vi skal vælge.

I stedet begynder gruppen at udlevere løbesedler på fortovsrestauranterne og -cafeerne. De synes at holde sig fra de fineste af slagsen. Her vil løbesedler og påmindelser om social ulighed måske nærmest virke anstødelige på velpressede hvide duge.

En sidste drink inden valget

Kl. 21.15 har aktivisterne sat hinanden stævne for et glas på Café de la Liberté, rue Faubourg Saint-Antoine, ”le pot de fin de campagne”. Humøret er højt. Jeg genser flere aktivister, jeg har mødt på gaden eller markedspladser. Her er også valgkredsens kandidat, Caroline Mécary, som takker og opmuntrer sine støtter. ”Vous êtes formidable” – I er fantastiske.

Der holdes dog ingen taler. Man betaler hver for sig, og mange holder sig til mineralvand. For der er stadig et par timers valgkamp tilbage. Og flere skal igen på ”déambulation” og uddele løbesedler for at hente de sidste stemmer inden midnat falder i slag, og al valgkampagne skal indstilles.

Aktivisten Lionel er fra det lille venstrefløjsparti Parti Ouvrier Indépendant (”Det Uafhængige Arbejderparti”, POI). Han prakker mig et eksemplar af partiets avis på. Jeg får lige en opsang om ulighederne i Frankrig. De 160 mia. euros, som er overskuddet i år for Frankrigs 40 største virksomheder. 10 millioner lever under fattigdomsgrænsen i Frankrig.

”Under Covid-19-krisen og indelukningen måtte mange studerende stå i kø i fire timer kl. 5 om morgenen for at få gratis mad. Det er ikke værdigt i et af verdens rigeste lande”.

Man vil også tage en drink efter midnat, når der er lukket helt ned for valgkampen. Men jeg takker af og ønsker Lionel, Isabelle og de andre held og lykke, inden jeg bevæger mig videre i den lumre nat.

Clément Beaune vandt med kun 658 stemmer over Caroline Mécary, idet han fik 50,8 % mod 49,2 % til modstanderen fra Nupes.


Om skribenten

Niels Boel

Niels Boel

Niels Boel er politolog, journalist og foredragsholder, forfatter til bl.a. bøgerne “ Latinos - USA's store mindretal.”, “Migration – en verden i bevægelse” og “Det nye Latinamerika” (alle tre bøger er udgivet på Forlaget Columbus). Han er tidligere korrespondent for Weekendavisen i Latinamerika og ekstern lektor ved bl.a. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og Center for Latinamerika Studier, Aarhus Universitet, samt tilrettelægger af DR-dokumentarprogrammer.
Læs mere