Poetisk desperation – Anmeldelse af Jonas Reppel: “Spædgry”

Jonas Reppel vandt Solidaritets essay-konkurrence i 2025 med ’Øjet’.

Dette essay er mere end stærk kost med beskrivelser af samfundets undertrykkende magtstrukturer der dominerer, og som siver nådesløst hele vejen ned igennem til bunden og de nederste sociale lag; med deres udtrykte magtesløshed, sparken nedad, desperation, afmagt, vrede, splittelse, svigt, vold, racisme, had og med absurditeternes og traumernes overdrev.  

Jonas Reppel tager udgangspunkt i sin væren, sin historie og i sine iagttagelser, og det gør dette essay stærkt, insisterende og litterært overbevisende.

Spædgry

Essayet gjorde mig nysgerrig, og jeg fik efterfølgende fat i hans seneste digtsamling fra 2025 – ’Spædgry’, som er udgivet på Forlaget Antipyrine.

Lad mig sige det med det samme. Jeg blev ramt af lynet og af en ram poesi der gik gennem marv og ben. Tydeligvis bruger Jonas Reppel traumerne, volden, desperationen, afmagten, destruktionen og vreden som ’kunstnerisk benzin og drivkraft’.

Det er på ingen måde et ukendt fænomen i kunstens verden; billedkunstneren Edvard Munch kom bl.a. med billederne Angst, Melankoli og Sorg, den danske forfatter Tom Kristensen skrev bogen Hærværk, og digteren Michael Strunge brugte sine destruktive og desperate følelser i sin poesi.

Det kommer der som bekendt ofte god kunst ud af, men det er ikke altid uden personlige omkostninger, og det kan være en leg med ilden. Jonas Reppel frembringer dog også håbet. Et gennemgående tema i digtsamlingen er hans nyfødte datter, som han placerer i skismaet imellem dette håb, sin ømhed og hans egne barske oplevelser og iagttagelser. Et par eksempler fra ’Spædgry’:

du siger dine lyde
jeg omsætter dem til lys
på vrangsiden
lille halogenpære

(side 83)

jeg ved dine arme
holder spædgryet oppe
jeg ved de
syr en redningsvest
til solen
når den synker i bølgedøden

(side 87)

Historisk, politisk, litterært

Jonas Reppel tager som sagt udgangspunkt i kroppens og sindets tilstedeværelse/ væren/iagttagelse/hukommelse og bruger den som afsæt i sin poesi. Jeg kommer umiddelbart til at tænke på den danske digter Peter Laugesen, som gør det samme, men langt fra så traumefyldt. Et eksempel fra Spædgry:

jeg hvisker
jo
jeg ved
jeg har et bejdset sind nogle dage
er jeg en æggeblomme
født
uden liv

(side 82)

På sidste side i Spædgry opremser Jonas Reppel en litteraturliste forstået på den måde, at han har listet flere litterære passager fra forfattere ind i sin digtsamling: Heiner Müller, Karl Marx, Herta Müller, Rosa Luxemburg og Antonin Artaud.

Det er et godt greb, og så kom det litterære, politiske og historiske perspektiv også med.

Jonas Reppel: Spædgry
Forlaget Antipyrine, 2025
185 sider
Vejledende pris: 200 kr.