Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
1. februar. 2025

Polens komplekse historie: Mellem sejre og nederlag

Rundt om i Europa bliver historien brugt aktivt i politisk øjemed. Det er en nødvendig baggrund for at forstå de politiske landskaber i Europa

Mindesmærket for opstanden i Warszawa i 1944. Foto: Jorge Lascar – https://www.flickr.com/photos/jlascar/9632581442

Polen har gennem århundreder oplevet en dramatisk og omskiftelig historie, hvilket har efterladt dybe politiske spor.

En analyse i det centrum-venstre-orienterede ugeskrift Przeglad påpeger, at polakkernes historiske erindring ofte er præget af nederlag snarere end sejre. Et markant eksempel på denne tendens er 80-årsmarkeringen den 17. januar for befrielsen af Warszawa fra den nazistiske besættelse.

Mens begivenheden for nogle symboliserer en sejr over nazisternes grusomheder, vælger mange national-konservative polakker at mindes dagen som en overgang til en ny besættelse – denne gang af Sovjetunionen.

For den polske højrefløj er de modstandsfolk, der efter nazisternes fald fortsatte kampen mod det kommunistiske styre, de sande helte. Disse soldater mindes hvert år i marts under “Narodowy Dzień Pamięci Żołnierzy Wyklętych” (Den Nationale Mindedag for de Fordømte Soldater).

Warszawas befrielse forbindes med Den Røde Hær og den del af den polske hær, der var allieret med Sovjetunionen (Wojsko Polskie), hvilket for mange national-konservative udvander fejringen af dagen som en egentlig sejr.

En splittet historieopfattelse

Den polske højrefløj betragter ofte nazisternes besættelse og den efterfølgende sovjetiske dominans som to sider af samme sag – en dobbelt besættelse af Polen. Dette synspunkt anses dog af mange andre polakker, ikke kun på venstrefløjen, som udtryk for antikommunistisk fanatisme.

På trods af kommunistisk undertrykkelse blev Polen genopbygget efter Anden Verdenskrig, og polakkerne oplevede en vis grad af normalitet sammenlignet med mere brutale regimer i eksempelvis Tjekkoslovakiet og Ungarn.

Den polske historie er også genstand for splittelse, når det gælder markeringen af fagforeningen Solidaritets kamp og de forhandlinger, der i 1988-1989 førte til den fredelige overgang fra kommunisme til demokrati.

Oppositionen ved forhandlingsbordet var primært liberale dissidenter og reformvenlige kommunister, mens højrefløjen var svagt repræsenteret. Dette har ført til, at national-konservative ikke anerkender denne demokratiske overgang som en egentlig sejr – for de var ikke selv en del af den.

Holocaust-mindehøjtidelighed og delikate relationer

Den 27. januar markeredes 80-året for befrielsen af Auschwitz af Den Røde Hær. Her blev 7.000 fanger sat fri, men dagen handler først og fremmest om at mindes de 1,1 millioner mennesker, der mistede livet i Auschwitz og de i alt seks millioner myrdede jøder under Holocaust. Blandt de øvrige ofre var romaer, homoseksuelle og politiske fanger.

Forholdet mellem Polen og Israel har været præget af kontroverser, særligt i de år, hvor Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) sad på regeringsmagten (2015-2023).

Beskyldninger fra jødiske organisationer om polsk medvirken i Holocaust har vakt vrede i Polen, og emnet antisemitisme er i dag uundgåeligt forbundet med krigen i Gaza og spørgsmålet om Palæstinas fremtid.

Polens “historiekrige” med nabolandene

Ud over de interne historiske stridigheder er Polen også involveret i en række “historiekrige” med sine nabolande – Tyskland, Ukraine og Rusland. Kravet om krigsskadeserstatninger fra Tyskland har i årtier været et betændt emne i de bilaterale relationer.

Samtidig har massakrer på polakker under Anden Verdenskrig forværret forholdet til Ukraine. Polens historiske modsætninger til Rusland – præget af grænsestridigheder og gentagne krige, gør situationen endnu mere kompleks.

Frygten for et tæt samarbejde mellem Rusland og Tyskland har dybe historiske rødder i polsk politik.

Historien som politisk våben

Brugen af historie i politisk øjemed er langt fra et enestående polsk fænomen. Minderne om krigsforbrydelser spiller fortsat en rolle i de nationale identiteter i hele Europa.

På Balkan skaber minderne om Srebrenica-massakren i 1995 stadig spændinger mellem de tidligere jugoslaviske republikker. I Vesteuropa kæmper lande som Storbritannien, Frankrig og Rusland med deres egne postimperiale traumer.

I Ungarn markeres 4. juni – datoen for Trianon-traktaten i 1920, hvor Ungarn mistede store landområdet – stadig som en national sørgedag.

For de central- og østeuropæiske lande er relationen til Rusland og den igangværende krig i Ukraine et spejl af deres historiske erfaringer. Fortidens konflikter og besættelser præger stadig de politiske dagsordener og den nationale selvforståelse i denne del af verden.

I Polen og i mange andre lande er historien ikke blot et levn fra fortiden, men et aktivt politisk redskab, der former nutiden – og fremtiden.

Om skribenten

Søren Riishøj

Søren Riishøj

Lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).   Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER