Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
15. juni. 2022

Polens venstrefløj går sin egen vej, når det gælder Ruslands krig i Ukraine

Nogle dage efter at russiske kampvogne rullede ind i Ukraine, meddelte Sammen (Razem), Polens demokratiske socialistiske parti, at man ville indstille samarbejdet med to store internationale venstrefløjsorganisationer, DiEM25 og Progressive International.

 

Af Roman Broszkowski

Oversat fra engelsk af Peer Møller Christensen efter Poland’s left charts its own path over Russia’s war in Ukraine, 28. maj 2022 med tilladelse fra Notes From Poland.

 

Selvom det kom uventet, er Sammens beslutning blot en af den seneste tids begivenheder i en splid, der længe har simret, mellem vest- og østeuropæiske venstreorienterede, som nu kommer op til overfladen. Offentliggørelsen af dette brud kan have styrket mange østeuropæiske venstrefløjspartier.

 

Fordi man var tvunget til at trække en streg i sandet, hvad angår støtten til Ukraine, er den regionale venstrefløj trådt ud af sine vestlige kammeraters skygge, har styrket sine politiske standpunkter og sat gang i en afgørende forandring i, hvordan venstreorienterede opfatter sig selv i regionen.

 

Hvordan vi nåede hertil

For mange vestlige venstreorienterede intellektuelle – Chomsky, Varoufakis, Mazzucato – ligger ansvaret for krigen i Ukraine helt og holdent hos NATO. Ved at ekspandere mod øst modsagde NATO efter deres mening et løfte til Rusland om ikke at optage nye medlemmer.

 

Med udgangspunkt i dette argument hævder Erik Edman, politisk direktør for DiEM25, at bruddet med hans østeuropæiske partnere skyldes et fokus på national suverænitet og en modvilje mod at kritisere NATO-imperialismen.

 

"Vi står nu i en situation, hvor vi konfronteres af kammerater, der var hårdnakkede modstandere af en række invasioner, og som vi gik på gaden sammen med og demonstrerede med i årtier," siger Edman og tilføjer:

 

Men nu, hvor vi står over for en anden form for imperialistisk trussel fra Ruslands side, er de ikke lige så villige til hårdnakket at modsætte sig både denne imperialisme og NATOs imperialisme. Og jeg vil ikke kalde det hykleri, men nogle af vores kammerater på den østeuropæiske venstrefløj har en anden tilgang til Ukraine, der har gjort det en smule vanskeligt at blive enige om dette emne.

 

Men østeuropæere opfatter situationen anderledes. De siger, at bruddet skyldes mange års nedladende adfærd fra vestlige og engelsktalende venstreorienterede, som man ikke længere kunne acceptere, da bomberne begyndte at falde.

 

Kinga Stanczuk – en polsk ekspert i europæisk politisk historie og tidligere bestyrelsesmedlem i Sammen – har beskrevet en illustrativ oplevelse, han havde på en konference i København:

 

Paneldeltagerne fra [det tyske parti] Die Linke (Venstrefløjen) ... holdt deres sædvanlige anti-EU-taler med et meget stærkt sprogbrug, og hævdede ... at de nye europæiske lande og de nye europæiske samfund ikke forstår, hvor giftig den Europæiske Union er. Og på et tidspunkt blandede jeg mig bare fra salen og forsøgte at forklare vores holdning ... Og jeg husker, at taleren fra Die Linke, da han svarede mig, i sin essens sagde: "Dette er et glimrende eksempel på, hvorfor vores østeuropæiske venner skal undervises i demokrati."

 

Nogle aktivister har brugt en tidligere kritik af venstrefløjens holdning til den syriske borgerkrig som forklaring på deres frustration over deres vestlige kammerater. Med en forståelsesramme fra artiklen "Anti-imperialism of Idiots" [Idioternes anti-imperialisme] af den britisk-syriske aktivist Laila Al-Shami hævder de, at disse ringeagtsytringer afspejler, hvordan mange vesterlændinge har undladt at reagere på internationale kriser ved fejlagtigt at bruge den binære forestilling: USA mod resten af verden.

 

"[Idioternes anti-imperialisme] er en afvisning af ikke at kunne træde uden for denne binære opfattelse og af at se tingene i netop disse meget sorte og hvide termer," forklarede Al-Shami og fortsatte:

 

Og jeg tror, at det for en stor del skyldes, at folk allerede har deres forudfattede ideologier... De [vil have] at virkeligheden skal passe til [de] forudfattede ideologier. Og det [gør] åbenbart venstrefløjen fuldstændigt ude af stand til at reagere på en meningsfuld måde ​​ – ikke kun i Syrien – men i mange situationer rundt om i verden. Og det ser vi nu også udspille sig i Ukraine."

 

Det var dette mønster, som sammen med modviljen hos flere førende vestlige venstreorienterede mod utvetydigt at fordømme Ruslands invasion, var dråben, der for mange fik bægeret til at flyde over.

 

"Hvad skal man sige til de mennesker, til kvinder og børn, som gemmer sig i kældre og andre underjordiske rum?" siger Andrius Bielskis, en litauisk politisk filosof og direktør for Demos, en antikapitalistisk NGO. ”Den vestlige, internationale venstrefløj vil gerne gå rundt og vifte med det hvide flag og råbe ’Fred! Nedtrap, nedtrap!’ Undskyld, men hvad fanden betyder det?”

 

Ændrede opfattelser

Ruslands invasion og bruddet med den vestlige venstrefløj, fremtvang grundige overvejelser hos østeuropæiske venstreorienterede.

 

Tre måneder senere har den østeuropæiske venstrefløjs selvforståelse gennemgået en dramatisk forvandling. For første gang forstår mange i regionen, at de har rod i en særlig sociopolitisk historie, der fortjener at blive forstået af den bredere internationale venstrefløj.

 

 

"Jeg plejede at insistere på, at vi [i Polen] er Centraleuropa ... nu forstår [vi], at [vi] er østeuropæiske ... Vi er fra øst, fordi der er en bestemt oplevelse, der faktisk fuldstændig adskiller os fra ... Vesten,” siger Jan Smoleński, som underviser på Warszawas universitet og er ph.d.-studerende ved New School for Social Research og for nylig udgav en artikel med titlen “The American Pundits Who Can't Resist 'Westsplaining' Ukraine” (se oversættelsen af denne artikel i dette nummer af Kritisk Revy, o.a.).

 

Andre er begyndt at bekræfte, at det er ved at være på tide, at Vesten lærer af dem i øst.

 

​​ "... Point[en], man skal huske på, er, at ... her har [den] østeuropæiske venstrefløj ret," sagde Bielskis. "Og [den] vesteuropæiske venstrefløj skal forstå det, fordi det er en alvorlig sag ... Putins regime er et fascistisk regime."

 

Men det gennemgående argument har simpelthen været, at den østeuropæiske venstrefløj nu repræsenterer en egen politisk kraft. I årtier så de venstreorienterede i de postsovjetiske stater hen til de mere etablerede vestlige partnere som noget, man skulle kopiere. Sådan er det ikke længere, siger Stanczuk.

 

"[Den] østeuropæiske venstrefløj er i øjeblikket ved at blive voksen," siger hun. ”Jeg tror, der er en følelse af intellektuelt at skulle klare det alene. Jeg ville mene, at dette er begyndelsen på en form for proces snarere end slutningen."

 

Hvor vil den polske venstrefløj bevæge sig hen herfra?

For Sammen er solidaritet den eneste vej fremad. Og de ændringer, som den polske og den østeuropæiske venstrefløj har oplevet, præger partiets internationale udsyn.

 

​​ "Vi har styrket vores antiimperialistiske holdning endnu mere," siger Zofia Malisz, medlem af Sammens internationale kontor. "Vi føler os endnu mere forpligtet til at bekæmpe imperialismerne ... til at beskytte staters suverænitet og folks rettigheder til at bestemme deres [egen] skæbne, end vi før gjorde."

 

Malisz hævder, at efter man erkendte øst-vest-splittelsen, har Sammen lagt en linje, der adskiller sig mærkbart fra opfattelsen hos mange på den vestlige venstrefløj. Hun peger på, at partiet har arbejdet tæt sammen med ukrainske aktivister og kæmpet for at sætte deres behov i centrum for den politik, Sammen har forfægtet.

 

"Vores samarbejde med [ukrainske organisatorer] er så dybt. Vi er i daglig kontakt ...Vi lytter til, hvad de har brug for,” forklarer Malisz. ”Vores tilgang – og den er anderledes end den vestlige venstrefløjs – er at lytte til ukrainerne."

 

Ved at indtage rollen som et modent parlamentarisk parti, der repræsenterer en særlig politisk tradition med enestående geopolitisk ekspertise, søger Sammen nu at hjælpe andre regionale partier med også at opbygge deres magt.

 

"Vi er nu indstillede på generelt at arbejde sammen med partier, der inspirerer bevægelsen i vores region, fordi det er noget konkret – en ekstra værdi, som vi kan tilføre ... Vi vil gerne være med til at opbygge venstreorienterede bevægelser i Østeuropa,” siger Malisz.

 

Flere af disse organisationer har allerede underskrevet Sammens åbne brev, der støtter militær, finansiel og humanitær europæisk bistand til Ukraine. Andre har sluttet sig til partiets lobbyvirksomhed over for USA, Storbritannien og Europa-Parlamentet for at støtte en eftergivelse af Ukraines gæld. I de få måneder siden bruddet med PI og DiEM25 har Sammen opbygget en væsentlig indflydelse.

 

"Det er ikke sådan, at vi nøjes med at tage afstand [fra PI og DiEM25] ... vi bygger også noget op i stedet,” sagde Malisz. "[Sammen er] en meget erfaren bevægelse ... som også inspirerer mange spirende bevægelser i Østeuropa, ikke kun [i] Ukraine, men også i vores nabolag Tjekkiet, Rumænien og de baltiske lande."

 

Sammen planlægger at fortsætte med at fokusere på forsvarspolitik som en kritisk del af sin ideologiske platform og presser på for mere regionalt samarbejde mellem frontlinjestater som Polen, Finland og de baltiske stater. For Sammen betyder valgsuccesen og den russiske invasion, at politikken skal være forankret i de realiteter, som deres region står over for.

 

"Som et parlamentarisk parti, der har et vist ansvar for staten lige nu - ikke bare [som] en stemme på venstrefløjen i almindelighed — er vi nødt til at overveje de umiddelbare sikkerhedsproblemer for vores land og vores region,” forklarede Malisz. "Den polske venstrefløj forsøger bestemt at finde løsninger på mellemlangt sigt på [spørgsmål om] forsvar og sikkerhed. Vi har på det seneste diskuteret alle mulige [sikkerheds]arkitekturer på europæisk niveau."

 

Men mens partiet overvejer langsigtede planer som reformer af ​​ EUs forsvarspolitik, kan Sammens øjeblikkelige pres for en styrkelse af regionen vise sig at være den mest virkningsfulde af alle.

 

Polens venstrefløj spænder for første gang musklerne på den internationale scene. Ved at opbygge sin position specifikt i Østeuropa, skubber Sammen og deres allierede det europæiske omdrejningspunkt væk fra Vesteuropa over mod de stater, der længe har været opfattet som Den europæiske Unions udkantsområde.

 

Det er muligt, at den polske og østeuropæiske venstrefløj ved at bryde med sine vestlige partnere har påbegyndt en proces, der går ud på at transformere EU fra en organisation med base i Vesteuropa til en, der er mere ligeligt fordelt mellem de regioner, der udgør kontinentet.

 

Uanset slutresultatet er det tydeligt, at den russiske invasion har markeret et afgørende vendepunkt i den europæiske venstrefløjs historie.

 

Roman Broszkowski er en amerikansk freelancejournalist, som har skrevet om Polen og polsk politik for et engelsktalende publikum.

Om skribenten

Roman Broszkowski

Roman Broszkowski

Læs mere