Præsidentvalg i Frankrig på vej: Vinder Marine Le Pen over Macron?

Selv om der stadig er næsten et år til franskmændene går til stemmeurnerne, er man i Frankrig allerede begyndt at diskutere det forestående præsidentvalg. Det kan nemlig sende chokbølger gennem den politiske mainstream, hvis det bliver til en valgsejr for Marine Le Pen og Rassemblement National, som det tidligere Front National nu kalder sig. Chokbølgerne kan blive i stil med dem, vi oplevede efter Donald Trump´s valgsejr i 2016 og efter Brexit. I det politiske ”mainstream” ses liberalt demokrati jo som et konsensus-demokrati. Regeringer kan i den optik godt skifte, men ikke den førte politik.

Hvem hepper på Le Pen?

En sejr for Le Pen vil udfordre den liberale orden, som Joe Biden, Antony Blinken og ligesindede lige nu ihærdigt arbejder for at fastholde og stabilisere. Rusland – og vel også Kina – vil derimod hilse en sejr til Le Pen velkommen.

“Le Pen står ikke for et fransk EU-exit, og heller ikke for at droppe euroen. Hun vil som Ungarns Viktor Orbán ændre EU indefra“

I Central- og Østeuropa vil en sejr for Marine Le Pen blive vurderet forskelligt, ganske som det var tilfældet tidligere i USA, da Donald Trump sejrede i 2016, og derefter tabte i 2020. Højre-liberale vil begræde en Le Pen sejr, mens national-konservative vil reagere mere positivt. En valgsejr – eller udsigten til det – for Le Pen, vil kunne påvirke valgene i Ungarn i 2022 og i Polen i 2023. Adspurgt om han vil satse på at få Marine Le Pen med som allieret i sin nye EU-kritiske alliance, svarer Viktor Orbán da også: ”Det ligger allerede i luften”.

Macron har gentagne gange skarpt kritiseret de politiske og retslige forhold i Polen og Ungarn. Det har Kaczynski og Orbán bestemt ikke glemt. Frankrig vurderes ikke positivt af ret mange i Ungarn. De Gaulle var okay; han stod for nationalstaternes Europa. Men det var nok så vigtigt Frankrig, der i sin tid pressede på, for at Ungarn skulle miste store landområder i Trianon-traktaten i 1920.

Renskuring af racismen

Som den polske analytiker Maciej Nowicki også påpeger, kan en valgsejr for Marine Le Pen ved præsidentvalget bestemt ikke udelukkes. Meningsmålinger giver hende føringen efter første valgrunde, mens anden. valgrunde ser ud til at blive meget lige. Modsat i 2017 har hun i dag langt færre ”negative vælgere”, dvs. vælgere, der under ingen omstændigheder vil stemme på hende, hverken i 1. eller 2.runde. Siden sidste præsidentvalg har Marine Le Pen anlagt en mere blød linje. Partinavnet er ændret til ”Rasemblement National”, National Samling. Retorikken er mere “venstreorienteret”. Der tales endda i økologiske og feministiske baner. Folk raser ikke i samme grad som før over Le Pens politiske udmeldinger. Det fastslår flere politiske iagttagere.

Partiet kaldes ikke længere ”racistisk” og ”fascistisk” i samme grad. På ét punkt er Le Pen dog klippefast, det gælder i spørgsmålet om immigration. 100.000 illegale indvandrere skal “sendes tilbage”. Emmanuel Macron har selv skærpet retorikken når det gælder Islam. Han er tvunget til det. Mange mener, at Marine Le Pens udmeldinger er mere overbevisende end Macrons, når det drejer sig om fx immigration, sikkerhed og vold over for kvinder. I kulissen må den venstreorienterede kandidat, Jean-Luc Melenchon fra La France Insoumise, forsøge at modgå den retorik, hvis han vil have en chance for at udfordre den siddende præsident og førsteudfordreren Le Pen.

Le Pen står ikke for et fransk EU-exit, og heller ikke for at droppe euroen. Hun vil som Ungarns Viktor Orbán ændre EU indefra, og ad den vej bekæmpe overdreven centralisme og styring fra Bruxelles. Som bekendt er der valg i Tyskland allerede her til efteråret, i september måned, omtrent et halvt år før præsidentvalget i Frankrig. Skulle de Grønne´s leder Annalena Bärbock blive kansler i Tyskland og Marine Le Pen præsident i Frankrig får vi et meget forandret EU- Den fransk-tyske akse som vi har kendt den igennem flere årtier vil da være en saga blot.