Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
15. februar. 2022

Prisstigninger udhuler reallønnen

Voldsomme prisstigninger på energi og dagligvarer tvinger mange til at spænde livremmen ind og øger uligheden; men er vi også på vej mod en større økonomisk krise?

Af Peter Raben, medlem af Kritisk Revys redaktion

Det er dyrt at være fattigt, men kan nu også blive koldt. For energipriserne er på kort tid steget og rammer hver enkelt husstand – nogle hårdere end andre. Stigende priser på el rammer alle og mærkes særlig hårdt af dem, der bruger el til opvarmning.

100.000 husstande, som har omlagt fra olie- eller gasfyr til varmepumpe, har fået store ekstraregninger, der kommer oven i omkostningerne ved at skifte til den mere klimavenlige energikilde. Der vil komme til at gå adskillige flere år, inden investeringen i elvarme er tjent hjem. I en husstand med varmepumpe kan elregningen løbe op i omkring 5.000 kroner mere på årsbasis, mens andre husstande med et gennemsnitligt elforbrug kan komme til at betale 2.000 kroner mere.

De stigende elpriser skyldes en kombination af flere forhold. Sidste år var først en kold vinter med øget varmeforbrug og dernæst en varm sommer med større behov for afkøling. Det har blæst mindre end normalt, så vindmøller har produceret mindre strøm, og det har regnet mindre i Norge, så vandkraftproduceret strøm er blevet dyrere. Oven på corona-nedlukning er der også kommet mere gang i industriens produktion, så der bruges mere strøm. For at imødekomme det øgede elforbrug er produktionen af el i højere grad blevet baseret på gas, som også er steget endda en hel del i pris. ​​ 

Gasprisen stiger mest

Så særlig hårdt rammes da også de 400.000 husstande, der varmer op med gas, hvor den årlige udgift kan blive fordoblet og nå op over 20.000 kroner. Flere gaskunder har allerede fået prisstigninger på næsten 1.000 kroner om måneden. Gaspriserne kan stige yderligere, da de er en brik i den eskalerende kolde krig mellem NATO-landene og Rusland. ​​ 

En medvirkende årsag til prisstigningerne er, at Rusland allerede har skåret ned for gasleverancerne som en form for modsvar på sanktioner fra USA og de vesteuropæiske lande, der truer med yderligere sanktioner.

Truslerne lyder fra både Joe Biden og Boris Johnson såvel som Mette Frederiksen, der for nylig til Jyllands-Posten lovede sanktioner af “en hidtil ukendt dimension”, hvis situationen i Ukraine eskaleres. Svaret herpå fra Rusland vil givetvis være at skrue endnu mere ned for gassen – med mulighed for at lukke helt med massive også økonomiske følger for store dele af Europa. Kold krig kan derfor også hurtigt føre til kolde stuer!

Også olie- og benzinpriserne er steget, hvilket udover bilisterne også rammer dem, der stadig har oliefyr. Prisen på olie begyndte at stige allerede sidste år i takt med, at produktionen oven på Corona igen var i vækst. I januar i år nåede oliepriserne op på det højeste niveau i syv år og kan ifølge analytikere stige yderligere til 100 dollar for en tønde olie. Da Rusland er én af de større olieeksportører, kan en tilspidsning af situationen omkring Ukraine også her spille ind og forstærke prisstigningerne på olie. Ligeledes kan stigende oliepriser trække gaspriserne yderligere op efter samme mønster som gasprisernes vækst trak elpriserne op.

Forsøg på at bremse prisstigningerne ved at pumpe olie fra de amerikanske reserver ud på det amerikanske marked har indtil videre hjulpet lige så lidt som aftaler med de olieproducerende lande om at øge olieproduktionen. Efterspørgslen på olie er nemlig for stor.

Endelig er priserne på brænde også steget, da interessen for at bruge denne varmekilde er vokset så meget, at både producenter af brænde og brændeovne har svært ved at følge med.

De eneste, der ikke får en højere varmeregning, er husstande med fjernvarme, som ikke produceres med brug af gas. Nogle er oven i købet så heldige at få en lidt lavere varmeregning, blandt andet fjernvarmekunder i København. Alle kommer dog til i større eller mindre grad til at mærke prisstigningerne, da øgede priser på næsten alle former for energi får en afsmittende virkning på prisen for mange af de varer, vi køber - både dagligvarer, forbrugsgoder og fornøjelser.

Allerede i midten af 2021 begyndte priserne på en række råvarer og materialer til industri og byggeri at stige i pris ligesom en række især elektroniske produkter til både hjem og arbejdspladser. Det var i første omgang hovedsageligt som følge af Corona, der helt eller delvist lukkede fabrikker, lagre og containerhavne i Kina og flere andre fjernøstlige lande, ligesom et strandet containerskib i Suez-kanalen også forårsagede en del ravage i transporten af gods. I løbet af efteråret begyndte stigende energipriser også at påvirke prisen på dagligvarer, så inflationens spøgelse begyndte at tegne sig - også i Danmark.

Øget inflation

Mens inflationen i flere år havde været næsten fraværende og i januar 2021 var på 0,6%, begyndte den i efteråret at tage fart og var i oktober på 2,2%. I november var den steget til 3,4%, men faldt i december til 3,1%. Det lille fald i inflationen i julemåneden skyldes i høj grad den voldsomme priskrig, der førtes mellem supermarkedskæderne, hvor der blev kæmpet på usædvanligt lave priser på udvalgte fødevarer lige fra smør til medister samt på varekategorien personlig pleje. Der var prisnedsættelser på op til 40% på omkring 700 varer, selv om det kostede på bundlinjen.

Den voldsomme priskrig i dagligvarebranchen var et særligt dansk fænomen, som gjorde jul og nytår lidt billigere for danskerne end sædvanligt, mens priserne i andre landes butikker steg og her i landet også er begyndt at stige i det nye år - og er nået op på det højeste niveau i 13 år. I euro-landene er inflationen dog på 5% og i USA på 7%. Den vil formodentlig også stige yderligere i Danmark, efterhånden som energipriserne slår igennem i både produktion, distribution og detailleddet, så mange virksomheder står med øgede omkostninger, der væltes over på kunderne, selv om fortsat konkurrence mellem butikkerne måske holder prisstigningerne lidt nede og bremser for, at energipriserne får fuld gennemslagskraft.

Måske vil stigningen i energipriserne flade ud med foråret og sommerens komme, når behovet for opvarmning forsvinder; men vejr og vinds udvikling i en tid med klimaforandringer er svær at forudse, ligesom flere andre faktorer er uforudsigelige. Koldkrigsretorikken i sig selv har skabt en nervøs stemning på energimarkederne og medvirket til prisstigningerne og pisket en nærmest panisk stemning op – mere i vesten end i Ukraine. I denne atmosfære og i kølvandet på Corona vil priserne næppe umiddelbart falde. Derfor kan en inflation på mindst 3% bide sig fast i længere tid med større eller mindre prisstigninger over en bred front; men det kan være meget forskelligt, hvordan det påvirker den enkeltes økonomi.

Reallønnen udhules

En del arbejder i virksomheder, brancher og fag, hvor den aktuelle efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft rummer mulighed for lønstigninger, der i alt fald et godt stykke hen ad vejen vil kompensere for prisstigningerne. Andre må derimod spænde livremmen ind, fordi lønstigninger ud over de ved overenskomst aftalte enten ikke eller kun i begrænset grad vil kunne lade sig gøre. Det kan være i private virksomheder, hvor lokale lønforhandlinger i forvejen kun giver lidt og nu er økonomisk pressede af prisstigninger på energi, materialer og råvarer – typisk i lavtlønnede brancher som detailhandel, hotel og restauration. Det kan også gælde privatansatte på normalløns-overenskomster inden for blandt andet transportsektoren. Endeligt gælder det også alle de offentligt ansatte.

Ved de seneste overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor i 2021 var hovedkravet udvikling af reallønnen, der var blevet sikret og for mange offentligt ansatte i årene inden havde udviklet sig positivt på grund af den lave inflation. Ved starten på overenskomstforhandlingerne var der så småt tegn på, at inflationen ville stige, og med afsæt i et skøn fra Økonomiministeriet på en årlig inflation på 1,5% i overenskomstperioden blev der indgået overenskomster, der gav generelle lønstigninger svarende hertil. Med en dobbelt så høj inflation vil reallønnen blive udhulet for mange offentligt ansatte, da kun få ved de årlige lokale lønforhandlinger vil kunne opnå lønforbedringer, der kan opveje prisstigningerne. Håbet for de offentligt ansatte er, at de privatansattes lønninger samlet stiger så meget, at det via reguleringsordningen smitter af på lønnen i det offentlige.

Der havde dog forud for overenskomstforhandlingerne været drøftelser blandt de faglige organisationer om at udsætte forhandlingerne til 2022, da de økonomiske effekter af corona-pandemien var svære at overskue og det derfor var svært at pejle efter en overenskomst-ramme, der ville sikre reallønnen. Regeringen var ikke afvisende over for en udsættelse, men krævede, at alle faglige organisationer var enige i at udskyde forhandlingerne med et år. Det var BUPL og Dansk Sygeplejeråd ikke, hvorfor overenskomstforhandlingerne blev gennemført i januar-februar i 2021. Hvis forhandlingerne først skulle gennemføres nu, ville der kunne være taget højde for den højere inflation; men i hvilket omfang fagbevægelsen kunne have opnået tilstrækkelige lønstigninger til at sikre reallønnen, er så ikke til at vide.  ​​ ​​ ​​ ​​ ​​ ​​ ​​​​ 

Også de mange borgere på forskellige overførselsindkomster vil blive ramt af viften af prisstigninger. Ganske vist blev der i efteråret politisk afsat 100 mio. kroner til at kompensere borgere med de laveste indkomster for de stigende energipriser, hvilket dog langt fra vil række til at dække de voldsomme prisstigninger, som en del udsættes for. Derfor er der fra både røde og blå partier rejst – ret forskellige – krav om politisk at gøre noget.

Krav om politiske initiativer

Flere af de borgerlige partier ønsker at nedsætte elafgiften, der er blandt de højeste i Europa, men det afvises af De Radikale, SF og El, der ikke finder det rimeligt med en sådan nedsættelse, der vil gavne dem med de største boliger. EL vil i stedet for give en social kompensation ved enten udvidet mulighed for varmetillæg eller ved at hæve den grønne check, som regeringen i et forlig med De Radikale, DF og SF har besluttet at afskaffe for alle undtagen pensionister. SF vil i lighed med regeringen give et midlertidigt tilskud til husstande med lav indkomst, der har opvarmning med gas eller fjernvarme, men ikke el-opvarmning. Det rummer det dilemma, at der gives tilskud til en energiform, der af klimahensyn ønskes udfaset, men ikke til den energiform, der politisk ellers tilskyndes at overgå til.  ​​ ​​ ​​ ​​ ​​ ​​ ​​​​ 

Regeringen har været tøvende i forhold til initiativer, men er endt med at indgå en aftale med sine støttepartier om et engangsbeløb på 3.750, - kroner til husstande med en årsindkomst under 550.000 kroner, hvis der primært varmes op med enten gasfyr, fjernvarme med en gasandel på over 65%, med el-radiatorer eller varmepumpe. Det kaldes en håndsrækning til "hårdt ramte danskere" og omfatter 320.000 husstande. Desuden vil der blive givet tilskud til at udskifte gasfyr og indføre forbud mod installation af nye fyr, hvilket dog kræver godkendelse fra EU. Der vil således blive delvis kompensation til de værst ramte husstande, men der vil stadig være mange, der ikke får nogen som helst kompensation - selv om prisstigningerne slår hårdt ind på deres økonomi. Der har ikke politisk været tegn på at tage tidligere anvendte midler i brug til imødegåelse af en stigende inflation såsom dyrtidsregulering eller priskontrol. Fra 1919 og frem til 1987 sikrede en dyrtidsregulering, at lønninger og overførselsindkomster fulgte nogenlunde trit med prisudviklingen. Priskontrol kan være statslige restriktioner på, hvor meget råvarer eller basale dagligvarer må stige og have som formål at modvirke inflation.

Priskontrol har i Danmark været brugt under 2. Verdenskrig i form af en stram priskontrol med indførelse af maksimalpriser samt via det såkaldte Direktoratet for Vareforsyning. I 2020 fik Lægemiddelstyrelsen beføjelse til at udstede påbud om fastfrysning af priser med en af styrelsen fastsat procentsats for lægemidler og medicinsk udstyr og var under overvejelse i forhold til mundbind. I USA findes priskontrol i nogle delstater i forhold til blandt andet lægemidler og overvejes af Det Hvide Hus indført nationalt for at modvirke fortsatte prisstigninger.

På vej mod en ny økonomisk krise?

Der tegner sig et billede af, at vi må indstille os på dyrtid, hvor som altid de økonomisk dårligst stillede kommer til at betale en høj pris. Mens de rige er blev endnu rigere, og verdens 10 rigeste mennesker i løbet af corona-pandemien har fordoblet deres formuer, er indkomsten blandt 99% af verdens befolkning faldet, og yderligere 160 millioner mennesker er kastet ud i fattigdom, ifølge den humanitære organisation Oxfam. Og måske er det endda kun begyndelsen til noget endnu værre.

Aktieanalytikere er i forskelligt omfang bekymrede over det nye års kraftigt faldende aktiekurser, der kan indikere, at verden er på vej imod en større økonomisk krise, hvilket der ganske vist er forskellige vurderinger af. Men den britiske aktieekspert Jeremy Grantham, der forudså it-boblen for over 20 år siden og finanskrisen i 2008, vurderer, at aktiemarkederne er tæt på et kollaps og dermed en lang og dyb økonomisk krise. Han peger på, at knaphed på billig energi og billige råstoffer samt faldende fødevareproduktion på grund af et mere vildt klima vil skabe en verden, hvor der er varemangel og prishop alle vegne. ​​ 

Ligesom det er svært at spå - især om fremtiden, er det også svært at vurdere, om de dystre udsigter til en omfattende økonomisk krise holder stik. Eller om der er tale om falsk alarm, hvor de stigende energipriser og faldende aktiekurser er forbigående og i løbet af året retter sig. Uanset om der er tale om økonomiske problemer af kortere eller længere varighed, så er det de lavere lønnede og mennesker på overførselsindkomster, der rammes hårdest af den giftige cocktail af corona, klimaforandringer og kold krig.

Læs mere:

OK21:
https://solidaritet.dk/corona-ramt-ok21-blev-ikke-en-loesning-for-alle/

Grøn check:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/enhedslisten-kraever-kompensation-til-de-fattigste-efter-reform-den-er-bundhamrende

Dyrtidsregulering:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dyrtidsregulering-1919-1987/

Priskontrol:
https://da.frwiki.wiki/wiki/Contr%C3%B4le_des_prix
https://da.bitcoinethereumnews.com/technology/usa-price-control-is-needed-against-inflation/

Oxfam-pressemeddelelse:
https://www.oxfam.org/en/press-releases/ten-richest-men-double-their-fortunes-pandemic-while-incomes-99-percent-humanity

Jeremy Grantham om aktiekrise:
https://nypost.com/2022/01/21/jeremy-grantham-warns-super-bubble-will-soon-pop-tanking-stocks-50-percent/
https://www.theguardian.com/business/nils-pratley-on-finance/2022/jan/24/if-jeremy-grantham-is-talking-about-a-us-superbubble-we-should-listen
https://www.gmo.com/europe/research-library/let-the-wild-rumpus-begin/

 

 

 

 

 ​​​​ 

Om skribenten

Peter Raben

Peter Raben

Læs mere