Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
3. maj. 2022

Putins generaler falder på stribe

Ukrainske myndigheder hævder at have dræbt den niende russiske general siden krigens udbrud. De mange døde officerer afspejler massive russiske tabstal i krigens første to måneder. Forklaringen skal ifølge eksperter både findes i den russiske militærdoktrin, NATO-landenes materielle støtte, men Ukraines adgang til militære efterretninger må heller ikke undervurderes.

Andrei Simonov (øverst tv.) er den seneste af mange russiske generaler, der ifølge ukrainske kilder er blevet dræbt under invasionen. Foreløbigt har Rusland ikke ønsket at kommentere på de mange døde officerer, men har dog bekræftet, at Andrey Sukhovetsky (th.) er blevet dræbt. Foto: Solidaritet.

Mens den russiske militærkommando presser hårdt på for at sikre en eller anden form for sejr i Ukraine, ser det lige nu ud til at gå i den modsatte retning for Vladimir Putins invasionsstyrker. Søndag aften blev den russiske offensiv i byen Izium, der ligger ca. 120 km sydøst for millionbyen Kharkiv, ramt af et ødelæggende modangreb fra den ukrainske hær, der affyrede raketter mod russiske stillinger. Det oplyser Oleksiy Arestovych, som er rådgiver for Ukraines præsident Zelensky, i et interview på Youtube.

Her er Putins faldne generaler

Ukraine hævder at have dræbt følgende ni generaler, siden Rusland begyndte den ukrainske invasion 24. februar:

• Magomed Tushayev – tjetjensk generalmajor. Skudt i Hostomel 26. februar
• Andrey Sukhovetsky – generalmajor. Dræbt af finskytte i Hostomel 1. marts
• Vitaly Gerasimov – generalmajor. Dræbt i kampe om Kharkiv 8. marts
• Andrei Kolesnikov – generalmajor. Død under kampe i Mariupol 11. marts
• Oleg Mityaev – generalmajor. Dræbt i Mariupol 15. marts
• Andrey Mordvichev – generalløtjnant. Død under luftangreb på Chornobayivka 18. marts
• Yakov Rezantsev – generalløjtnant. Dræbt under artilleribeskydning i Kherson 25. marts
• Vladimir Frolov – generalmajor. Omkommet 16. april, bekræftet af officiel begravelse i Skt. Petersborg
• Andrei Simonov – generalmajor. Dræbt under artilleriangreb i Izium 29. april

+

Ifølge Arestovych blev omkring 100 russiske soldater dræbt i modangrebet, som også forårsagede ødelæggelsen af 30 russiske køretøjer, herunder en række tanks. Blandt de dræbte er generalmajor Andrei Simonov, som var blandt Ruslands højest rangerende generaler, med speciale i ‘elektronisk krigsførsel’.

De russiske myndigheder har endnu ikke bekræftet Simonov’s død, og forventes heller ikke at udtale sig om hans mulige død. Simonov er nemlig langt fra den første russiske general, der har måttet lade livet under den to måneder lange invasion.

Mens det ukrainske militær hævder at have dræbt hele ni russiske generaler, er kun to af disse blevet officielt bekræftet fra russisk hold. Det drejer sig om generalmajor Andrey Sukhovetsky, der blev dræbt af en finskytte i Hostomel 28. februar, og generalmajor Vladimir Frolov, som døde i løbet af april under belejringen af den strategisk vigtige havneby Mariupol. Det chokerende høje antal dræbte generaler udgør ifølge historiker Peter Caddick-Adams knap 20 % af den samlede russiske generalstab i landet.

Massive russiske tabstal fra top til bund

Det er imidlertid ikke kun i toppen, den russiske hær er blevet tyndet ud. Også blandt de lavere rangerende officerer er der meldinger om store tabstal. Ifølge oplysninger indsamlet fra de ti største ukrainske og britiske nyhedssider har 20 oberster, 32 oberstløjtnanter, 45 majorer og 84 kaptajner foreløbigt ladet livet under krigen. Det samlede antal døde russiske officerer anslås af Moscow Times at udgøre 20 % af de omkomne russiske soldater, hvilket ville placere det faktiske tabstal af befalingsmænd i omegnen af 3.000 faldne soldater. Det tal afhænger imidlertid af, hvilke kilder man tror på.

Samlet anslås mere end 15.000 russiske soldater af det britiske udenrigsministerium nemlig at være blevet dræbt, mens ukrainske estimater ligger endnu højere. Her regner man med, at over 23.000 russere foreløbigt er døde. De officielle dødstal fra den russiske regering er markant lavere. Her meddelte man i slutningen af marts, at 1.351 soldater var omkommet. Den russiske regering har siden forholdt sig tavs på spørgsmålet om tabstal.

De ukrainske tabstal er tilsvarende svære at få pålidelige oplysninger om gennem krigstågen. Volodymyr Zelensky fortalte for to uger siden CNN, at mellem 2.500 – 3.000 ukrainske soldater var blevet dræbt i kampene. Det anslås desuden, at mellem 10.000 – 25.000 civile ukrainere har mistet livet, mens borgmesteren i Mariupol beretter om mere end 10.000 døde indbyggere alene i den belejrede havneby.

Rusland bløder tanks og fly, mens Vesten fortsætter massive våbenleverancer til Ukraine

Også når det gælder militært isenkram, har den russiske invasion lidt store tab. Ifølge det ukrainske nyhedsmedie Pravda har antallet af ødelagte russiske tanks netop rundet 1.000, mens yderligere 2.500 pansrede mandskabsvogne og 500 artilleri-enheder er blevet ødelagt. Om det virkelige tal er lige så højt, er lige nu umuligt at bekræfte, men hjemmesiden Oryx – som er en open source-side til indsamling af efterretninger – oplyser, at mindst 579 russiske tanks er blevet bekræftet ødelagt siden krigens udbrud.

“Vesten leverer våbnene, mens Ukraine udkæmper krigen.”

Kigger man på antallet af nedskudte helikoptere (155), kampfly (192) og krigsskibe, er billedet det samme: De russiske tab har også her været massive. Den russiske krigsmaskines problemer blev understreget, da dets flagskib i Sortehavet, missilkrydseren ‘Moskva’ blev torpederet af ukrainske Neptune-missiler, og sank til havets bund 15. april.

Netop sænkningen af Moskva har været genstand for megen spekulation. Var det Neptune-missiler, som sænkede slagskibet? Eller var der snarere tale om en hemmelig leverance af de langt mere sofistikerede, amerikanske Harpoon-missiler, som satte sit første aftryk på krigen? Den spekulation opsummerer på sin vis krigens foreløbige hovedhistorie: Vesten leverer våbnene, mens Ukraine udkæmper krigen.

Mens Yahoo tidligt i krigen kunne afsløre, at CIA i årevis har trænet ukrainske specialstyrker, har Putins invasion trukket den vestlige støtte til Kyiv-regeringen helt ud i det åbne. Hemmelige træningsprogrammer er blevet afløst af store våbenleverancer, som omfatter militært udstyr fra øverste skuffe. Den amerikanske regering har sendt noget af det mest avancerede udstyr til frontlinjen, herunder anti-tank dronen Switchblade, antiluft-missilet FIM-92 (Stinger) og mindst 72 Howitzer-kanoner, der kan holde det russiske avancement i skak. En lang række andre NATO-lande har også sendt store mængder militærudstyr, ikke mindst Storbritannien, der blandt andet har forsynet Ukraine med anti-tank våbnet NLAW, og det avancerede overflade-til-luft-missil Starstreak.

Amerikanske soldater i Tyskland træner med tungt artilleri af typen ‘M777 Howitzer’. De tunge Howitzer-kanoner er blandt de store mængder militærudstyr, der bliver sendt fra en lang række NATO-lande til Ukraine. Imens mister den russiske hær store mængder tanks og kampfly. Foto: Gertrud Zach.

Russisk militærdoktrin forklarer dødstallene

De mange døde russiske generaler kan ifølge Peter Caddick-Adams netop hænge sammen med, at den vestlige militærstøtte har bremset den russiske fremrykning. Det gør nemlig krigens bagmænd i Moskva utålmodige – og kravet om resultater presser toppen til at levere.

“Mængden af efterretninger, som det ukrainske militær modtager fra den vestlige militæralliance, vurderes at have stor betydning for ukrainernes evne til at ramme højtstående mål.”

“De russiske befalingsmænd søger i høj grad at please deres overordnede [i Moskva] ved at rykke tættere på frontlinjen. Det kan have dødelig udgang at rykke så tæt på fronten”, forklarer Caddick-Adams i en analyse foretaget for tidsskriftet History. Den analyse bakkes op af anonyme kilder i Pentagon. “Det handler om det russiske militærs måde at organisere sig på. De uddelegerer simpelthen ikke særligt meget ansvar til de laverestående officerer”, forklarede en unavngiven talsperson for det amerikanske forsvarsministerium til Forbes i marts måned.

Også mængden af efterretninger, som det ukrainske militær modtager fra den vestlige militæralliance, vurderes at have stor betydning for ukrainernes evne til at ramme højtstående mål. Som NBC kunne rapportere om for nyligt, har Ukraine løbende fået præcise efterretninger om russiske troppebevægelser fra USA siden krigens udbrud.

Mens den samlede mængde efterretninger, der overleveres til Ukraine, formentlig forbliver mørklagt under hele krigen, er der god grund til at antage, at denne usynlige støtte svarer til den materielle støtte i omfang. NATO-alliancen har siden krigens udbrud haft konstante overflyvninger i Polen, hvor AWACS-overvågningsfly har opsnappet størstedelen af den russiske hærs kommunikation og tropperokader.

Det nyeste skud på stammen er overvågningssystemet Artemis, der ifølge rapporter har patruljeret polsk luftrum siden februar måned. Det kan spore mobile mål – som for eksempel russiske tanks og troppetransporter – i real time, og kan opsnappe samtaler op til 400 kilometer væk. Kombineret med, at den russiske hær har været nødsaget til at kommunikere via ikke-krypterede forbindelser i Ukraine, begynder der at tegne sig et billede af, hvorfor ukrainerne gang på gang kan ramme strategisk vigtige mål – og hvorfor Putins generaler falder på stribe.

Den foreløbige ydmygelse af den russiske hær i Ukraine har sendt Vladimir Putin op i det røde felt. I et forsøg på at vende krigslykken, har han derfor sat en ny mand i spidsen for sit felttog, som uden tvivl allerede står højt på de ukrainske artilleristers ønskeliste: Alexander Dvornikov – kendt som ‘slagteren fra Syrien‘ – sikrede Putin og al-Assad en sejr over såvel Daesh som den Frie Syriske Hær. Det håber Putin nu, Dvornikov kan levere igen – og gerne inden Victory Day 9. Maj, hvor Putin håber at kunne forbinde sejren over fortidens nazister med en sejr over dét, han betegner som et nazistisk regime i Kyiv. Indtil videre har Dvornikov dog ikke kunnet levere nogle afgørende fremskridt i krigen – og det er nok mere sandsynligt, at listen over døde russiske generaler vokser, end at Putin får sin sejr inden da.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere