Racistisk bog udgivet på dansk forlag

Racistisk bog udgivet på dansk forlag

af Peer Møller Christensen, medlem af Kritisk Revys redaktion

Grundlovsforeningen Dansk Kultur har oversat og på Dansk Kulturs forlag udgivet bogen Race, Evolution og Adfærd af J. Philippe Rushton, den nok mest racistiske bog udgivet i Danmark siden 1930rne.

Formålet med udgivelsen er ikke, at den skal indgå i en videnskabelig diskussion i Danmark. Den skal derimod præsentere argumenter for racisme og fremmedhad. Som oversætteren skriver:

”Uden et kendskab til den antropologiske racevidenskab er vi ikke rustet til at tage rigtig stilling til de store folkevandringer, som i disse år præger Danmark, Europa og Vesten.”

Bogen der udgives i en dansk oversættelse er anden udgave af den forkortede version af Rushtons mere omfattende værk af samme titel, som udkom i 1995. I den forkortede form præsenteres bogen uden dokumentation af de data, som behandles i bogen, og det er derfor vanskeligt ud fra denne bog at kommentere validiteten i de påstande, der fremlægges.

I præsentationen af forfatteren skriver udgiverne, at J. Philippe Rushton, som levede fra 1943 til 2012, ved sin død var professor i psykologi ved Western Ontario University i Canada, indehaver af en række ærefulde akademiske poster og forfatter til en række bøger og endnu flere artikler.

Man undlader dog at nævne, at Rushton fra 2002 til sin død i 2012 var formand for bestyrelsen i Pioneer Fund, som blev oprettet i 1937 inspireret af raceforskning i Nazi-tyskland og med det formål at støtte lignende forskning i USA. Samme år som Rushton blev valgt til bestyrelsesformand gav Pioneer Fund ​​ 73% af sine donationer til Rushtons Charles Darwin Research Institute. En række amerikanske psykologer, som alle har rost Rushtons videnskabelige arbejder, viser sig også at have modtaget finansiering af deres forskning fra Pioneer Fund.

Rushtons forskningsresultater er imidlertid blevet kritiseret og tilbagevist af en lang række fagfolk, og så sent som i 2020 udsendte Department of Psychology ved Western Ontario University, Rushtons tidligere arbejdsplads, en udtalelse som bl.a. (i min oversættelse) udtrykker følgende kritik af Rushtons videnskabelig arbejde:

”Udover etiske bekymringer over grundlaget for og finansieringen af hans forskning, er Rushtons arbejde kritisabelt set ud fra et videnskabeligt synspunkt. Rushtons udgivelser om ”race og intelligens” er baseret på ​​ fejlagtige forudsætninger, der giver næring til systemisk racisme…”

Rushtons teori.

Grundlæggende i Rushtons raceteori er den opfattelse, at menneskeheden globalt er opdelt i tre racer: sorte,hvide og orientalere. Ud fra foreliggende statistiske data, som han efter mange fagfællers opfattelse behandler med yderst problematiske metoder, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her, konkluderer Rushton, at disse tre racer adskiller sig fundamentalt fra hinanden på en række punkter. Han mener, at man kan fastslå, at sorte har et mindre hjernevolumen end de to andre befolkningsgrupper, som han kalder racer, og slutter derfra, at sorte også må være mindre intelligente. Orientalere har det største hjernevolumen og en højere intelligens, mens hvide ligger midt imellem. Dette mønster finder Rushton også når det gælder testosteron-niveau. Sorte har efter hans sammentællinger af data et højere testosteron-niveau end de to andre grupper, mens orientalerne har det laveste og de hvide igen ligger i midten. Disse forskelle er efter hans mening genetisk bestemte, og det må derfor være genetiske forskelle, der er forklaringen på, at sorte klarer sig dårligere i samfundet, har høj kriminalitet, er aggressive, har større kønsorganer, højere seksuel aktivitet og flere skilsmisser end de to andre grupper, hvor orientalerne igen udgør modpolen til de sorte og hvide ligger midt imellem. Dette mønster har ifølge hans data uden undtagelser global udbredelse.

De genetiske forskelle mellem de tre befolkningsgrupper, han kalder racer, har ifølge hans teori sit udspring i menneskehedens evolutionære historie. De første medlemmer af homo sapiens opstod på det afrikanske kontinent, men på et tidspunkt udvandrede en del af disse til nordligere himmelstrøg, hvor de nåede frem til mere kolde egne af kloden, enten fordi de drejede til højre, da de nåede ud af Afrika og satte kursen mod Asien og genetisk udviklede sig til den orientalske race, eller fordi de drejede til venstre og søgte mod Europa og genetisk udviklede sig til den hvide race. For begge gjaldt det, at de, på grund af det koldere klima, de nåede frem til, mødte større udfordringer og derfor udviklede større hjerner og dermed højere intelligens end de mennesker, der blev på det afrikanske kontinent og ikke mødte de samme udfordringer.

Problemer med teorien.

Det er efterhånden et fastslået faktum, at homo sapiens opstod på det afrikanske kontinent, og at en del af disse senere udvandrede til resten af verden. Men påstanden om at disse grene af homo sapiens skulle have udviklet sig så forskelligt, at deres arveanlæg skulle betinge de forskelle, som Rushton mener at kunne udlede af sine data, er yderst problematisk.

Nogle arvelighedsforskere har kunnet påvise, at der er større genetisk variation inden for de befolkningsgrupper, Rushton kalder racer, end der er imellem dem.

Hvis påstanden om den entydige sammenhæng mellem hjernevolumen og intelligens er korrekt, har menneskeheden i løbet af evolutionen mistet en del potentiel intelligensreserve, da homo sapiens udkonkurrerede neandertalerne, som havde større hjernevolumen end homo sapiens. Måske ville verden have været et bedre sted, hvis neandertalerne i stedet havde fået overtaget.

Rushtons teori og dansk racisme

Men hvis vi forestiller os, at Rushtons teori var korrekt, og formålet med at introducere den for et dansk publikum skulle være, at gøre danske racister ”..rustet til at tage rigtig stilling til de store folkevandringer, som i disse år præger Danmark, Europa og Vesten”, vil det give samme racister nogle problemer.

Der er to menneskegrupper, som især er objekter for dansk racisme: grønlændere og mennesker af mellemøstlig oprindelse.

Hvis orientalere ​​ har større hjernevolumen end andre grupper mennesker og dermed højere intelligens, betyder det vel, at grønlændere må være mere intelligente end danskere. Befolkningen i Grønland udgør en gren af orientalere, som over Beringsstrædet har invaderet hele det amerikanske kontinent og arktis. De må have bragt nogle gener med sig, og med de vanskelige naturforhold de har levet under taget i betragtning, må denne intelligens være blevet yderligere udviklet – hvis man skal sætte lid til Rushtons teori.

Når det så gælder folk med mellemøstlig baggrund bliver det et problem at afgøre, hvilken af de tre racer ​​ denne befolkningsgruppe tilhører. Er de sorte, hvide eller orientalere? Som bekendt stod menneskehedens kulturelle vugge i Mellemøsten. Først omkring floderne Eufrat og Tigris i det nuværende Irak og senere i Ægypten, hvor man opførte pyramider og frembragte kunstgenstande af høj kvalitet, mens man i Nordeuropa stadig lå på knæ og sleb stenøkser.

Det er vanskeligt at forstå baggrunden for at oversætte og udgive denne bog, ​​ skrevet af en forfatter, som af fagfæller og sin tidligere arbejdsplads er blevet kritiseret for både racisme og manglende videnskabelighed. Man kan sagtens forstå, hvordan den i USA kan bidrage til at styrke den systemiske racisme, som især er rettet mod ​​ afro-amerikanere. Men i Danmark? Bogen giver ​​ danske racister, som i den måtte lede efter argumenter til at undebygge deres fremmedhad, lige så mange løse ender, som ​​ den byder på problematiske forklaringer.