Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
3. juni. 2021

Replik: Enhedslistens årsmøde sagde ikke nej til automatisk statsborgerskab

Enhedslisten vedtog på sit årsmøde klart og tydeligt, at statsborgerskab er en principiel ret, og ikke en gave. Det fremgik ikke tydeligt i Solidaritets dækning af begivenheden, skriver medforslagsstiller Hans Jørgen Vad.

Der blev også tid til leg for børnene, mens de voksne på Enhedslistens årsmøde diskuterede politik. Her var et af emnerne retten til statsborgerskab. Foto: Lars Hostrup Hansen.
3 min. læsetid

Jeg finder det ærgerligt, at en i øvrigt sober årsmøde-omtale skæmmes af en misvisende omtale af beslutningen om statsborgerskab. I overskriften fremgår det, at Enhedslistensårsmøde sagde “Nej til automatisk statsborgerskab”. Men i den vedtagne tekst – som fremgår i det nedenstående – står der intet, som kan forstås som et nej til automatisk statsborgerskab. Af vedtagelsens ordlyd fremgår det:

1. At et statsborgerskab er en ret – og ikke en gave

2. At denne ret ikke kan begrænses/gradbøjes – for eksempel gennem et sprogkrav

3. At denne ret gælder ‘efter et bestemt åremål’

Forslaget blev vedtaget med 233 stemmer, hvilket er over 70 % af de delegerede ved årsmødet. Det er vi glade for i Århus Vests bestyrelse, som var initiativtager til forslaget.

Det er i øvrigt også en misforståelse, at et ’10-års-krav’ blev stemt ud af vores forslag, hvilket på årsmødesprog hed ‘forslag 3.6’. Det forslag blev stillet sammen med Albertslund, Mariager Fjord, Antiracistisk Udvalg m.fl., og her indgik der ikke noget 10-års-krav. Vi brugte kun formuleringen ‘efter et bestemt åremål’.

Debatten har rykket sig siden 2020

Solidaritets-omtalen afspejler desværre heller ikke det store ryk, der er sket i debatten, siden Århus Vest-forslaget på 2020-årsmødet faldt knebent med kun tre stemmers forskel.

I år fastslog indfødsretsordfører Peder Hvelplund fra årsmødets talerstol, at ‘et statsborgerskab er en ret – og ikke en gave’. Det er nye toner. At Peder så personligt ønsker et sprogkrav er fair nok – men det ønske afviste årsmødet med sin vedtagelse.

Det fremgår i omtalen, at ungdomsorganisationerne SUF og RGU bakkede op, og jeg er ikke i tvivl om, at mange derfra stemte for vores forslag. Men de to ungdomsorganisationer var ikke med til at stille ‘forslag 3.6’. Derimod var mange fra disse med til at stille et ‘forslag 3.7’, som ikke blev vedtaget. Et sympatisk forslag, som ville det samme som ‘forslag 3.6’, hvor der samtidigt var indeholdt et 10-års-krav. Måske stammer misforståelsen herfra? Det er under alle omstændigheder uheldigt på den måde at blande forslagene sammen.

Hvad blev egentlig vedtaget?

Her følger den udtalelse, der med næsten 3/4 af stemmerne blev vedtaget på det nyligt afholdte årsmøde:

“Statsborgerskab er en ret – ikke en gave

„Enhver har ret til en nationalitet“ (læs: ’statsborgerskab’), fremgår det af FN’s Verdenserklæring i artikel 15, stk. 1. Denne formulering er parallel med demokrati-retten i artikel 21, som også er ubetinget. Og derfor ikke kan gradbøjes eller begrænses med nogen form for betingelse (økonomisk formåen, uddannelse, køn, etnicitet, sprogkrav eller andet). 

Derfor var det ubetinget, at statsløse palæstinensere født her i landet havde ret til statsborgerskab (’indfødsret’ i dansk lovgivning) i en sag, som i 2011 førte til Birthe Rønn Hornbechs afgang. Med dette som baggrund bør det være slået fast, at statsborgerskab principielt er en ret, og ikke en gave, som man skal gøre sig fortjent til. 

Et nyt statsborgerskab er også en ret – som ikke kan nægtes vilkårligt 

Dette følger klart af artikel 15, stk. 2, som siger. at „Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.“ For Enhedslisten betyder det, at der må ligge objektive kriterier til grund for tildeling af statsborgerskab.

Et nyt statsborgerskab er kun en ret – og ikke et krav 

En ret til statsborgerskab efter et bestemt åremål, betyder ikke, at nogen skal påtvinges det – den gælder kun dem, som aktivt søger om det. En almindelig grund til ikke at ønske det, kan være, at ’hjemlandet’ ikke accepterer dobbelt statsborgerskab, så man ved opnåelse af dansk statsborgerskab kan fortabe sit oprindelige statsborgerskab. Men i så fald opnår man heller ikke stemmeret til folketinget, da den efter grundlovens § 29 stk. 1 er knyttet til statsborgerskabet (’indfødsretten’).”


Om skribenten

Hans Jørgen Vad

Hans Jørgen Vad

Hans Jørgen Vad er folkeskolelærer på efterløn, og er tidligere medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse. Læs mere

Nyeste artikler