Replik: Vend geværet rigtigt. Feminisme er IKKE udsatte mænds fjende!
Hvis vi insisterer på at gøre den fælles kamp for ligestilling og frigørelse til en intern kønskamp, så vinder ingen, skriver Charlotte Lund.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Solidaritet bragte for nylig et indlæg, der under overskriften “Debat: Mændene svigtes, når KVINFO skal være frontorganisation for kvinders syn på #MeToo” langede ud efter organisationer, der arbejder med ligestilling. Det er fedt med fokus på den kønslige slagside i social udsathed, der vedrører mænd. Om manglende rummelighed over for sårbarhed, et opgør mod fastlåste kønsroller i folkeskolen, og om en ulige familiepolitik. Men det er forkert at tro, det vil ændres ved at skubbe Kvinfo i havnen. For I prædiker for koret, når I taler mænds rettigheder til ligestillingsorganisationerne.
“De rigtige mænd”
Kvinderådet, Kvinfo og Dansk Kvindesamfund er gået forrest, når det kommer til at aftabuisere den mandlige sårbarhed. I disse uger kan vi eksempelvis se Kvinfo’s roste udstilling “En Rigtig Mand – Fotoudstilling der bryder med tabu om mænd i krise” i Københavns gader.
“Jeg håber I bliver ved med at råbe vagt i gevær for øvrigt, for det er en enormt vigtig sag. Men jeg håber at geværerne vil peges imod dem, som er imod jeres sag.”
Kvinfo har tordnet mod myten om “de vilde drenge og de stille piger” og de konsekvenser, som det får for eleverne i folkeskolen. Og de har været i front, når det kommer til ligestillet barsel. De var forrest med kritikken, da Thorning-regeringen tabte den på gulvet i 2014. De går forrest med at gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked, som i dag betyder, at kun omkring hver tiende socialrådgiver – også dem ansat i familieretshusene – er mænd.
Vend geværløbet rigtigt
De – og den øvrige venstrefløj – er på jeres side, ikke jeres fjende. De er med jer i kampen for bedre muligheder for at udleve en sundere manderolle. De er med jer, når forældede strukturer forsøger at kvæle livet ud af de mænd og kvinder, der ikke passer ind i stereotype bokse. Og de er med jer, når fædres rolle som omsorgspersoner skal forsvares.
Men de kan ikke gøre det alene. Det kræver dels politisk handling og dels en stærkere mandeorganisering. Derfor er der al mulig grund til at bakke op om de gode tanker omkring eksempelvis nystiftede Dansk Mandesamfund.
Jeg håber, I bliver ved med at råbe vagt i gevær for øvrigt, for det er en enormt vigtig sag. Men jeg håber, at kritikken og geværerne vil rettes imod dem, som er imod jeres sag. De som mener – at “rigtige mænd” ikke kan være sårbare. Eller stille. Eller omsorgsfulde forældre.
For det er dén kamp, vi skal vinde. Allesammen.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER