Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
23. november. 2021

Reportage: Extinction Rebellion og Global Aktion til kamp mod bankernes investeringer i fossil energi

Extinction Rebellion og Global Aktion afholdt mandag en happening, der skulle sætte fokus på banker og pensionskassers fortsatte investeringer i fossil energi. Foran Nordea på Store Torv i Aarhus var der taler, kampråb, bannere og en lille aktion.

Demonstration i centrale Århus mod bankernes grønvaskning. Fotos: Anne Hegelund og Susanne van Althuis.

Efter et forventeligt skuffende COP26 i Glasgow, har der den seneste uge været gang i de mere direkte aktioner mod nogle af de vigtigste spillere inden for den fossile energi. I sidste uge blokerede 50 aktivister Totals skandinaviske hovedkvarter i København, og mandag var der indkaldt til demonstration mod banker og pensionskassers fortsatte investeringer i kul, olie og gas. Demonstrationen var indkaldt af Extinction Rebellion Aarhus og Global Aktion, og foregik mandag foran Nordea på Store Torv i Aarhus. Kravet fra demonstranterne denne eftermiddag er, at danske banker og pensionskasser skal trække alle deres investeringer ud af kul- olie- og gasvirksomheder.

Omkring 30-40 mennesker er mødt frem, og derudover stopper flere forbipasserende op og lytter med på talerne. Demonstrationen starter med en kort tale af Amanda fra Global Aktion, der påpeger, at bankerne trods grønne løfter fortsætter deres investeringer i fossil energi. Langt de fleste af deres energi-investeringer er fortsat i kul-, olie- og asvirksomheder – og det medfører øget udvinding af især gas. sSærligt gas fra skifer-fracking er på vej frem, og det foregår primært uden for Europa, da mange EU-lande har forbudt lokal produktion af skifergas – men samtidig udbygges infrastrukturen til import i disse år. Ud over talerne er der også bannere og skilte, og der uddeles flyers til forbipasserende.

Amanda Büchert fra Global Aktion holder tale. Privatfoto.

Jeg spørger Amanda Büchert om baggrunden for at demonstrere mod netop Nordea og banker. “Danske Bank og Nordea ved godt, at danskerne vil have klimahandling. Derfor har begge banker vedtaget strategier og politikker for bæredygtig omstilling. Men det er ren svindel, for strategierne er skrevet på en måde, der gør det muligt for bankerne at beholde deres investeringer i olie- og gasgiganter som Shell, ExxonMobil, Chevron og Total. Der er tale om virksomheder, som i årtier har kendt til konsekvenserne af fossile brændsler, men forsøgt at skjule den viden for omverdenen, så de kunne fortsætte med at tjene penge på bekostning af klima, miljø og menneskerettigheder. Ved at opretholde deres investeringer understøtter Danske Bank og Nordea dem i det.”

Tvunget i eksil under kampen mod skifergas

Den næste taler er Esteban Servat, der er argentinsk klimaaktivist. Han bor i eksil i Berlin, og blev tvunget til at flygte, da han havde organiseret lokal modstand mod skifergas-udvinding i Vaca Muerta-regionen i Argentina.

I Vaca Muerta, der betyder Død Ko på spansk, har Chevvron, ExxonMobil og Total ført an i ødelæggelsen af habitater og liv for at tjene penge. Det tjener danske banker som Nordea og Danske Bank samt mange pensionskasser også på, da de har investeret i selskaberne. Samtidig hævder Danmark at være et grønt foregangsland, mens Total vil tredoble deres gasproduktion. Esteban spørger demonstrationen, om vi vil tillade, at denne udvikling fortsætter, og der råbes NEJ tilbage. Lokalt er der også noget, vi kan gøre. Århus Kommune har investeringer i Shell, og vi er privilegerede nok til at kunne deltage i civil ulydighed uden at frygte for vores liv. Derfor kan vi lave aktioner med high impact, low risk – altså stor gennemslagskraft med lav risiko

Efter talen udspiller der sig en performance forberedt af nogle aktivister fra Extinction Rebellion.
De er klædt ud som repræsentanter for Danske Bank, Nordea og Shell. De går ind i den rigtige Nordea bank, men inden da dypper de fødderne i sort maling, så de efterlader en række fodaftryk inde i banken. Efterfølgende kommer de ud fra banken igen, nu med kufferter fyldt med papir-penge dækket i den samme sorte maling. En aktivist fortæller mig senere, at det blot er mel blandet med vand og sort farve – men det virker meget ægte og skaber en del postyr.

Hell, goNorrhea, Danske Stank. Aktivister holder en kort tale inden de går ind i banken. Foto: Anne Hegelund.

Aktionerne fortsætter i december

Jeg spørger Gin Garcia Martín fra Extinction Rebellion om aktionen, og hvad formålet er. ”I Extinction Rebellion mener vi, at fredelig civil ulydighed er en nødvendig metode til at presse på for ambitiøs klimahandling. Vores politikere handler ikke, og derfor bliver vi nødt til at handle for dem. Ved at lave kreativ aktivisme håber vi på, at gøre folk opmærksomme på, at deres banker og pensionsselskaber bruger deres penge til at understøtte naturødelæggelser, menneskerettighedskrænkelser og klimaforandringer. Som kunde eller medlem kan du få indflydelse på din banks eller pensionsselskabs investeringer – eller du kan vælge at skifte til et mere bæredygtigt alternativ.”

Herefter slutter aktionen og vi bevæger os til Cafe Mellemfolk hvor der er oplæg med Esteban og medaktivist Louise Wagner om at “ren gas” er en klima-løgn. Her inviteres desuden til den næste aktion som er torsdag 9. december foran rådhuset, for at lægge pres på byrådet og deres investeringer i fossil energi.


Om skribenten

Rune Popp

Rune Popp

Ingeniør og miljøaktivist. Har tidligere planlagt aktioner med bl.a. Ende Gelände. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER