Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
1. november. 2022

Reportage: Folkets Klimamarch samler 50.000 bag krav om klimahandling nu

50.000 mennesker deltog søndag i Folkets Klimamarch, hvor der blev råbt på handling nu for at løse klimakrisen.

Det var med kampråb og sang at de 50.000 deltagere i årets store klimaaktion forlod Slotspladen ude foran Christiansborg. Den kilometer-lange parade snoede sig i løbet af en time igennem det indre København. Paraden blev ført an af en gruppe unge aktivister som bar et enormt banner. Bag dem var der utallige plakater og bannere. SF havde taget en stor oppustelig jordklode med og Greenpeace havde taget et oppusteligt svin med som kritik af husdyropdræt. Alt dette foregik med kampråb og sang. En lille dieselvogn -håndtrukket af en gruppe aktivister – lagde også platform til et lille band.

I alt tog marchen over en time, før fortroppen var nået tilbage. Arrangørerne havde forventet 25.000, men tallet var fordoblet – omkring 10.000 mere end da marchen blev afholdt i 2019, til det der dengang blev kaldt klimavalget.

Den danske befolkning vil have klimahandling, men lytter og handler politikerne så nu? Klima og grøn politik flyver ud af politikermunde fra højre til venstre, mens aktivisterne kom med hjemmelavede papskilte, der kræver CO2 afgift i landbruget, halveret svine- og kvæg-produktion, gyllefrit drikkevand, naturpleje og bilfri byer. Der var en følelse af, at klimakampen havde nået noget, men der skal mere til. Kampen for planetens og menneskehedens overlevelse halter af sted med drivhusgas-udslip på 2,8 procent i stedet for Parisaftalens 1,5 procent.

Aktivisterne bag Folkets Klimamarch var dog godt tilfredse med dagens demonstration.

”Det gik over alt forventning –  med over 50.000 deltagere”, siger Sussi Lillelund fra Greenpeace. Jeppe Bay Lynggaard fra koordineringsgruppen bag Folkets Klimamarch er enig:

”Vi havde håbet på 25.000,  så fedt vi blev det dobbelte på 50.000.”

På landsplan var der dog langt flere på gaden, da der blev holdt klimamarch i 11 andre byer.

”Klimaet er blevet dækket overraskende godt igennem valgkampen. Vi gik fra at tale om atomkraft til at tale om en halvering af husdyr-produktionen, som vi har arbejdet for i flere år,” siger Sussi Lillelund, og Jeppe Bay Lynggaard supplerer:

”Jeg synes, vi har set konkrete forslag, som åbner for reelle CO2 reduktioner.”

“Hvordan lever vi, som om kloden betyder noget?”

Inden den store folkemarch gik over Langebro blev dagen skudt i gang inde på Slotspladsen. Her var der opsat en scene, hvor flere personer var inviteret til at holde gæstetaler med Zetlands medstifter Lea Korsgaard som arrangementets vært. Aktivister fra klimaorganisationer som Greenpeace var troppet op og det samme var alle de store rød-grønne partier, samt Socialdemokratiet. De fleste mennesker var dog ganske almindelige borgere, som alle deler den samme bekymring for klimaet.

Den første taler ved mikrofonen var antropologiprofessoren Cecilie Rubow fra KU, som ofte har skrevet om menneskehedens forhold  til klimaet:

”Hvordan lever vi, som om kloden betyder noget,” spørger hun de fremmødte på pladsen.

Næste taler er den 16-årige belgiske klimaaktivist Benjamin Van Bunderen Robberechts. Han har tidligere talt foran det belgiske parlament og skal senere ned til Cop26. Den unge aktivist fortæller sin historie om, hvordan han selv mistede en veninde, den 15-årige danske Rosa, til klimaforandringerne. De to unge klimaaktivister havde mødtes på en klimalejer i Belgien i sommeren 2021, hvor de hurtigt blev gode venner.

Tragedien skete, da den lille bæk, som flere af camp-deltagerne havde slået lejer ved, blev forvandlet til en stormflod efter flere dages hård regn. Trods Benjamins desperate forsøg på at hjælpe, blev Rosa skyllet væk og blev først fundet flere dage senere af en landmænd. Hun blev, ligesom flere hundrede andre, offer for de store oversvømmelserne der ramte Centraleuropa i 2021. Klimaforandring er ikke noget fjernt eller udefinerbart, men en realitet også i dagens Europa.

På pladsen bliver der holdt et minuts stilhed for ofrene for de mange klimakatastrofer, der har ramt verden igennem seneste år. Der er stille på pladsen, mens livet fortsætter i resten af byen, og et lille propelfly suser over Slotsholmen. Efter stilheden, begynder marchen at bevæge sig gennem København med musik, banner og kampråb.

Foto: Nikolaj Ferguson Nielsen

Også Dominic Brown og Boa Monjane kom til orde undervejs. De repræsenterer den sydafrikanske klimaorganisation Alternative Information & Development Centre, og de bragte det globale syds perspektiv på klimaforandringerne. Især den ulighed, der er indlejret i klimakatastrofen. De rige lande forbruger mest, men mærker de færreste klima-skader, mens det fattige syd forbruger mindst, men er hårdest ramt. Samtidig er det også de rige lande, som har kapitalen til at investere i vedvarende energi og grøn teknologi, men de råstoffer, som de anvender er udgravet i fattige lande.

Dominic Brown og Boa Monjane kom med en opsang til både befolkningen og politikerne om at huske denne ulighed, men også konkret at gøre mere for at støtte klimakampen i fattigere lande ved at stoppe udvindingen af fossilbrændstoffer og annullere gælden for lande som Mozambique, hvor Boa Monjane selv er fra.

Dagen sluttede med et par smukke numre af popsangerinden JADA og en tale fra Informations chefredaktør Rune Lykkeberg. Han opfordrede til optimisme og fokuserede på de sejre man havde vundet i klimakampen – og hvorfor det netop er vigtigt at holde et konstant pres på vores politikere: ”Vi skal være kompromisløse, vi kan godt!” sluttede han.

Klimavalget

Selv borgerlige partier som Venstre, Moderaterne og Det Konservative Folkeparti deltog i Marchen. Alligevel var det en klar pointe ved Folkets Klimamarch, som Rune Lykkeberg understregede: ”Når kravet om klimaforandringer nu er accepteret af stort set alle,  så er det afgørende nu at holde politikerne fast på deres løfter.

Foto: Nikolaj Ferguson Nielsen
Foto: Nikolaj Ferguson Nielsen

Folkets Klimamarch blev startet tilbage i 2018 og fik sit store gennembrud under valget i 2019 med 40.000 deltagere. Om marchen vil blive en tradition, vil de næste par år vise.

”Fremadrettet vil jeg opfordre alle til at sætte et grønt kryds på valgdagen. Hvis der ikke er sket noget næste år, så er jeg sikker på, at vi vil stå her igen,” siger Jeppe Bay Lynggaard til sidst.

”Vi vil blive ved med at bruge de metoder, der virker. Det er kampagner og også brug af civil ulydighed.” slutter Sussi Lillelund.

Om skribenten

Nikolaj Ferguson Nielsen

Nikolaj Ferguson Nielsen

Bachelor i historie fra Aalborg Universitet. Læser analytisk journalistik (cand.public) på Aarhus Universitet/DMJX. Praktikant hos Solidaritet. Læs mere