Ekrem Sahin i respirator efter tumult med personalet i Kolding arrest. Foto: Hasan Cücük / Modkraft Arkiv
5 min. læsetid

Torsdag 22. august falder der dom i en 8 år gammel sag, hvor 23-årige Ekrem Sahin døde i en isolationscelle i Kolding Arresthus under konflikt med syv fængselsbetjente. “Det vigtigste er, at ansvaret for Ekrems død anerkendes” udtaler ofrets mor.


Af David Balleby Rønbach

Tirsdag 20. august kom sagen om Ekrem Sahin endelig for en domstol, da retssagen begyndte i Københavns Byret. Ekrems familie, navnligt hans mor, Nermin Kalkan, har gennem næsten et årti kæmpet for, at få placeret ansvaret for den dengang 23-årige dansk-tyrkers død.

Sagen er i løbet af de seneste otte år blevet lukket og genåbnet adskillige gange. Først blev familien nægtet en beskikket advokat, da retten i Kolding fandt, der ikke var begrundet mistanke om, at Sahin var blevet udsat for en forbrydelse – en kendelse som først blev omstødt i højesteret. I juli 2011 kom det frem via politiets obduktionsrapport, at op mod syv fængselsbetjente havde pacificeret Ekrem Sahin med den såkaldte TARP-metode – Total Appendage Restraint Position – hvor både ankler og håndled er fikseret på ryggen.

Ifølge rapporten blev Sahin efterfølgende “… mere rolig, råbte mindre og fik herefter hjertestop”. Da det samtidig kom frem, at personalet i Kolding Arresthus under forløbet havde ringet til politiet og sagt: “vi sidder på ham”, blev sagen genåbnet.

Ekrem Sahin’s familie, navnligt hans mor Nermin Kalkan, har igennem næsten et årti kæmpet for, at få placeret ansvaret for den dengang 23-årige dansk-tyrkers død.

Intet strafferetligt ansvar hos fængselsbetjentene

De første par år ender dog med, at politi, anklagemyndighed og rigsadvokat når frem til, der ikke er noget strafferetligt ansvar at placere hos de individuelle fængselsbetjente. Sagen overgår derfor til Kriminalforsorgen, som finder, at der var ting at kritisere ved den faste procedure, men stadig ikke vil påtage sig ansvaret for Ekrems død.

I 2018 vælger Nermin Kalkan endelig at lægge sag an mod Kriminalforsorgen. Vi har talt med hende i Københavns Byret.

David: “Det har været et meget langt forløb op til selve retssagen. I første omgang måtte I hele vejen til Højesteret, bare for at få beskikket en advokat. Hvordan føles det endelig at være nået så langt?”

Nermin: “Lige fra starten har jeg mødt modstand. Når jeg så kom over den modstand, så mødte jeg ny modstand. Jeg er selvfølgelig glad for, at vi er nået hertil, for jeg vil have retfærdighed i den her sag, ligesom med alle andre sager. Jeg kan ikke acceptere, at politiet og Kriminalforsorgen efterforsker sig selv … og så kommer de ud og siger, at en ung rask mand på 23 år er død af sig selv. Der er noget, som hedder det danske retssystem – så sagen skal naturligvis for en dommer”.

“Jeg kan ikke acceptere, at politiet og Kriminalforsorgen efterforsker sig selv” udtaler Nemrin Kalkan (afbilledet). Foto: Privat.

“Det er ikke en strafferetlig sag, men en erstatningssag, som retter sig imod Kriminalforsorgen. Hvad tænker du om det?”

Nermin: “Det er en erstatningssag, men det vigtigste for mig er ikke erstatningen, men at deres ansvar for Ekrems død anerkendes”.

Modstridende forklaringer

Sagens omdrejningspunkt er, hvorvidt Kriminalforsorgens brug af TARP har været skyld i Ekrem Sahins død. Den danske statsobducent konkluderede umiddelbart efter hændelsen, at Ekrem var død af en form for akut stress. En læge fra Rigshospitalets Hjertecenter har dog konkluderet, at den sandsynlige årsag har været iltmangel. Retslægerådet har også undersøgt sagen, og beskriver dødsårsagen som ukendt, men tilføjer at det kan have været iltmangel. Vurderingen af den konkrete dødsårsag er afgørende for udfaldet af retssagen – og kan være med til at påvirke praksis i det danske fængselssystem fremover.

David: “Nu kommer retssagen til at handle rigtig meget om benlås, og om Kriminalforsorgens procedure er forkert eller ej. Det kan jo ende med at ændre praksis for både politi og fængselsvæsen”.

Nermin: “Ja. Jeg får jo ikke min søn tilbage, men det handler ikke kun om Ekrem. Det er også på vegne af andre indsatte. Selv hvis man laver en fejl og ender i fængsel, skal man ikke udsættes for det, Ekrem blev udsat for. Og deres pårørende skal ikke udsættes for de smerter, jeg er blevet udsat for. Jeg er klar til at tage den helt til Højesteret”.

TARP
– TARP er en forkortelse for ‘Total Appendage Restraint Method’, hvor både arme og ben fikseres på ryggen, imens fangen ligger på maven

– Kriminalforsorgens brug af benlås kan være i strid med både Menneskeretskonventionen og FN’s konvention mod tortur, som Danmark ratificerede i 1987. FN’s komité mod tortur skal tilse, at landene ikke overtræder konventionen

– Komitéen har tidligere udtalt sig kritisk om Danmarks brug af benlås i sagen om Benjamin Schou, der blev hjerneskadet under en anholdelse nytårsnat 1992, og som døde i 2008 uden at have genvundet bevidstheden
Jeg får jo ikke min søn tilbage, men det handler ikke kun om Ekrem. Det er også på vegne af andre indsatte.Nermin Kalkan

Retssagen fortsætter torsdag 22. august, hvor der er domsafsigelse.

Læs også: Forbund ønsker benlås-sag for torturkomité


David Balleby Rønbach er aktiv i Fagligt Aktionsnetværk .