Ringe arbejderbeskyttelse står i vejen for ukrainsk EU-medlemskab
Hvis Ukraine skal gøre sig forhåbninger om EU-medlemskab, må lønarbejderes rettigheder prioriteres langt højere. Det er også nødvendigt for at styrke samfundets modstandskraft. Det skriver Vitalii Dudin – medstifter af den ukrainske venstrefløjsorganisation Sotsialnyi Rukh – i dette indlæg

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
EU-kommissionens statusrapport fra 2024 om ukrainsk EU-medlemskab var en kold spand vand i hovedet på den ukrainske regering. Blandt de mange krav, som Ukraine skal leve op til, skiller ikke mindst social- og arbejdsmarkedsområdet sig ud som kritisk i forhold til EU’s optagelses-betingelser.
Tilbagemeldingen fra Bruxelles er klar og kontant: Lønarbejderrettigheder kan ikke ignoreres – og heller ikke med henvisning til den igangværende krig.
Ukraine får endda den dårligste score på området blandt de ti kandidatlande og halter dermed afsted lige efter Kosovo. Bundplaceringen udstiller samtidig, at der er tale om en årelang og systematisk forsømmelse i landet, der går forud for den russiske invasion, og som hænger sammen med skiftende regeringers afvikling af regulering samt marginalisering af fagforeninger.
Resultatet er, at forringelsen af ukrainske lønarbejderes levevilkår nu direkte er blevet en hæmsko for Ukraines udsigter til medlemskab af EU.
Social dialog: Et glemt ideal
Inden for EU er ”social dialog” – eller forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter – i dag en etableret institution og et billede på, hvordan uenigheder kan løses gennem demokrati, forhandlinger og gensidig anerkendelse mellem arbejdsgivere, fagforeninger og regeringer.
I Ukraine er princippet om social dialog tværtimod blevet marginaliseret. Det officielle Nationale Treparts Social- og Økonomiske Råd (NTSEC) – som skulle være drivkraften bag samarbejdsorienterede arbejdsmarkedsreformer – har været inaktivt siden 2021. Uden en fungerende platform for social dialog er fagforeningerne overladt til at reagere defensivt på regeringsinitiativer i stedet for proaktivt at forme politikudvikling.
På lokalt niveau har undermineringen af tidligere forhandlingspraksis været endnu tydeligere. Under henvisning til den militære undtagelsestilstand som følge af invasionen fik arbejdsgivere lov til ensidigt at suspendere kollektive aftaler. Det har store virksomheder som statsbanerne og landets største stålproducent, ArcelorMittal været hurtige til at udnytte.
Den nye lovgivning krænker centrale EU-standarder som Den europæiske Socialpagt, der garanterer retten til kollektive forhandlinger og rimelige lønninger.
Med svækkelsen af fagbevægelsens stilling er medlemstallet styrtdykket, hvor medlemstabet er anslået til 700.000 personer siden 2022. Tilbagegangen afspejler både ødelæggelsen af arbejdspladser, følgevirkninger af krigen og fagforeningernes svækkede evne til at forsvare lønarbejdernes rettigheder.
Sikkerhed på arbejde: Hvem beskytter arbejderne?
Krigen har i sig selv været et stort anslag mod arbejderes sikkerhed, men det ændrer ikke ved, at landets arbejderbeskyttelse i forvejen var utilstrækkelig. Det rådende system fokuserer snævert på reaktive foranstaltninger, mens f.eks. forebyggelse spiller en langt større rolle i EU.
Den ukrainske regerings udkast til en ny lov om sikkerhed på arbejde (Lovforslag nr. 10147) har mødt skarp kritik for sin neoliberale tilgang. Den giver arbejdsgiverne langt større råderet og friheder, mens den omvendt fjerner tryghedsforanstaltninger for lønarbejderne, herunder forringer finansieringen af sikkerhedstiltag og beskyttelse mod farligt arbejde.
På trods af inspiration på visse punkter fra EU-direktiver lever lovforslaget ikke op til minimumsstandarderne – navnlig i forhold til midlertidigt arbejde via vikarbureauer samt adgang til sikkerhedsdata med henblik på forebyggelse.
Med over 200 arbejdsrelaterede dødsfald i industrien i 2023 – halvdelen direkte forbundet med krig – er behovet for omfattende reformer presserende. Alligevel risikerer de nuværende forslag at svække beskyttelsen yderligere. Sammenlignet med den nuværende lovgivning overlader de endnu flere spørgsmål til arbejdsgiverens skøn. Herunder den minimale indbetaling til sikring af arbejdsmiljøet, samt hvor ofte medarbejdere skal instrueres i sikkerheds- og sundhedsspørgsmål på arbejdspladsen.
Et arbejdstilsyn i krise
EU-Kommissionen har påpeget Ukraines ineffektive arbejdstilsyn som en væsentlig mangel. Fraværet af en klar juridisk ramme gør inspektørerne ude af stand til effektivt at håndhæve arbejdsmarkedslovgivningen. Situationen er blevet forværret under undtagelsestilstanden, hvor inspektioner er suspenderet og tilsynet dermed yderligere svækket.
Efter pres fra EU er der fremsat enkelte forslag om et styrket arbejdstilsyn, men stadig kun i begrænset omfang. Så længe Ukraine undlader at gøre som de andre kandidatlande, der har vedtaget dedikerede arbejdstilsynslove, vil landets system forblive utilstrækkeligt.
Manglen på afskrækkende foranstaltninger mod arbejdsrelaterede overtrædelser betyder, at arbejdsgivere, der udnytter loven, uhindret vil kunne fortsætte med det. Dermed bliver både arbejderrettigheder og Ukraines EU-ambitioner undergravet.
Reformer til gavn for arbejderne, ikke blot for Bruxelles
At adressere denne form for systemiske svagheder er langt fra kun en formalitet med tanke på EU-medlemskab. Det er en nødvendighed for Ukraines egen stabilitet og modstandskraft. At sikre en stærk håndhævelse af arbejdsmarkedslovgivningen, styrkelse af den sociale dialog og forbedringer af arbejdsmiljøet er reformer, der gavner hele samfundet.
De ukrainske fagforeninger må bruge anledningen til at samarbejde med internationale partnere og til at hævde deres rolle i at forme landets arbejdsmarked i fremtiden. Krigen har vist, at solidaritet og retfærdighed ikke blot er idealer, man bør stræbe efter, men konkrete og helt afgørende værktøjer for national overlevelse.
Respekt for arbejderes rettigheder gennem robuste reformer vil ikke alene styrke udsigterne til ukrainsk EU-medlemskab, men også styrke landets sociale sammenhængskraft i mødet med den fortsatte aggression.
Ved at prioritere hele arbejdsstyrkens velfærd kan Ukraine lægge grunden for en meningsfuld europæisk integration og vise, at demokratiske værdier og rettigheder for lønarbejdere er centrale for landets fremtidige vej.
Teksten er oversat til dansk af Bjarke Friborg.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER