Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
2. februar. 2022

Debat: Rød politik – dressur og fattiggørelse?

Mens SF og Socialdemokratiet er tabt, er der stadig en smule håb for Enhedslisten, når det gælder at forsvare underklassen i Danmark. Derfor er det ekstra deprimerende at høre Mai Villadsen forsvare tobaksafgifternes yderligere skæve hug til underklassen med at ‘det er godt for dem.’

Venstrefløjen må støtte de fattigste i samfundet, ikke hakke på deres sundhedsvaner, skriver samfundsdebattør Esben Maaløe. Illustration: KLE-art.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

I går hørte jeg Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen i radioen. Hun forsvarede Øs medvirken til stigende ulighed under socialdemokraterne, da de gjorde det sidste gang: “Det er rigtigt at tobaksafgifterne får uligheden til at sige, men til gengæld stiger ligheden jo i sundhed“.

Det er mig for verdensfjernt kære Mai, du søde milde. Du gør de fattige fattigere, og det eneste du kan sige til dem er: “I kan bare lade være med at ryge – så lever I også meget længere i fattigdom og konstante uretfærdigheder, og er livet da ikke bare det smukkeste vi har?”, og helt ærligt: det kan fandme da ikke være nogens livskvalitet, du forstår dig på her? Mange vil faktisk hellere kradse af med maner, end at sidde ufrivillig zombievagt på de nedsparede beskæftigelsestiltag, vi kalder plejehjem. Du kan jo sætte dig selv i et venteværelse et eller andet sted og nyde, at du har sunde lunger, hvis du synes det er så fedt? Tag bare hovedbestyrelsen med, men husk: Ingen alkohol! Så tag lige at fix at også underklassen kan have en tryg alderdom, før du og I begynder at adfærds-dressere dem?

Robin Hønge i skoven

Men hey – hvad med de andre nødder? Ja, hvad med dem? Når jeg egentligt slet ikke gider at nævne SF og S i det her indspark, er det fordi jeg helt og aldeles har mistet håbet til dem. Folketingsgrupperne er simpelthen fjender af underklassen, den er ikke længere. De har lige finansieret skattelettelser til øvre funktionærer, ved at lade de fattigste familier betale deres del af regningen, som om de altså havde nogen del i den regning. Således stod Karsten “Robin” Hønge(SF) ret op og ned i TV-avisen og forsvarede den visionære indsats med konklusionen: “Isoleret set skaber reformen øget ulighed, men skulle det forhindre os i at stemme for den?”.  Isoleret set fra hvad Robin Hønge? Fra Socialismen? Fra Anstændigheden? Fra de benhårde realiteter? Fra alle Valgløfterne?

“Folketingsgrupperne er simpelthen fjender af underklassen, den er ikke længere.”

Robin Hønge mener altså at “ok, nu hvor de, der før har lidt under vores fattigdomsskabende ide om gensidig forsørgelsespligt, er sluppet for videre tiltale, er det sgu også ok at andre, der er ramt af vores konstruktive stemmeafgivelser – de allerfattigste – slipper lidt mønt og er med til at finansiere festen”. En fest komplet med de skattelettelser til højtlønnede, som jo sig hør og bør, før vi alle kan have det rigtigt sjovt. Robin Hønge, helten der tager fra de fattige og synes at han fortjener ros for afmontere dele af den politik der bærer hans egen og SFs underskrift, mens han giver til de rige. 

Peters plan er tæt på genial, det er noget med millioner

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard(S) nævnte, at man jo havde givet de begejstrede modtagere af hans seneste incitamentsskabende nedskæringer “mange muligheder for at få gode penge” – hvorpå han nævnte én eneste: At de ville få 5.000 kr. i bonus, hvis de fandt et arbejde. Kan man være mere virkelighedsfjern? 80% af kontanthjælpsmodtagerne er visiteret “aktivitetsparate”, hvilket er en statspåtvunget positiv eufemisme for “så socialt eller helbredsmæssigt belastet, at et job ikke er umiddelbart relevant”. Fire-femtedele har simpelthen ikke Peters goodwill inden for umiddelbar rækkevidde, og det er vel at mærke tal fra kommunernes egne visitationer. Kommunerne gør alt hvad de kan for at nedvisitere folk for at slippe for udgifter til førtidspension – og de bliver straffet økonomisk af staten hver gang de fejler – så man kan roligt regne med at det indrapporterede underdriver virkeligheden. 

Men Peter, du tager altså simpelthen penge fra folk, og giver dem til gengæld en mulighed, som de ikke har en chance for at benytte sig af? Hvor ligger din allerkæreste produktivitet i det? Folk kommer sig hurtigere hvis de får 5.000 kr? Jamen hvorfor så ikke give dem en million? Det bliver det rene overskud? Du kan gå i fjernsynet og sige “Jeg har en plan!” – det er genialt?

Et håb så firkantet at man kan skære sig på det

Dog .., med Mai og Enhedslisten er der trods alt stadig håb. Blandt andet nægtede de jo at være med til ulighedsmageriet denne gang – hvilket vist mest skyldtes de forringelser for dagpengefolket og de nydimitterede akademikere aftalen indeholdt, men alligevel! Ja, alligevel er det nedslående at høre decideret teknokratiske spidsfindigheder som lamme undskyldninger for øget ulighed. Og det er fortvivlende at bevidne at antirygning åbenbart er langt vigtigere end livskvalitet for dem, der ellers har meget svært ved at opnå den i forvejen.

I øvrigt bør man jo – hvis man er til teknokrati og statistisk empati – lige huske at sundhedsøkonomien faktisk har overskud på rygere. De betaler flere penge i punktafgift end de koster i merudgift på hospitalerne. Det affejer ethvert tilløb til ideer som “nødvendig politik” eller “økonomiske hensyn” eller “de belaster sundhedsvæsenet”, ikke sandt?

Nej tak til livet på et topnedsparet plejehjem

Rygning er noget lort, men at ramme de fattigste som ubetydeligt – men dressurmodtageligt – kollateralt tab i kampen mod tobak er simpelthen ikke i orden. Heller ikke selvom det sker med hjertet på helt rette sted og en evt. solid dosis manglende indfølelse, men i hvert fald i allerbedste selfie-forståelse. Tag lige at gøre folk ikke-fattige først, og hvis I ikke kan det pga. de andre snøbler, ja så må I sgu da vente med at dressere dem til det bliver ægte showtime, eller er det for meget for idealerne?

“Det hedder “økonomisk ulighed” og det er den klareste markør I har for om I gør noget godt og effektivt eller ej.”

Det er slet ikke så svært!

Det hedder “økonomisk ulighed” og det er den klareste markør I har for om I gør noget godt og effektivt eller ej. Nu kan nogle af landets værst stillede så sidde der og betale mere for de smøger, som de jo for – og i – helvede ryger alligevel, alt imens de har lidt færre penge at betale de abnormt stigende el- og varmepriser med, og ironisk nok bliver det den grønne check man bonner dem med. Det er grusom politisk poesi. Tak til Ø for første del og særlig tak skal da helt sikkert gjalde ud over hver en nedrevet betonblok til S og SF for begge dele. 

Ak ja, sådan er der jo så meget. Personligt dør jeg hellere af lungekræft end af at sidde og sive livet ud i årevis på et topnedsparet plejehjem; ubesøgt, vanrøgtet og fornedret. Særligt hvis jeg samtidig skal tudes ørerne fulde af, hvor godt det er for mig, at lugte af institutionsrengøring og yderst sparsom bade-cyklus fremfor de grimme grimme cigaretter. “Pyh ad bad, for dem kan vi slet ikke li’, vel Esben!?”. “Nej mor, dem kan vi slet ikke li’”.


Om skribenten

Esben Maaløe

Esben Maaløe

Samfundsdebattør med fokus på dén økonomiske ulighed, der forstærker klassesamfundets spændinger. Lever på SU og bidrag fra støtter til hans kamp, der blandt andet retter sig mod jobcentrenes behandling af svage. Støt Esbens arbejde via Mobilepay: 52 80 35 40 Læs mere