Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
18. januar. 2021

Rosa Lund om Enhedslistens første politiforlig: Vores parti skal være til at forhandle med

Sammen med uvante samarbejdspartnere som Nye Borgerlige og Konservative indgik Enhedslisten en forligsaftale kort før jul. Solidaritet har talt med partiets retsordfører om aftalen.

Er ‘tryghedskameraer’ venstreorienteret politik? Enhedslisten er for første gang gået med i et politiforlig. Illustration: Peter Møller – Tegn Levende

Den 15. december 2020 trådte en række storsmilende politikere ud af forhandlingslokalet fra samtlige partier i Folketinget undtagen Venstre. Mens Venstre manglede på deres vanlige plads i forligskredsen, havde Enhedslisten for første gang i partiets historie valgt at deltage i et politiforlig.

Men hvilke kameler har Enhedslisten – et parti, som identificerer sig som antiautoritært og rødt – måtte sluge?  Solidaritet har interviewet Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund om den nye aftale.

Overvågningskameraer og bedrageri

Et element i forliget handler om såkaldte tryghedskameraer, som skal være med til at øge grænseovervågningen. Er det ikke imod Enhedslistens værdier at stemme for et forlig, som er med til at øge statens overvågning af dens borgere?

Jo, det er det, og vi har også stemt imod det. Det hænger sådan sammen, at regeringen tidligere har lavet en pakke, som hed ”Tryghed og sikkerhed”. I det her politiforlig, som er blevet vedtaget kort før jul, er der en opsummering af tiltag, som regeringen har flertal med til højre i Folketinget. Det er noget, som allerede er blevet vedtaget uden Enhedslisten. Jeg synes ikke, at vi har ansvar for de kameraer. Vi har stemt imod det i salen.

Men er det ikke rigtigt, at der med det seneste forlig ligger en finansiering af de omtalte kameraer?

Ja, det er rigtigt. Og det synes jeg er en reel kritik. Det er jo rigtigt nok, at på den måde er vi med til at finansiere de overvågningskameraer. Men der er flertal for det – også uden Enhedslisten. Det ville blive gennemført lige meget, hvad Enhedslisten gjorde. Så er det jo et strategisk spørgsmål, om man i denne situation ønsker at stå udenfor og kunne kritisere det ude fra, eller om man hellere vil være indenfor stadig med kritik og kunne få flere ting igennem.

Noget af det, som Nye Borgerlige har været glad for at få igennem i politiforliget, er et pilotprojekt med en enhed mod socialt bedrageri, fordi de mener, der er et  problem med snyd med sociale ydelser – særligt blandt udlændinge. Mener du ligesom Pernille Vermund, at der er brug for en sådan enhed?

Nej, det mener jeg ikke. Det er Pernille Vermunds udlægning af teksten. Hvis man læser aftalen, og hvad der står om socialt bedrageri, så står der ikke, at ordningen er særligt møntet mod udlændige. Det er et forsøg, hvor man udtager seks årsværk fra politiet til at kigge på det her. Det er ikke særligt meget.

“Når Enhedslisten er med i det nye politiforlig ligger det klart i tråd med en udvikling, hvor partiet har bevæget sig i en mere pragmatisk retning.”

Flemming Juul Christiansen, lektor i politik (RUC)

Men det er rigtigt, at enheden er der, og selvom det ikke er noget, der er groet i vores baghave, så er det svært at have noget imod, at vi kigger på, om der er problemer. Jeg køber ikke præmissen om, at folk udnytter systemet, på den måde som Pernille Vermund taler om, men ved at undersøge tingene kan man jo få afkræftet nogle fordomme.

Der har tidligere været talrige eksempler på at borgere har følt sig meget overvåget i forbindelse med sociale ydelser. Kan du ikke være nervøs for, at sådan en ekstra kontrolenhed kan føre til, at der er nogle borgere, som får ubehagelige oplevelser med at blive overvåget af det offentlige?

I de sager, jeg kender til, er det jo ikke politiet, det er vores jobcentre, som er helt langt ude. Der har politiet jo netop en retssikkerhedsmæssig bagage med sig i kraft af deres uddannelse og faglighed. Jeg kan godt forstå, man kan blive bekymret for det, for vi taler jo generelt i den offentlige debat for mistænkeliggørende om mennesker, som har mistet deres arbejde og er syge. Men man skal passe på med at lægge nogle ting i forliget, som ikke står der.

Så i den her forbindelse er du mere tryg ved, at politiet foretager overvågningen, end at jobcentrene gør det?

Jeg har i hvert fald svært ved at være imod, at man undersøger ting.

Men har du tiltro til politiet i den her sag?

”Jeg har i hvert fald en tiltro til, at vi kan undersøge ting. Og det er dét, som står i aftalen”.

I forbindelse med interviewet har Solidaritet været i kontakt med lektor i politik og forvaltning på Roskilde Universitet Flemming Juul Christiansen, som er ekspert i politiske forlig. Han mener, at Enhedslisten er begyndt at ligne flere andre partier i Folketinget, hvor man i højere grad er villig til at acceptere politik, partiet ikke ønsker, mod til gengæld at få politiske resultater andre steder.

“Når Enhedslisten er med i det nye politiforlig, ligger det klart i tråd med en udvikling, hvor partiet har bevæget sig i en mere pragmatisk retning. Jeg vurderer, at de har modereret, om ikke deres position, så i hvert fald deres adfærd,” siger han.

Rosa Lund, nu er det første gang nogensinde, at Enhedslisten er med i et politiforlig. Er det, at I er med forliget et udtryk for, at partiet er blevet mere midtsøgende?

”Jeg vil ikke bruge ordet midtsøgende, men jeg vil bruge udtryk som, at vi er et parti, der forhandler – og at vi er et parti, som bidder sig fast i forhandlingsbordet, mere end vi har været før. Enhedslisten er i mange år blevet opfattet som et parti, der ikke var til at forhandle med, og det er vi færdige med”.


Politiforliget sætter rammerne for politiets og anklagemyndighedens arbejde fra 2021 til 2023. I aftalen er der afsat cirka 650 millioner kroner ekstra til politi og anklagemyndigheden, hvilket stiger til cirka en milliard i 2023.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Om skribenten

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen

Cand.mag i analytisk journalistik. Nyhedskoordinator og organisationsmedarbejder i Solidaritet. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER