Sådan aktiverer du en massebevægelse – Interview med Alle På Gaden For Et Frit Palæstina-initiativet

Solidaritet: Vi har forsøgt at få et interview med jer i mere end et år. Det er sjældent, I udtaler jer i pressen. Hvorfor er I så svære at få et interview med?

Bilal: Det er simpelthen, fordi vi er frivillige aktivister. Vi har alle sammen et andet liv, og vi er engageret i mange forskellige sager. Så vi har travlt med mange forskellige ting.

Tara: Men der har også været perioder, hvor vi har været nødt til at tænke over, hvilke medier man skulle tale med. Ud over den hetz man oplever fra specifikke medier, så er man også åben for at blive chikaneret af privatpersoner, hvis man står frem med sit navn. Det gør, at man lige skal finde ud af, hvornår man skal tale med medierne.

Bilal: Der har været perioder med hetz i mainstream-medierne, hvor både bevægelsen og enkeltpersoner er blevet angrebet. Jeg kender i hvert fald fem-seks personer, som er blevet hængt ud for at sige deres mening. Så det er vigtigt for os at beskytte vores aktivister.

Solidaritet: Alle på gaden for et frit Palæstina-initiativet (herefter Alle På Gaden, red.) afholdt stordemonstration i København i lørdags (15. februar, red.). Der var omkring 4000 mennesker. Hvordan gik demonstrationen?

Tara: Jeg synes, det gik rigtig godt. Det var både smukt og meget koldt med snevejr. Så det forhindrede en del mennesker – især børnefamilier – i at komme. Men det hele gik godt, og vi havde nogle rigtig stærke talere. Jeg er glad for at være med til at samle så mange mennesker igen og igen. Og jeg var meget rørt over, at der var så mange mennesker, der trodsede vejret og dukkede op.

Hvordan holder man dampen oppe?

Solidaritet: Hvordan blev I engageret i Alle På Gaden?

Bilal: Der har længe været en koalition af forskellige grupperinger – Internationalt Forum, Boykot Israel, Free Gaza og forskellige palæstinensiske foreninger. Selv var jeg aktiv i Internationalt Forum. Denne koalition havde ikke noget egentligt navn, men den stod for at afholde forskellige demonstrationer og happenings, også inden 7. oktober.

Tara: Jeg var ikke så fokuseret på Palæstina-spørgsmålet inden 7. oktober. Jeg har jødisk baggrund, så min aktivisme var især i jødiske fællesskaber, da jeg i en periode boede i USA. Efter 7. oktober begyndte antizionistiske danske jøder også at finde hinanden. Det blev startskuddet på, at vi senere hen etablerede det, der hedder ”Jøder for retfærdig fred – af 5784” (år 5784 i den jødiske kalender, september 2023 – august 2024 i vores kalender, red.). Derefter blev jeg inviteret ind i arbejdet med demonstrationerne i november 2023 – i det der senere blev Alle På Gaden.

Solidaritet: I har efterhånden holdt mange demonstrationer. Kan I godt holde dampen oppe?

Bilal: Efter 7. oktober begyndte den koalition, jeg talte om tidligere at afholde daglige demonstrationer. Det blev siden til tre demonstrationer om ugen, og nu er det en demonstration om ugen. Det har vi gjort for at kunne holde konsistente demonstrationer – uden at brænde ud.

Tara: Vi kan godt holde dampen oppe. Men man skal hele tiden have øje for den aktuelle situation, både i Palæstina og i aktivistmiljøet i Danmark. Det her er et maraton. Man skal overveje, hvordan man omstiller sig til forskellige faser og lægger vores energi der, hvor det giver bedst mening. Og samtidig kan enkeltpersoner have brug for en pause.

Men generelt ser vi utroligt mange meget dedikerede mennesker. Vi ser en masse helt almindelige danskere, som har gjort det til en del af deres dagligdag at gå i demonstration.

Bilal: Der kommer nogle vigtige begivenheder i den nærmeste fremtid. Våbenhvilen hænger i en tynd tråd, Gaza trues af Trumps planer om etnisk udrensning, og Danmark eksporterer stadig våben til Israel. Fredag 21. – onsdag 26. februar er der en camp i København under parolen ”Cut ties with genocide”. Den er arrangeret af en gruppe ved navn CRAC Collective (Collective Resistance And Care, red.), som vil gøre opmærksom på, at danske virksomheder stadig tjener penge på folkemordet. Her kommer der også en masse udenlandske aktivister.

Provokationer fra medier og individer

Solidaritet: Har I oplevet nogen problemer i forbindelse med demonstrationerne?

Tara: Der har været overraskende få problemer i selve afviklingen af demonstrationerne. Selvfølgelig har nogle folk forsøgt at dukke op for at provokere demonstranterne. Det er vel uundgåeligt. Men generelt tror jeg, at folk i bevægelsen godt er klar over, hvorfor de er der, og at de ikke skal lade sig provokere af individer, der får et kick af at provokere.

Her hjalp det også, at vi begyndte så intenst med demonstrationer hele tiden. Her lærte vi hurtigt, hvordan vi kan afholde demonstrationer på en måde, så vi undgår problemer.

Bilal: Generelt er demonstranterne så modne, at de ikke lader sig provokere så let. Det er folks moralske kompas, der har fået dem på gaden. Derfor tror jeg, at de også opfører sig godt.

Tara: Efterhånden begynder man også at lære hinanden at kende. Når de samme aktivister har lavet det samme i flere år, opbygger de en tillid til hinanden. Når der er den form for tryghed mellem aktivisterne, kan man nemt gå hen til hinanden for at køle en ned, hvis vedkommende har brug for at blive kølet ned.

Bilal: Op til stordemonstrationerne har vi set et mønster i, at medierne har forsøgt at finde noget at angribe os for. Det har fx været BT, Berlingske og Weekendavisen samt Israels ambassades Twitter-profil. Vi kan godt tåle kritik, så længe det er en saglig kritik, der giver mening, og som man kan diskutere. Og ikke bare noget, der går efter enkeltpersoner.

“Vi skal ikke tages som gidsler af politiske eller religiøse bevægelser”

Solidaritet: Der er en række klare retningslinjer om, hvordan folk skal opføre sig til demonstrationerne. Hvorfor vil I ikke have tilkendegivelser – eksempelvis fra politiske partier?

Bilal: Formålet med retningslinjerne har været at skabe et trygt og inkluderende rum for alle. Retningslinjerne er også til for at gå imod de beskyldninger, højrefløjen smider efter os – om at vi er en samling blodtørstige og terrorstøttende antisemitter. Derfor har vi forbudt alle andre flag end det palæstinensiske – og til tider det libanesiske, når Israel udvidede sine krigshandlinger til Libanon.

Tara: Retningslinjerne er blevet udviklet løbende. Vi skal undgå, at vores demonstrationer bliver brugt til, at andre kan fremme deres egne interesser. Det gælder fx politiske partier. Vi skal have de retningslinjer, der er behov for.

Solidaritet: Er retningslinjerne også lavet for at undgå, at folk til demonstrationerne fx laver kampråb, der støtter Hamas?

Bilal: Vi ønsker ikke at blive taget som gidsel af politiske partier eller religiøse bevægelser. Og det er vi lykkedes med. Der har aldrig været chants til støtte for Hamas eller andre politiske partier, som højrefløjen løgnagtigt har påstået og beskyldt os for.

Ingen plads til antisemitisme

Solidaritet: Tara, du nævnte, at du har jødisk baggrund. Har du oplevet noget ubehageligt til demonstrationerne?

Tara: Jeg har ikke selv oplevet noget antisemitisme. Jeg har hørt fra en bekendt, at vedkommende er gået forbi en demonstration, hvor de råbte noget, der lød antisemitisk. Jeg tror ikke, at det var en af vores demonstrationer.

“Jøder for retfærdig fred” har været med fra starten. Demonstranterne er rigtig gode til at forstå, at vi med jødisk baggrund også er en del af bevægelsen. Det er en konstant reminder om, at bevægelsen ikke er antisemitisk. Min oplevelse er, at det er beskyldningerne imod demonstrationerne, der er antisemitiske. De sidestiller nemlig staten Israel med det jødiske folk. Og når man gør det, så udvisker man, at der har været antizionistiske jøder fra den politiske zionismes start.

Så der er ikke specielt udpræget antisemitisme blandt Palæstina-støtterne. Men nogle folk har måske ikke kendt til forskellene mellem antisemitisme og antizionisme. Det gør de nu.

Bilal: Men vi kommer til at møde beskyldninger om antisemitisme, når loven om en øget indsats mod antisemitisme træder i kraft. Den bruger International Holocaust Remembrance Alliances (IHRA, red.) definition af antisemitisme, hvor kritik af staten Israel bliver udlagt som antisemitisme. Den lov åbner for, at vi kan beskyldes for antisemitisme, når vi kritiserer Israel.

Det bliver en stor udfordring, og vi har været i kontakt med en række politikere og partier, men desværre uden den store lydhør.

Solidaritet: ”From the river to the sea”-kampråbet er blevet kritiseret. Hvordan forstår I det kampråb?

Tara: Folk drager sine konklusioner på baggrund af noget, der ikke bliver sagt. Slagråbet bliver beskyldt for at ønske at hælde alle jøder i havet, men det siger man jo ikke.

Bilal: Når man taler om, at Palæstina skal være frit fra floden til havet, handler det også om, at også Israels palæstinensiske befolkning bliver undertrykt. Palæstinenserne bliver ikke kun undertrykt i Gaza og på Vestbredden. Amnesty konkluderede i en rapport fra 2022, at Israel fører apartheid mod den palæstinensiske befolkning.

Råbet er et kald om frihed for alle palæstinensere fra floden til havet. Fordi palæstinenserne bliver undertrykt fra floden til havet – og fordi de palæstinensiske flygtninge er forment retten til at vende tilbage til deres hjem, som de blev fordrevet fra.

Skal Gaza blive en Trump-riviera?

Solidaritet: Hvad betyder den nuværende våbenhvile-aftale og Donald Trumps planer for Mellemøsten for jeres arbejde?

Bilal: Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. Der bliver hele tiden annonceret trusler og planer.

Våbenhvilen hænger i en tynd tråd – og en del af våbenhvilen er også, at Gaza skal genopbygges. Mens våbenhvilen har stået på, har vi set kæmpe angreb på Vestbredden, og især på flygtningelejrene på Vestbredden. Så situationen er ikke i ro. Flygtningelejrene er under belejring med angreb fra land og fra luften. Så det er som om, Israel har stoppet en forbrydelse for at starte en anden.

Trumps planer om at fordrive palæstinenserne fra Gaza for at lave en riviera er endnu en strategi for at forsøge at fordrive palæstinenserne. Det er klassisk imperialisme, også selv om man pakker det ind i et så eksotisk udtryk og kalder det for en riviera.

Tara: Det er vigtigt at huske, at vi demonstrerer i en dansk sammenhæng. Vi gør det for at sikre, at der er en fremtid for Palæstina, men vi gør det også, fordi vi i Danmark også fortjener en regering, der respekterer de internationale konventioner. Det er en sideløbende kamp at sørge for, at vi i Danmark får det vi fortjener – ikke at være medskyldig i folkemord.

Medmenneskelig kærlighed

Solidaritet: Lad os prøve at komme lidt tilbage til bevægelsen. Hvad gør I for at fastholde folk?

Tara: Vi passer på hinanden. Jeg tror, at man bedst fastholder folk, hvis de ved, at de er en del af et fællesskab, der kæmper for vores medmennesker. Derfor holder vi konsekvent fast i, at vi skal have fokus på den medmenneskelige kærlighed. Det gælder både på gaden og i et bredere menneskeligt perspektiv.

Jeg har ikke et personligt forhold til Palæstina, men jeg ved, at min indsats gør en forskel for herboende palæstinensere og for folk i bevægelsen. Nogle dage – når målet om fred og retfærdighed virker ekstra langt væk – kan det være nok til at holde mig kørende.

Folk har arrangeret mange mindre grupper, hvor folk kender hinanden og stoler på hinanden. Vi prøver at bygge broer og relationer på tværs af grupperne.

Bilal: Virkeligheden hjælper også til at fastholde folks engagement. Vi er blevet beskyldt for at være konspirationsteoretikere, men dette folkedrab er virkelig veldokumenteret. Det har fået folk til at gå på gaden. På samme måde er Trump meget tydelig. Han vil gerne fordrive palæstinenserne og bygge en riviera. Det er da med til at forarge folk.

Tingene kan godt være anderledes

Solidaritet: Der er store demonstrationer i mange forskellige lande. Har I kontakt med aktivisterne i de andre lande?

Tara: Der er ikke nogen formel international organisation. Men efterhånden som tiden går, opbygger vi også flere og flere relationer på tværs af grænser. Det hjælper, når man skal koordinere noget mellem forskellige lande.

Bilal: Vi er i vedvarende kontakt med demo-arrangørerne i andre lande – også uden en formel international organisation. Sidste år lavede vi en fællesnordisk demonstration, som blev holdt i 25 forskellige byer i Skandinavien. Vi har også tidligere lavet en stordemonstration i samarbejde med bevægelsen i byer over hele verden

Solidaritet: Hvad med resten af Danmark. Er I også til stede dér, eller er I kun i København?

Tara: Alle På Gaden står for demonstrationerne i København. Vi opererer ikke uden for København. Der har hele tiden været vedholdende aktivister, som har arrangeret demonstrationer i andre byer. Det er især sket i Aarhus og i Odense. Og solidaritets-grupperne i Jylland har hjulpet hinanden, så der er blevet afholdt demonstrationer i mange forskellige jyske byer. Alle På Gaden er den gruppe, der arrangerer demonstrationer i København. Da København er den største by, er det også vores demonstrationer, der er de mest besøgte. Men aktivisterne har lavet et stort stykke arbejde i hele landet.

Det handler ikke kun om demonstrationer – det handler også om at blive synlig på flere forskellige måder. I november 2024 var ”Jøder for retfærdig fred” fx til stede ved flere Krystalnat-arrangementer landet over. Det var vi ikke i stand til tidligere, men nu har vi skabt netværket flere steder i landet, så vi kommer bredere ud med vores budskaber.

Solidaritet: Er der noget, I ønsker at tilføje?

Tara: Mit liv er blevet enormt beriget af, at jeg nu kender en masse forskellige mennesker, som jeg ikke havde lært at kende uden vores bevægelse. Det driver også mig. Vi i bevægelsen udlever beviset på, at tingene godt kan være anderledes.

---

Vil du også til Palæstina-demo? Her er en oversigt over de næste demonstrationer i København.