Murerforening: Sæt OK20-forhandlingerne på pause
En konflikt ville være uansvarlig i den nuværende situation. Derfor opfordrer Murernes Brancheklub til at forhandlingerne om OK20 sættes på pause.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
En konflikt ville være uansvarlig i den nuværende situation. Derfor opfordrer Murernes Brancheklub til, at forhandlingerne om OK20 sættes på pause – mens epidemien raser.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Har du selv et indlæg du gerne vil have publiceret? Så skriv til Solidaritet.
Har du en historie om virksomheder eller organisationer, der svigter sine ansatte/medlemmer under krisen? Så kontakt Solidaritet!
Af Anders Carlslund Larsen, næstformand i Murersvendenes Brancheklub Aarhus
Det kan ikke være rigtigt, at overenskomstforhandlingerne skal presses igennem, mens Danmark er ramt af en pandemi, som ikke er set før i nyere tid. Når statsministeren meddeler, at ALLE danskere skal være medvirkende til, at Danmark kommer gennem denne situation så godt som muligt, kan det ikke passe, at forligsmanden – efter opfordring fra DA & FH – fastholder, at OK20-forhandlingerne skal fortsætte.
Vi vil ikke finde os i, at vores forhandlere skal sætte deres eget og deres families helbred på spil. De bliver tvunget til at rejse tværs gennem landet, fordi man ikke vil sætte overenskomst-forhandlingerne på pause, til vi er tilbage til en mere normal hverdag. De opfordres samtidig til at arbejde hjemme, når det er muligt, at indstille unødige aktiviteter, ikke at forsamles i store antal, og så videre. Så er det i den grad uansvarligt, at man presser på for, at overenskomstforhandlingerne skal opretholdes.
“Skulle vi komme i den situation, at der bliver stemt nej til det forlig, der kunne komme, vil det være uansvarligt at sende det private arbejdsmarkedet i en storkonflikt – samtidig med at vi er ramt af en pandemi.”
En forhastet proces omkring overenskomstforhandlingerne og efterfølgende afstemning om resultatet, giver ikke de rammer for vores overenskomster, og derigennem vores arbejdsforhold, som de fortjener. Vi vil være forhindret i at holde medlemsmøder, besøge kollegaer på deres arbejdspladser, og få en god debat om hvad der skal stemmes om. Det vil ikke være i orden, vores kollegaer har ret til og fortjener at stemme på et oplyst grundlag. Skulle vi komme i den situation, at der bliver stemt nej til det forlig, der kunne komme, vil det være uansvarligt at sende det private arbejdsmarkedet i en storkonflikt – samtidig med at vi er ramt af en pandemi.
Derfor: Sæt forhandlingerne på pause!
Til vores forhandlere: Forhandlingsudvalget inden for 3F’s Byggegruppe er kongresvalgte kollegaer fra hele landet, nogle har valgt at møde op til forhandlingerne, og nogle har valgt at blive hjemme. Vi Murersvende i Århus respekterer og bakker op om alle i forhandlingsudvalget og deres valg. Ligesom vi bakker op om, at vi er sammen om OK20, og forventer reelle forhandlinger om vores overenskomster, samt løsninger på social dumping.
Det gjorde vi i går, det gør vi i dag, og det gør vi altid.
– På bestyrelsens vegne

Anders Larsen er uddannet murer og næstformand i Murernes Brancheklub Aarhus.

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER