Sanders-bevægelse får massiv medvind i Nevada

USA’s nye politiske vinde var lørdag tydeligt til stede i delstaten Nevada, hvor Bernie Sanders vandt primærvalget med 46% af det samlede antal stemmer (foreløbige tal, red.).

Nevada er en af de mest mangfoldige stater i USA, og derfor havde Sanders medløb, da han ifølge meningsmålinger fører blandt latinamerikanske og sorte vælgere i hele landet. Det var også én af de stater, som blev hårdest ramt af finanskrisen i 2008, og derfor blandt de stater, hvor der blev fortaget flest tvangsauktioner.

Et budskab der giver genlyd

Nevadas borgere består i dag af en særligt medtaget og fortvivlet vælgerbase. De har på første hånd oplevet, hvad det vil sige at få nedsat levestandarden i løbet af én enkelt generation, og de er ikke blinde for årsagen til det.

Valg i USA 2020

– Solidaritet dækker det amerikanske valg frem mod november 2020

– Hold dig opdateret via tagget ‘usavalg2020’

+

Fortællingen om bank- og finans-industriens blinde gambling med boliglån – hvor der blev opbygget et luftkastel, som fungerede som en boble der bristede – er gået rent hjem hos Nevadas demokratiske vælgerbase. Statens middelklasse føler ikke, det er deres skyld, at de ikke kunne betale lånene tilbage, og derfor runger Sanders’ budskab så rigt i deres ører.

Sanders fortæller dem, at skylden ikke er deres. At den ligger hos en lille elite, der havde ansvaret for et udbud af ufornuftige lån og ufornuftig bankrådgivning. Ikke bare fejlede de – de undgik retsforfølgelse og konsekvenser for deres opførsel. Derudover skulle den almindelige middelklasseborger, helt uretfærdigt, via skattebetaling, finansiere en gigantisk hjælpepakke, som sikrede bankernes overlevelse og toplønninger til direktørerne.

Bloomberg i kulissen

Hvor Sanders nyder stor opbakning fra minoritetsvælgere, ser det ganske anderledes ud for Michael Bloomberg. Milliardæren Bloomberg har en fortid som borgmester i New York, hvor han beskyldes for at have implementeret racistisk lovgivning gennem den såkaldte ‘stop and frisk’-politik. Den tillod politimænd sporadisk at stoppe hvem som helst de havde mistanke om bar håndvåben. Problemet bestod i, at denne metode systematisk blev brugt i de nabolag, som havde mange afroamerikanske indbyggere. Hans indtræden i valgræset kan derfor have hjulpet Sanders med at vinde vælgeres tillid, da hans budskab står i klar kontrast til Bloomberg.

Siden Bloomberg trådte ind i det demokratiske primærvalg, har han brugt flere hundrede millioner dollars på valgreklamer og kampagner på de sociale medier. Han ligger i de seneste målinger til at have ‘købt sig’ til opbakning fra 13-17 % af stemmerne.

Sejr til Sanders’ tydelige budskab

Sanders har lige fra starten haft det stærkeste økonomiske fundament for en politisk bevægelse. Signal- og brand-værdien i at have modtaget millioner af donationer med en gennemsnitsværdi på 18 dollars, fortæller den amerikanske befolkning, at Bernie-bevægelsen ikke skal tjene de private virksomheders økonomiske interesser. Tværtimod er USA’s nye, socialistiske bevægelse til for den almindelige borgers ret til et anstændigt liv. Sanders har konsekvent takket nej til at modtage penge fra virksomheder gennem såkaldte ‘Super Pacs’ – og har i stedet bygget sin økonomi op om folkelig opbakning. Alene i januar måned modtog Sanders-kampagnen 1,3 millioner menneskers individuelle donationer.

Det budskab trængte særligt igennem i Nevada, hvor Sanders vandt med 46 procent af stemmerne – dobbelt så mange procentpoint som andenpladsen, der gik til den tidligere vicepræsident Joe Biden med 19 procent. Biden blev efterfulgt af Indiana-borgmesteren Pete Buttigieg på tredjepladsen med 15,3 % – lige over spærregrænsen på 15 % for at få delegerede – samt Massachusetts senator Elizabeth Warren på fjerdepladsen med 10 procent.