Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
25. april. 2022

SF’er med opråb: Ved magthaverne ikke, hvad en professionsbachelor er?

Politikerne forsøger hele tiden at sætte barrierer op for unges uddannelsesvalg. Hvis man i stedet satte studievejledning tilbage i højsædet, kunne man give de unge mulighed for rent faktisk at vælge den uddannelse, der passer til dem, skriver folketingskandidat Sofie Lippert.

Ved politikerne overhovedet, at de mellemlange uddannelser allerede findes? Man kan komme i tvivl, mener Sofie Lippert. Foto:

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Økonomer i kommissioner og politikere med cand.scient.pol.-baggrund mener, at unge tager de forkerte uddannelser – især hvis vi går på universitetet, ligesom de selv har gjort. Det er endnu en gang klart med reformkommissionens nye udspil til en ny indretning af de akademiske uddannelser og mindre SU til universitetsstuderende.

Det er endnu et forslag i rækken af bud på, hvordan vi ved at gøre de klassiske universitetsuddannelser mindre attraktive eller sværere at få adgang til, skal få flere til at tage erhvervsuddannelser og professionsuddannelser inden for velfærdsområderne. 

Det taler ind i en offentlig fortælling, der har hersket i mange år om – at alt for mange unge vælger universitetet frem for andre uddannelser. Det er sandt, at flere vælger universitetet til end for 10, 20, 30 eller 50 år siden. Det er helt sikkert også sandt, at mange starter på universitetet uden at føle sig hjemme dér – og uden egentlig helt at have forstået, hvad det indebærer at tage en akademisk uddannelse. Det interessante er dog, at løsningerne på det problem af en eller anden grund altid skal findes ved at ændre universiteterne – og vel at mærke altid bliver fremlagt af folk, der har gået på universitetet. 

Universitetet er stadig for et mindretal

Men det er jo klart, at universitetet virker som det eneste valg for alt for mange unge, når samtlige politikere og kommissionsmedlemmer har taget universitetsuddannelser, og ærligt talt ikke lader til at vide, at det selv i dag er et lille mindretal af en ungdomsårgang, der går på universitetet. Det høres, fx når argumenter for at hæve kravene til at gå på gymnasiet og dermed tvinge folk på erhvervsuddannelser går på, at ”alle ikke skal gå på universitetet”. Et nærmest meningsløst udsagn i den sammenhæng, når man ved, at en meget stor andel af unge med en gymnasial uddannelse tager en mellemlang videregående uddannelse bagefter – altså en uddannelse, der intet har med universiteter at gøre. 

“Den største udfordring i forhold til at få færre til at vælge universitetet… er i virkeligheden manglende viden om alternativerne.”

Det virker dog til, at de mellemlange videregående uddannelser ikke eksisterer, hvis man lytter til den offentlige debat – altså lige med den undtagelse at man inden for de seneste par år har opdaget, at vi står med en ret akut mangel på dimittender fra de tre største professions-uddannelser: sygeplejersker, pædagoger og lærere. Ud over denne erkendelse handler den offentlige debat dog typisk om to ting: erhvervsuddannelser og universiteter. Og det er da fedt, at vi faktisk taler om erhvervsuddannelserne. Det ville bare være federe, hvis politikerne også lige hostede op med de penge, der skal til for at sikre kvaliteten af uddannelserne og trivslen blandt de unge, som går der. 

Den største udfordring i forhold til at få færre til at vælge universitetet – eller i hvert fald sikre at det kun er dem, der drømmer om en universitetsuddannelse, der søger ind på en – er i virkeligheden manglende viden om alternativerne. Både blandt de unge selv og blandt de eksperter og beslutningstagere, der forsøger at reformere vores uddannelsessystem endnu engang. Når den såkaldte reformkommissions svar på at sikre bedre uddannelser for alle er at lave erhvervsrettede kandidater til de akademiske bacheloruddannelser, lugter det langt væk af, at de ikke aner, at de erhvervsrettede (og ofte 4-årige) professionsbachelorer allerede findes. Og hvordan skal de unge vide det, når eksperterne ikke gør, og der nærmest ingen uddannelsesvejledning er at hente i systemet i dag? 

Jeg har mødt folk, som har læst statskundskab på universitetet, der brokker sig over, hvor fjernt fra virkeligheden deres studie var, og at de gerne ville have haft noget mere praksisnært. Hvortil jeg har peget på den udmærkede professionsbachelor i offentlig administration, som er alt dét de beder om, men som de aldrig har hørt om før. 

For små ti år siden afskaffede man den individuelle uddannelsesvejledning i folkeskolen og erstattede den med differentierede karakterkrav på forskellige ungdomsuddannelser. Det fik ikke flere til at tage en erhvervsuddannelse – mig bekendt har der de seneste ti år også været flere og flere, der vælger gymnasiet til og erhvervsskolen fra. Tilsvarende er det ikke justeringer af universitetsuddannelserne, dårligere adgang til SU eller højere adgangskrav, der får færre til at vælge en akademisk uddannelse, som ikke passer til dem. 

Det er så vanvittigt umyndiggørende, at man ikke tror, at vejen til det rigtige uddannelsesvalg er gennem oplysning og vejledning, men i stedet gennem nudging og barrierer. Og samtidig er det så pinligt, at det tydeligt viser sig i forslagene, at magthaverne ikke selv aner, hvad der er af muligheder i det danske uddannelsessystem, og selv godt kunne trænge til noget vejledning.  I stedet for at vende op og ned på universiteterne for gud ved hvilken gang har jeg et simpelt forslag til politikerne: genindfør den individuelle vejledning i folkeskolen, indfør obligatorisk uddannelses- og karrierevejledning på alle ungdomsuddannelser og etabler opsøgende uddannelsesvejledning til unge med sabbatår. Giv os en chance for at tage et reelt oplyst valg, så tror jeg, vi vil se, at de unge faktisk gerne vil vælge en uddannelse, der er den rigtige for dem.


Om skribenten

Sofie Lippert

Sofie Lippert

Folketingskandidat for SF. Tidligere landsforkvinde for SF Ungdom. Ønsker med egne ord "at få venstrefløjen til at gå mere i offensiven, og skriver derfor om det vi kæmper for - alt dét, der skal til for at skabe et mere lige samfund"   Læs mere