Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
20. februar. 2024

Sidste år var det varmeste år på kloden nogensinde – mens oliegiganter tjente svimlende profitter

Jeg drømmer om en fremtid, hvor vores familier er trygge, og hvor luften, jeg indånder, er ren. Det er desværre en drøm, som er truet af den internationale fossilindustri og deres evige jagt på profit

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

I denne måned offentliggør de internationale olie- og gasselskaber deres gigantiske profitter, og tallene er chokerende. Eksempelvis sætter TotalEnergies – det største selskab i den danske del af Nordsøen – i 2023 igen rekord med et overskud på svimlende 21,4 milliarder dollars eller 150 milliarder kroner.

Fossile brændsler er den absolut største årsag til klimakrisen. Klimakrisen tvinger folk rundt omkring i verden ud i ekstremt vejr, der i værste fald kan slå ihjel. Også herhjemme raser stormene, himlen åbner sig i voldsomme skybrud, og havet bølger ind i kældre, haver, huse og byer.

Deres profit er vores klimatab

Olieselskaberne ignorerer ødelæggelserne; de fortsætter hensynsløst med at udvide deres destruktive forretning og bore os dybere ned i klimakrisen. Det kan blive dyrt, hvis vi tier stille. Jeg håber, du vil være med til at kæmpe for en tryggere planet og stå op imod den grådige fossilindustri.

Sidste år mærkede vi både det varmeste år nogensinde målt på kloden – og samtidig det mest indbringende år for de fossile selskabers aktionærer.

Fossilindustrien har kendt alt til klimakrisen, som de uden sammenligning har været den største årsag til i adskillige årtier, men de har skjult sandheden og benægtet videnskaben.

Den økonomiske omkostning alene fra ekstremt vejr rundt om i verden i 2023 vurderes til at være 301 milliarder dollars.

Det er på høje tid med retfærdighed. Regeringer verden over bliver nødt til at få disse virksomheder til at stoppe med at bore efter olie og gas og begynde at betale for den skade, de bevidst har forvoldt.

Vær med til at vise, at vi ikke vil lade stå til, mens krisen bliver værre og værre.

Om skribenten

Helene Hagel

Helene Hagel

Klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER