Fem års-dag for bombeangrebet i Ankara
For fem år siden sprang to bomber i Ankara ved Fredsblokkens demonstration. Politiets reaktion var sigende for Erdogans Tyrkiet.
For fem år siden sprængtes to bomber i Ankara ved Fredsblokkens demonstration. Politiets reaktion var sigende for Erdoğans Tyrkiet.
Af Sinem Demir
I dag 10. oktober er det 5 år siden, at Ankara blev ramt af et bombeangreb. Hele 103 mennesker mistede livet under angrebet, der i dag anses af den brede del af venstrefløjen – samt enkelte socialdemokrater – som et symbol på fred, frihed og kampen for demokrati.
De 103 mennesker, som var samlet, var en del af bevægelsen “Fredsblokken” (Barış Bloku), som blev dannet af en gruppe parlamentarikere fra partierne HDP og CHP, og af fagforeningsfolk m.fl., som protest mod Tyrkiets deltagelse i krigen i Syrien.
10. oktober 2015 var der planlagt en større demonstration for fred ved Sihhiye-pladsen. I den forbindelse mødtes flere deltagere fra ‘Fredsblokken’ foran Ankara togstation kl. 10, for at tage samlet videre til pladsen. Kl.10.04 sprang to bomber med 3 sekunders mellemrum.
Sårede mødt med knipler
I stedet for at blive mødt af ambulancer, som rykkede ud for at hjælpe de sårede, var de første fremmødte ‘Çevik Kuvvet’ (tyrkisk special-politistyrke mod demonstranter, red.). De angreb både de sårede og dem, som prøvede at hjælpe de sårede med tåregas.
“Præsident Erdoğan truede efterfølgende befolkningen med, at valgresultatet ville få konsekvenser. Den linje, som blev lagt fra AKP-regeringens side dengang, er stadig den, som bliver brugt i dag, fem år efter.”
Man kan ikke tale om bombeangrebet i Ankara 10. oktober 2015, uden også at tale om den politiske situation i Tyrkiet. Man kan især ikke undlade at tale om valget fire måneder forinden i juni 2015, hvor HDP fik et jordskredsvalg, og kom over spærregrænsen med hele 13% af stemmerne.
Præsident Erdoğan truede efterfølgende befolkningen med, at valgresultatet ville få konsekvenser, og at der kort tid efter valget i juni ville blive udskrevet et omvalg, sat til november samme år. Den linje, som blev lagt fra AKP-regeringens side dengang, er stadig den, som bliver brugt i dag, fem år efter.
Efterforskningen af bombeangrebet er fortsat i gang. Det formodes, at DAESH (Islamisk Stat, red.) stod bag angrebet. Det er bemærkelsesværdigt, at det har været muligt for DAESH at organisere sig i Tyrkiet, at angrebet ikke blev standset, og at personerne bag endnu ikke er blevet fanget, når Tyrkiets efterretningstjenestes styrke tages i betragtning.
Derudover er det også bemærkelsesværdigt, at der fra regeringens side ikke var taget ordentlige foranstaltninger for demonstrationen og for sikkerheden, selvom den var blevet anmeldt i god tid. Men Erdogans Tyrkiet er ikke et sted, som prioriterer sine modstanderes retssikkerhed.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)