Skattelettelsen til virksomhedsarvinger skal rulles tilbage – uden at ryste på hånden

Før valget stod oppositionen samlet om, at man som det første skulle tilbagerulle den skattelettelse på 1 milliard kr. der var blevet givet virksomhedsarvinger. Hvis vi nu lader os presse til ikke at lave en fuld tilbagerulning af arveafgiften på virksomhedsoverdragelser, viser det derfor to ting: At vi ikke kan indfri ambitionerne om at gøre noget ved den økonomiske elites privilegier og den ulighed, det fører med sig. – Og at de store altid får ret.

Af Jonas Gielfeldt

I 2017 gennemførte et smalt flertal bestående af blå blok en skattelettelse, som fik en samlet opposition fra Enhedslisten til Radikale Venstre op i det røde felt. Skattelettelsen var en markant sænkelse af bo- og gave-afgiften (populært kaldet arveafgiften) for generationsskifte af erhvervsvirksomheder. Ligesom ved anden arv beskattedes overdragelse af erhvervsvirksomheder med 15 pct. over et bundfradrag, som i 2019 er på 295.300 kr.

Arver du fx et sommerhus af dine forældre til en værdi på 700.000 kr., så betaler du altså 15 pct. af beløbet, der overskrider bundfradraget. Men med lovforslaget blev der lavet en særlig lav afgift for overdragelse af erhvervsvirksomheder til næste generation. Afgiften blev aftalt at skulle sættes ned gradvist fra 15 pct. til 13 pct. i 2016 og 2017, 7 pct. i 2018, 6 pct. i 2019 og 5 pct. i 2020 og frem. Prisen for dette vil fuldt indfaset være 1 mia. kr. i 2020. Det skulle altså være billigere for virksomheder at blive overdraget. Samtlige oppositionspartier var imod denne skattelettelse, og derfor var der også håndslag i rød blok på, at man som noget af det første skulle fjerne denne lempelse og rulle afgiften tilbage på 15 pct. efter et valg. Nu er vi her efter valget, med et klart mandat til en ny politik. Men fastheden er desværre ved at fordufte.

Oppositionen vakler

Ikke overraskende var de første til at vakle Radikale Venstre, der i starten af september meddelte, at de overvejede at give de familieejede virksomheder en modydelse, når man rykker afgiften tilbage til det gamle niveau. Man ville til gengæld genindføre formueskattekursen, som blev fjernet under Thorning-regeringen. Formueskattekursen var en model for værdiansættelse af de virksomheder, som skulle generationsskifte. Værdiansættelsen er helt central for, hvor stor en afgift der skal betales af virksomhedsarven. Problemet var, at formueskattekursen notorisk undervurderede værdien af virksomhederne, hvorved beskatningen blev lavere, end den burde være. Skatteministeriet anslår, at en genindførelse af formueskattekursen vil koste ½ mia. kr. Radikale Venstre foreslår således at rulle skattelettelsen på 1 mia. kr. tilbage – og give ½ mia. kr. tilbage til de familieejede virksomheder. Altså en betragtelig indrømmelse. Men det er desværre ikke kun RV, der bakker.

Også Socialdemokratiet er begyndt at ryste på hånden. 21. oktober udtalte Morten Bødskov til Børsen, at “Vi har ikke lagt os fast på, hvad det er for en model, der skal gøre sig gældende på det her område. Vi kommer til at diskutere henstandsordningen, og udgangspunktet er, at det skal være med et retskrav på 25-30 år. Hvad vilkårene i øvrigt vil være for modellen, bliver en del af de drøftelser, vi skal have nu”. Der ligger nu pludselig en stor skatteudskydelse i mange år på tapetet fra Morten Bødskov. Og de Radikale tager den endnu videre i samme artikel i Børsen. De mener også, at henstanden skal suppleres med en rente på 0 pct. Kort sagt, så skal virksomhederne altså kunne lave en rentefri skatteudskydelse i op til 30 år. Så skal man da ellers love for, at den skattelettelse blev udvandet til det ukendelige.

Uden for Christiansborg sker der også ting og sager. Tre dage senere den 24. oktober kunne man, igen i Børsen, læse, at 3F og Dansk Metal sammen med Dansk Industri havde sendt et brev til finansministeren, skatteministeren og erhvervsministeren. De to fagforbund og arbejdsgiverorganisationen ønsker sig en 30- årig henstandsordning, og at man i perioder kan suspendere tilbagebetaling, hvis virksomheden ikke udbetaler udbytte. ”En sådan regel vil understøtte generationsskifter i virksomheder, der befinder sig i en fase, hvor alt overskud geninvesteres i virksomheden”. Derudover ønsker man sig ”en dialog om skematisk værdifastsættelse[…]”. Hvad der ligger i en sådan skematisk værdifastsættelse udestår, men det sender mindelser i retning af en form for formueskattekurs.

Tilbage står Enhedslisten og SF på perronen og undrer sig. Og med god ret. For som vi skal se, er det virkelig ikke fordi, venstrefløjen har en dårlig sag, hvad angår arveafgiften på generationsskifte i virksomhederne. Tværtimod. De borgerliges argumenter hviler på et papirtyndt grundlag, og når man kradser i overfladen, er der reelt set ikke ret meget at komme efter andet end rå pengemagt fra nogle af landets rigeste, familieejede virksomheder. Så lad os først kigge lidt på historikken og bagtæppet for skattelettelsen.

Da de familieejede mastodonter satte sig for at få en skattelettelse

En lang række af de store danske erhvervsvirksomheder, der er familieejede, står over for et generationsskifte. Afgiften på 15 procent har selvfølgelig været en torn i øjet på dem, da de kunne se frem til at skulle betale ganske betragtelige beløb ind til fælleskassen, når virksomhederne overdrages. Det har igennem flere år fået virksomhederne til at klage deres nød i offentligheden ved at opstille store trusselsbilleder. F.eks. at de familieejede virksomheder måtte fyre folk, sælge virksomheden til en udenlandsk kapitalfond eller endda helt lukke virksomheden, hvis de skulle betale afgiften. Det vender vi tilbage til.

En række af Danmarks allerstørste familieejede virksomheder gik således sammen i netværket ”Vækst i generationer”, kontaktede kommunikationsbureauet Operate og bad dem om at lave en kampagne for at få afgiften nedsat eller helt fjernet. Operate har opbygget en flot hjemmeside på Igenerationer.dk, hvor man kan læse om alle de forfærdelige ting, der følger af afgiften, samt de lyksaligheder vi opnår, hvis bare vi fjerner bo- og gave-afgiften. Her kan man også se, hvilke virksomheder der er med i netværket. Det er de helt store virksomheder, der er tale om: Danfoss, Ecco, Jysk, Bestseller, Haldor Topsøe, Foss, AVK, Linak – bare for at nævne nogle af de mest kendte. Endelig er der også af de to professorer Morten Bennedsen og Kasper Meisner Nielsen blevet lavet en rapport, som netværket har bestilt. Den skal understøtte fortællingen om, hvor vigtigt det er at nedsætte afgiften. Rapporten vender vi tilbage til.

Når man har rigtig mange penge, kan man altså både lave kampagner, hyre topprofessorer, dygtige kommunikationsbureauer m.m. Men det stopper ikke her. Der har været en meget aktiv lobbyindsats. Og flere af de store virksomheder i netværket har således tidligere ageret sponsorer for partier i blå blok. Den store, familieejede virksomhed Foss har således både sponsoreret Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, AVK Holding har sponsoreret Venstre og De Konservative, mens Kirk Kapital – som er ejet af en gren af LEGO-familien – har sponsoreret Liberal Alliance. Hvor meget, de præcis har støttet de borgerlige partier med, véd ingen ud over partierne og virksomhederne selv, da man p.t. ikke kan se de nøjagtige beløb på grund af de alt for dårlige regler om transparens ved partistøtte. Det eneste, vi véd, er, at virksomhederne har givet mere end 20.000 kr., idet der er krav om, at donorer – som skænker så store beløb – skal offentliggøres. Flere af netværkets virksomheder har således givet de borgerlige partier direkte økonomisk støtte. Derfor er det heller ikke så overraskende, at de store familieejede virksomheders ønsker har været højt på de borgerlige partiers dagsorden.

Man kan altså konstatere at ift. arvebeskatningen ved generationsskifte har der været en sjældent set, velkoordineret lobbykampagne udført at nogle af Danmarks rigeste mennesker … og som i flere tilfælde også har spyttet penge i de borgerlige partiers valgkampe. Det er værd at huske, når de store familieejede virksomheder skubber de små håndværksmestre og de små lokale produktionsvirksomheder, der også er familieejede, foran sig. For det er entydigt de store, der virkelig kommer til at spare mange penge på skattelettelsen. I et svar til Enhedslistens Rune Lund svarer Skatteministeriet, at hvis en virksomhed – der har en værdi på 45 mia. kr. – bliver omfattet af den lempeligere arveafgift, så vil det alene koste statskassen 3,6 mia. kr. Dermed også sagt, at et gennemsnitligt mindreprovenu på 1 mia. kr. måske er lavt sat.

Med dette bagtæppe på plads, så kan vi se nærmere på nogle af de klassiske argumenter imod arveafgiften på generationsskifte at virksomheder.

Det samfundsøkonomiske argument

Når det handler om lavere skatter og afgifter, så er de økonomiske ministerier ikke sene til at indregne en række positive, dynamiske effekter af at sænke dem. Det har Enhedslisten kritiseret intensivt i vores rapport om Finansministeriets regnemaskine. Så når Skatteministeriet ikke kan finde positive samfundsøkonomiske effekter af at sænke arveafgiften ved generationsskifte, så må man være ret sikker på, at det faktisk forholder sig sådan. I et svar til Jesper Petersen fra Socialdemokratiet skriver Skatteministeriet, at:

Men ikke nok med det, faktisk kan det være decideret uhensigtsmæssigt. Skatteministeriet skriver videre:

Selv for den blå regnemaskine giver skattelettelsen ingen mening. Og de økonomiske vismænd bakker op. I deres forårsrapport fra 2017 skriver de, at:

Og igen i deres efterårsrapport fra 2019:

Man kan ikke just beskylde vismændene for at være ræverøde socialister. Så selv inden for den normalt ret borgerlige mainstream-økonomi, er svaret meget entydigt: Nej – arveafgift på generationsskifte i virksomhederne er ikke skidt for samfundsøkonomien, tværtimod. En lempeligere arveafgift betyder, at virksomheder overdrages til en næste generation, selv om det ikke nødvendigvis er junior, der er bedst til at drive virksomheden videre.

Beskæftigelsesargumentet

Et af de centrale argumenter for at nedsætte arveafgiften for virksomhedsarvinger er, at det vil medføre et kapitaldræn, fordi virksomheden skal betale afgift ud af virksomhedens værdi. Det er dog ikke nødvendigvis penge, virksomheden har i rede penge. Derfor skal den ud og finde disse penge, fx ved at låne dem, eller i værste tilfælde lukke virksomheden, fordi man ikke kan betale afgiften. Det er især her, at de store, og hovedrige familiedynastier kan bruge de små familieejede virksomheder. For hvordan skulle de nogensinde kunne finde pengene til at betale afgiften? Det er også på grund af dette argument, at både S, RV og fagforeningerne har ladet sig presse til at åbne op for henstandsordninger, der i værste fald kan blive lavet på alt for favorable vilkår.

Men lad os se det argument lidt nærmere efter i sømmene. Først skal vi kigge lidt på selve omfanget af det påståede problem.

Gær i generationsskifteantallet

Da den tidligere regering skulle legitimere skattelettelsen, skrev de i lovforslaget, at lempelsen ville bidrage til at sikre de ca. 300.000 arbejdspladser i familieejede virksomheder, der bliver berørt af de kommende generationsskifter i danske virksomheder.

Baggrunden for ministeriets vurdering, at op imod 300.000 arbejdspladser var i fare, byggede på den førnævnte rapport, som de to forskere havde lavet på bestilling af ”Vækst i generationer”. Alene det er jo i sig selv dybt problematisk, da man jo kan sætte spørgsmålstegn ved den forskningsmæssige uafhængighed. Men helt komisk blev det, da selv forskerne bag den bestilte rapport undsagde regeringens argumentation. Til Politiken udtalte Morten Bennedsen således, at:

”Halvdelen af de her virksomheder vil formentlig aldrig blive generationsskiftet inden for familien. Hvis man får det indtryk, at der er 23.000 virksomheder, som står over for at blive generationsskiftet inden for familien, er det forkert. Det ændrer arveafgiften ikke på […] Det vil ikke bidrage til at sikre 300.000 arbejdspladser. For flertallet af disse virksomheder vil ikke blive generationsskiftet inden for familien”.  

Omfanget af problemet var således pustet voldsomt op fra starten. Og til sidst måtte daværende skatteminister Karsten Lauritzen da også indrømme, at der ikke var et økonomisk argument, men blot et moralsk argument bag skattelettelsen. Faktum er, at der på intet tidspunkt er bragt evidens frem for, at den gamle sats på arveafgiften på 15 pct. kostede danske virksomheder livet. Der er ikke blevet lagt en rygende pistol frem. Og de historiske erfaringer er, at der ikke har været en massedød blandt familieejede virksomheder på grund af afgiften.

Det skal her nævnes, at går man længere tilbage, var arveafgiften markant højere end de 15 pct., som de borgerlige og virksomhederne tordner mod. I 1991 var der en afgift, der for store arvebeløb over en million kr. udgjorde 192.990 kr. op til 1 mio. kr., og 32 pct. derover. Dvs. at beløbet op til 1 mio. kr. blev beskattet med ca. 19 pct. mens alt over dette blev beskattet med 32 pct.! Der blev efterfølgende lavet mindre lempelser, men i det store hele var det den måde, arveafgiften så ud på – indtil de 15 pct. blev vedtaget i 1995. En forskel var, at man betalte pr. arving tidligere, hvor man fra 1995 betalte af det samlede bo. Det ændrer dog ikke på, at afgiften tidligere var langt mere drakonisk – og at man reelt allerede dengang lavede en enorm lempelse af afgiften, som også kom de store virksomheder til gode.

Afslutningsvis skal det også påpeges, at man allerede med de gældende regler i dag faktisk har en række muligheder for at kunne håndtere et generationsskifte. Et svar fra Skatteministeriet remser dem op. For det første er det muligt at lave skattemæssig succession. Det betyder, at arvingen indtræder i afdødes skattemæssige stilling, og dermed skal der ikke betales en afgift up front. Betalingen af afgiften vil således blive udskudt. For det andet er der allerede i dag en henstandsordning, hvor man kan få henstand på afgiftsbetalingen i op til 15 år, såfremt det skønnes rimeligt ift. virksomhedens kapitalforhold, og hvis virksomheden vil blive truet på eksistensen. Denne regel finder man også helt tilbage til 1991-loven. Der er således allerede mulighed for at afbøde den fulde arvebeskatning.

Og ikke nok med det. Der er blevet lavet en aftale om at lave skattefri overdragelse af virksomheder til erhvervsdrivende fonde. Ikke Enhedslistens kop te, da det åbner for alskens skattespekulation, men blot for at understrege, at hvis man kan leve med, at det ikke er junior, der skal arve virksomheden, så kan den overdrages til en fond helt skattefrit.

Så også beskæftigelsesargumentet er tyndt og propagandistisk.

De moralske argumenter

Ud over de to tunge argumenter, finder vi en række klassiske argumenter, som også er af tvivlsom karakter.

Det nævnes tit, at arveafgiften er en dobbeltbeskatning. Man betaler først indkomstskat, og derefter betaler man arveafgift. Til det kan man sige følgende: Hvis man går med på legen og accepterer præmissen om, at der er tale om en dobbeltbeskatning, må man bare sige, at det jo ikke adskiller sig fra mange situationer, hvor man dobbeltbeskattes. Når jeg køber varer i en butik, betaler jeg moms og afgifter, EFTER jeg har betalt indkomstskat – altså beskattes mine penge flere gange. Det samme gør den håndværker, som skal reparere mit tag. Jeg har betalt indkomstskat én gang, jeg betaler ham for at lave mit tag, og han betaler så skat af den indkomst. Som husejer betaler jeg også et girokort to gange om året til kommunal grundskyld – af min indkomst efter jeg har betalt indkomstskat. Altså er der masser af tilfælde, hvor man kan tale om dobbeltbeskatning.

Hvis man ikke går med på legen, så kan man faktisk også afvise, at der er tale om dobbeltbeskatning, i hvert fald hvad angår arveafgiften. For det er jo ikke den afdøde, der betaler skat af sine penge. Det er derimod arvingen, som aldrig har tjent disse penge til at starte med. Krakas økonom Niels Storm Knigge, som bestemt heller ikke kan karakteriseres som en rød lejesvend, kalder decideret argumentet om dobbeltbeskatning for noget vås.

Af samme grund giver det heller ikke mening at tale om en dødsskat. Det er ikke afdøde, der beskattes, men arvingen der modtager en indtægt. Som professor i statskundskab Michael Baggesen Klitgaard spørger i Altinget.dk; ” Hvis man har personlig indtægt i form af arv, hvorfor skal den så ikke beskattes på linje med anden indtægt?”

Det er jo præcis humlen. Hvorfor skal personer betale skat af at gå på arbejde, skat af kapitalgevinster, aktieavancer og alt muligt andet? Fordi det er en indtægt. Arv er også en indtægt – for arvingen. Derfor beskattes den. Den beskattes allerede ganske lavt sammenlignet med de førnævnte indtægter, hvilket i grunden er urimeligt. For der er jo tale om en rendyrket arbejdsfri indtægt. Den slags bør jo beskattes hårdere – og ikke lempeligere – end arbejdsindkomst. Se det kan man kalde umoralsk!

Tilbagerulning af skattelettelserne

Det er rent ud sagt trist at se, hvordan det igen er ved at lykkes for de store virksomheder – og deres propagandaorganer i den borgerlige presse – at få vendt folkestemningen imod at rulle skattelettelsen tilbage. Det nye flertal bør klart sætte en ny kurs, hvor man fokuserer på at vende den udvikling, hvor den rigeste procent stikker af fra alle os andre.

Der er givet for ca. 50 mia. kr. skattelettelser siden Anders Fogh trådte til i 2001. Bare Løkkes regeringer fra 2015-2019 har givet, hvad der i 2025 svarer til 27 mia. kr. i skattelettelser. Ambitionsniveauet fra S-regeringen ift. at rulle de enorme skattelettelser tilbage er ikke imponerende. Man har spillet ud med at fjerne lempelser for omkring 2-3 mia. kr. Herunder den ene milliard fra skattelettelsen til virksomhedsarvinger. Hvis den også bliver amputeret, og der bliver givet store indrømmelser til virksomhederne, så fremstår det ret ynkeligt.

Vi har brug for at rulle tåbelige og socialt skæve skattelettelser tilbage. Dels fordi vi har brug for pengene til en nødlidende offentlig sektor, hvor der er problemer på en række kerne-velfærdsområder. Dels har vi brug for at rulle skattelettelser tilbage for at øge ligheden i det danske samfund – efter at den økonomiske politik har været med til at øge uligheden igennem snart tyve år.

Derfor skal vi stå fast på fuldt og helt at rulle denne vanvittige skattelettelse tilbage. Vi har alle argumenterne på vores side.