Skattely presset af coronakrisen

Selskabers skattefiflerier gennem skattely er kommet i fokus under coronakrisen. Danmark har søgt – uden stor succes – at begrænse skatteundvigeres adgang til hjælpepakker. Men der er sendt klare signaler til skattefiflerne i både Danmark og i EU. Og måske kan coronakrisen styrke kampen mod skattely?

Af Lars Koch, Mellemfolkeligt Samvirke

Danmark taber mindst 6,9 mia. kr. i tabte skatteindtægter årligt fra selskabers skattefiflerier. Det viser en analyse af danske forskere. Med tak til Politiken viser denne grafik, hvordan 31,4 mia. kr. af selskabers overskud forsvinder i skattely, særligt i EU.

Det helt groteske er, at næsten hele tabet fra selskabers skattefiflerier sker til EU-lande og Schweiz. Ingen af disse lande er på EU-sortliste over skattely. EU vil ikke sortliste egne medlemslande. EU skattelyene fungerer i mange tilfælde som mellemled for selskabernes skatteundvigelse i komplicerede selskabskonstruktioner.

Et nyt studie fra Tax Justice Network viser, at EU samlet taber €27 mia. euro – eller 200 milliarder kr. – årligt fra amerikanske selskabers skatteundvigelse gennem Holland, Luxembourg, Irland og Storbritannien.

Når vi skal finansiere genopretningen efter coronakrisen, er disse tabte penge til skattefiflere afgørende at få ind i statskasserne. Den økonomiske krise, hvor statskasserne har stået pivåbne for støtte til erhvervsliv og ansatte, skaber en stor offentlig gæld. Skatteindtægter er afgørende for at betale denne regning. Derfor er det også endnu mere anstødeligt, at nogle selskaber bevidst undviger skat gennem skattely.

Det har Richard Branson, der ejer luftfartsselskabet Virgin Atlantic, fået at føle, da han anmodede den britiske regering om et lån på 4,5 mia. kr. til at komme igennem krisen. Det blev afvist af regeringen efter at have mødt massiv kritik, fordi Virgin er indregistreret på De Britiske Jomfruøer, der er blandt verdens værste skattely, og hvor der er en selskabsskatteprocent på 0 %.

Danmark søger at ekskludere skattefiflere fra coronastøtte

Som en del af hjælpepakkerne har den danske regering stillet krav om, at ”virksomheder med base i skattely i henhold til EU’s retningslinjer ikke kan modtage kompensation i det omfang, det er muligt at afskære dem efter EU-retten og eventuelle andre internationale forpligtelser, som Danmark eller EU har påtaget sig.” Det er et meget vigtigt signal, som Mellemfolkeligt Samvirke også har arbejdet for. Man skal ikke kunne fifle med skatten den ene dag, og den næste få støtte fra statskassen.

Den danske tilgang har inspireret en række andre EU-lande til at søge at ekskludere skattefiflere fra hjælpepakker, og er med til at sætte skattefifleriet på dagsorden som en del af kriseløsningen. Det er vigtigt. Men desværre har reglerne for hjælpepakkerne formentlig ingen praktisk betydning.

For det første er ”skattely” defineret ud fra EU’s sortliste over skattely, der kun omfatter 12 lande. Det eneste vigtige skattely på listen er Cayman Island, og de selskaber i Danmark, der formentlig kan blive ramt af kriteriet, er alle baseret på Cayman Island. EU’s sortliste omfatter ingen af de europæiske lande, hvor Danmark bløder langt størstedelen af de tabte 6.9 mia. kr. til årligt.

For det andet er fortolkningen af ”baseret i skattely”, at selskabet skal være registreret med moderselskabet i ét af de 12 skattely på EU’s sortliste. Definitionen omfatter ikke en virksomheds-struktur, hvor en koncern har et søsterselskab baseret i skattely, selvom det ofte er denne type strukturer, som multinationale selskaber anvender til at undgå skattebetalinger.

Coronakrisen som vendepunkt?

Alligevel kan coronakrisen blive startskuddet til et endeligt opgør med selskabers skattefiflerier. Det forudser Pascal Saint-Amans, OECD’s chef for skattepolitik, i et opsigtsvækkende interview i Politiken. Saint-Amans henviser netop til, at når statskasserne pumper penge ud for at redde virksomhederne, så bliver det endnu mere moralsk uholdbart, at store selskaber systematisk undgår at betale selskabsskat.

Siden finanskrisen har OECD gennemført det såkaldte BEPS-initiativ, der søger at begrænse multinationale selskabers skatteundvigelse, men det har haft begrænset succes. Initiativet forsøger at gøre det vanskeligere for selskaberne at undvige skatten, men uden at tage et fundamentalt opgør med den forældede måde, man søger at beskatte multinationale selskaber på. Man søger fortsat at reparere på systemet, hvor man søger at finde en rigtig pris for transaktioner, der foregår mellem søsterselskaber inden for koncerner – den såkaldte transfer pricing. Det har dog vist sig umuligt at få til at fungere, særligt for de store tech-virksomheder og andre selskaber, der tjener deres enorme formuer på patenter og retten til immaterielle værdier som Googles søgealgoritme. Særligt de digitale giganter som Facebook, Google, Apple, men også Amazon og mange af medicinalselskaberne gør fortsat skattemyndighederne til grin verden over.

Coronakrisen kan forhåbentlig blive anledning til at tage et mere fundamentalt opgør med selskabernes skattefiflerier og de tusindvis af milliarder kroner, som lande verden over taber til skattely. Saint-Amans peger på de igangværende forhandlinger om at lægge en bund under selskabsskatteraten. Det er vigtigt, men OECD peger på en uambitiøs rate på 12-15 procent, langt under OECD’s gennemsnitlige selskabsskatteprocent på 25 procent.

Vi kan stoppe skatteundvigelse

Mellemfolkeligt Samvirke peger sammen med Tax Justice Network og partnere i hele verden på en mere radikal løsning: Enhedsbeskatning! Vi skal begynde at beskatte multinationale selskaber som én enhed, hvor selskabernes globale overskud fordeles til beskatning i de lande, hvor selskabet er tilstede efter en formel. Formlen skal vise selskabets egentlige aktivitet i landet og se på salg, antal medarbejdere og værdier i landet.

“Coronakrisen kan forhåbentlig blive anledning til at tage et mere fundamentalt opgør med selskabernes skattefiflerier og de tusindvis af milliarder kroner, som lande verden over taber til skattely.”

Det vil endegyldigt gøre op med de multinationale selskabers skattefiflerier, og potentielt give skatteindtægter verden over på mere end tusind milliarder kroner. Indtægter der kan hjælpe os med at håndtere coronakrisen og klimakrisen. Men også i verdens fattigste lande vil det give tiltrængte indtægter til at bekæmpe fattigdom. Og det vil betyde et markant opgør med den ulighed, der er drevet af de store selskabers og deres rige ejeres skattefiflerier.

Historisk har kriser og krige ført til store forandringer – også i skattesystemet. Coronakrisen kan blive anledningen til at tage det endelige opgør med skattefiflerier fra både selskaber og superrige personer.

Lars Koch er politisk chef hos Mellemfolkeligt Samvirke, og driver hjemmesiden Lighedstanker.