Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
14. april. 2025

Slava Ukraini!

I omegnen af Kyiv, ca. 20 km nordvest for denne bys centrum, ligger de to sammenvoksede byer, Butja og Irpin. Byerne ligger i naturskønne omgivelser. Her bor de oprindelige indbyggere i beskedne huse, men der bor også folk som arbejder i Kyiv og velstående, der gerne vil være tæt på Kyiv uden at skulle bo i selve byen, hvor der bor 3 millioner

I omegnen af Kyiv, ca. 20 km nordvest for denne bys centrum, ligger de to sammenvoksede byer, Butja og Irpin. Byerne ligger i naturskønne omgivelser. Her bor de oprindelige indbyggere i beskedne huse, men der bor også folk som arbejder i Kyiv og velstående, der gerne vil være tæt på Kyiv uden at skulle bo i selve byen, hvor der bor 3 millioner. Kyiv er en stor, moderne by, mens Butja er en blanding af usle huse, lejlighedskomplekser og moderne højhuse med elevator og i kraftige farver. Det meste er ganske velholdt.

I krigens første dage angreb russiske styrker dette område nordfra. Ukrainerne sprængte broen over Irpin-floden i luften for at forhindre russerne i at komme over floden. Få dage senere blev broen verdenskendt, da civile ukrainere flygtede over den. Broen er bevaret som mindesmærke, og en ny bro er bygget ved siden af.

Det var også i disse byer, russerne i begyndelsen af krigen begik nogle af de værste krigsforbrydelser mod befolkningen. Over 500 mennesker blev her voldtaget, tortureret og myrdet. Nu, tre år senere, er det meste af byen genopbygget. De rædsler russerne udsatte befolkningen for, bliver mindet i form af gavlmalerier, skulpturer og bevarede skyttegrave. Et af gavlmalerierne er Picasso-inspireret.

Andre er mindesteder for personer, de russiske styrker slog ihjel – her for otte lokale mænd, russerne henrettede.

Et af de mest bemærkelsesværdige er den nærmest ultramodernistiske skulptur, der indleder denne fotoreportage, bestående af civile biler, som de russiske tropper beskød og dræbte passagererne i.

I området findes der også 3-4 murmalerier enten af Banksy selv eller som er Banksy-inspirerede.

Lige i nærheden af den store statue i Kyiv af Moder Ukraine ligger der i byens centrum et lille, beskedent museum. Udenfor ligger nedskudte russiske droner og raketter, en erobret helikopter og nogle pansrede køretøjer. Indenfor kan man se russisk udstyr, ID-papirer fra russiske soldater og forskelligt militært udstyr. I kælderetagen har man genskabt nogle af de kældre, som beboerne i byerne Butja og Irpin boede i under russernes fremfærd.

Maleriet på museumsbygningen, ”Ukraine – The Shield of Europe”, viser Ukraine som Europas skjold mod russiske raketter.

Fotoreportagen er blevet til under flere besøg i Ukraine i foråret 2025, hvor man på den ene tur overgav en brugt, dansk bil nummer 500 til den ukrainske hær. Bilerne indkøbes eller doneres af private og virksomheder i Danmark og køres af frivillige til Ukraine.

Om skribenten

Kritisk Revys Redaktion

Kritisk Revys Redaktion

Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER