Solidaritet anbefaler: Sommerlæsning, del 1

Pernille Hermansen, medlem af Solidaritets redaktion

I sommer vil jeg læse The Right to Maim af Jasbir Puar færdig. Jeg begyndte sidste år, men fordi jeg hele året har haft gang i flere bøger på samme tid, er den ikke læst færdig endnu. 

Den handler om det liberale handicapbegreb, og om hvordan økonomiske og politiske faktorer systematisk handicapper befolkningsgrupper og bruges til at kontrollere dem. Som eksempel fremhæves en politik, de israelske styrker tidligere havde, om at skyde palæstinenserne for at gøre dem handicappede uden at slå dem ihjel, da det påkalder sig mindre opmærksomhed.

Derudover er jeg i gang med Rashid Khalidis Hundrede års krig mod Palæstina, som er en gennemgang af Palæstina historie fra 1917-2017 set fra palæstinensernes perspektiv. Bogen adresserer klart og troværdigt mange af de påstande om zionisternes besættelse af Palæstina, som man kan støde på i den offentlige debat.

Jeg anbefaler at læse Orientalism af Edward Said. Jeg er lige blevet færdig, og selvom det ikke er alle afsnit, der er lige spændende (medmindre man er vild med litteraturhistorie), så er bogens analyse af orientalisme og forestillingen om Mellemøsten – og ikke mindst forestillingen om Araberen – enormt relevant i dag, hvor vi ser disse forestillinger brugt til at forsvare forbrydelser mod først og fremmest palæstinenserne.

En anden anbefaling er A Feminist Theory of Violence af Francoise Verges. Det er en kort bog, der ønsker at sætte fokus på politiske årsagssammenhænge bag vold mod kvinder, samt hvordan bekymring for (visse) kvinders sikkerhed kan bruges til at retfærdiggøre vold mod minoritetsgrupper eller racialiserede befolkninger, inklusiv kvinder. Den tager udgangspunkt i europæiske lande snarere end USA, hvilket i sig selv er forfriskende.

Ole Wugge Christiansen, medlem af Solidaritets redaktion

I sommer vil jeg læse den svenske historiker Dick Harrisons Imperiernas Fall – från Akkad til USA. Det er en bog, jeg købte, da jeg holdt ferie i Sverige for tre år siden. Men jeg nåede kun cirka halvvejs gennem bogen, inden læsningen gik i stå, og bogen blev efterladt i min kolonihave. Nu er jeg så stødt på den igen.

Jeg blev i første omgang lidt skuffet over bogen. Det skyldes, at første del af bogen tager en tour de force gennem antikke imperier, som jeg har meget ringe kendskab til, og hvor forklaringerne på deres fald er lidt for generelle og krigshistoriske. Men – kan jeg konstatere efter at have genoptaget læsningen – jo mere bogen nærmer sig nutiden, hvor kilderne til kendskab til historien bliver stærkere, des mere interessant bliver bogen.  

Jeg anbefaler at læse Drømmefabrikken – da revolutionen kom til Jylland af Reimer Bo Christensen. Bogen handler om venstrefløjsgrupperingen Kommunistisk Forbund og dens aktivitet op igennem 1970’erne. Jeg var selv medlem af organisationen fra 1976 indtil opløsning og (gen)indtræden i VS i 1976 – men dog ikke Aalborg, som er bogens omdrejningspunkt. 

Reimer Bo Christensen har valgt at fortælle historien med skibsarbejderen Leif Müller som hovedperson – måske for at undgå en for støvet historisk fremstilling. Det er nu ellers en genre, som jeg godt kan lide. Men jeg har også sympati for, at Reimer Bo Christensen gerne bruger bogen som afsæt til at mane nutidens unge til kamp for en bedre verden. Og det sker jo nok ikke i videnskabelige afhandlinger. 

Solidaritet udgiver i øvrigt også snart en bog om venstrefløjens historie, nemlig om VS – jeg har her skrevet et bidrag, som bl.a. handler om min tid i Kommunistisk Forbund.

Mikael Hertoft, medlem af Solidaritets redaktion

I sommer har jeg fundet en gammel digtsamling af Bertolt Brecht frem, fordi jeg ofte kommer til at tænke på et af hans digte, når jeg tænker på det igangværende folkemord i Gaza:

”Når forbrydelserne hober sig op, bliver de usynlige. Når lidelserne bliver uudholdelige, hører man ikke mer skrigene. Også skrigene falder som sommerregnen”.

Jeg forsøger desuden at følge med i internationale nyheder, og her er The Guardian og The Economistcentrale og seriøse medier, selv om de er borgerlige. The Economist er blevet nærmest umuligt at købe i Danmark, efter at distributøren er skiftet, så nu har jeg tegnet abonnement og læser det i høj grad på computeren.

Som modgift mod borgerligt fjernsyn, kan jeg godt lide at se Democracy Now med Amy Goodman, der er en stærkt venstreorienteret YouTube-kanal, som alle burde kende.

Jeg anbefaler at læse The New China Playbook af Keyu Jin. Som ung udvekslingsstudent kom hun til USA. Nu er hun lektor i økonomi i London. Grundlæggende er hun positiv overfor Kinas muligheder uden at være blind for de problemer, der også er. Det mest interessante kapitel er om etbarnspolitikken – som har præget hele den opvoksende generation i Kina med uventede sociologiske og socialpsykologiske følger.

Hvis man læser svensk, vil jeg desuden anbefale den finlandssvenske journalist Anna Lena Lauréns Medan Kriget pågår, finns ingen försoning. Hun var korrespondent i Sankt Petersborg, da krigen i Ukraine brød ud, og har været bosat mange år i Rusland. Da hun følte, at det blev for farligt at rapportere fra Rusland, blev hun i stedet journalist i Kyiv. Med sit gode kendskab til mange mennesker i de to lande, giver hun en god beskrivelse af den psykologiske situation for både russere og ukrainere under krigen.